Morten Lund og hans partnere forsøgte at sælge it-ydelser til de danske virksomheder. Det gik ikke særlig godt.
"Men så var vi så utroligt heldige, at internettet kom der i 1994-95. Vi havde købt nogle store computere, og vi havde meget tid, så vi vidste hurtigt meget om nettet."
"Vi begyndte at sælge hjemmesider, og så kom teleliberaliseringen. Så kunne vi lave vores webbureau. Og pludselig var vi 80 mand."
"Dengang diskuterede vi med marketingcheferne i de store danske virksomheder, om det var internet eller tekstTV, de skulle satse på."
Virksomheden hed Ne@tWork, men skiftede senere navn til Neo Ideo. De løste opgaver for store danske virksomheder. Og der var vingummi til møderne.
"Vi kunne ikke betale rigtig løn, men var vildt tjekkede. Vi fik bygget en kultur, og de gamle medarbejdere husker stadig ånden. Det var ikke rigtigt arbejde, og alle byttede slimhinder med hinanden. Serverrummet blev brugt flittigt, og der er da nogle af dem, der er gift endnu."
De første web-millioner
Med salget af Neo Ideo til reklamegiganten Leo Burnett, lige inden dotcoms dødskrampe satte ind, var Morten Lund nu en velhavende ung mand på 26 år og med 25 millioner kroner på kontoen.
Men han spurtede ikke ud og købte store biler og ure, som ellers ikke ville være en fjern tanke for de fleste.
Han gjorde i stedet, som han hele tiden havde gjort, nemlig at opsøge nye forretningsmuligheder.
"Som rig ung har man mange muligheder, men jeg har aldrig købt noget som helst til mig selv. Jeg har investeret det hele i virksomheder. Jeg har været julemanden for iværksætterne."
Han erkender, at den teknologiske udvikling spillede ham et es på hånden.
"Jeg er et heldigt produkt af en tid. 10 år tidligere var teknologien der ikke. Så havde jeg været måske været ansat i et shippingfirma eller et forsikringsselskab. Eller været snedker. Så ville jeg have forsøgt at blive verdens bedste snedker, og det ville have taget lang tid."
"Men vi blev forretningseksperter på nettet på meget kort tid, og som meget unge. Det er held, selvom vi også har grebet chancen og arbejdet med det. Og så er jeg en forholdsvis god sælger - der altid siger sandheden," bedyrer Morten Lund.
Hvilken jordforbindelse?
Skype-salget i 2005 kastede yderligere 47 millioner kroner af til Morten Lund, og han syntes, at han var klar til at bide skeer med den gamle industri.
Medieverdenen skulle have en ny stormogul, og det skulle være Morten Lund.
"Der var ingen i mit netværk, der sagde, at Nyhedsavisen var en god idé. Jeg ved ikke, om jeg tabte jordforbindelsen. Jeg har muligvis ikke nogen jordforbindelse. Jeg havde for meget selvtillid, men syntes, det hang godt sammen. Bankerotten gav mig til gengæld et wake up call. Jeg har fundet ud af, hvad der er vigtigt her i livet."
Med en gæld på 130 millioner kroner lukkede Nyhedsavisen mandag 1. september 2008, og Morten Lund blev erklæret konkurs på begæring af Nyhedsavisens tidligere bestyrelsesformand og administrerende direktør, Svenn Dam og Morten Nissen Nielsen.
De to var stillet store lønninger og optioner i udsigt, hvis avisprojektet måtte lukke. Morten Lunds konkurs blev i dette forår i Skifteretten ændret til en såkaldt tvangsakkord, hvor kreditorerne har indvilliget i at give ham fred til at komme tilbage, og hvor han forpligter sig til at betale otte millioner kroner til bestemte kreditorer.
De penge har han skaffet med venners hjælp.
"Man hører tit den der, 'så kender man sine venner'. Ja, det skal jeg love for. Jeg har helt vildt fede venner. De trådte alle sammen til, da jeg havde brug for det. Mange af dem, jeg har investeret i, er kommet tilbage og har hjulpet."
Det har været sundt at prøve, mener han.
"Jeg kunne det hele, men det er sjovere at kæmpe for tingene end bare have dem. Nu skal jeg arbejde hårdt og finde en ny struktur. Jeg var bange for, at jeg ikke kunne komme fri af konkursen. Jeg kender ikke andre måder at arbejde på."
Læs sidste afsnit i morgen: Nyhedsavisens lukning skabte Morten Lund fjender, og tonen er rå, men ubarmhjertig, når han siger sin mening om dem.
Læs første del af føljetonen her
