Hvilken lyd skal din el-bil have?

Stort set lydløse el-biler kan være et sikkerhedsmæssigt problem. Vil el-biler med Star Wars-lyde hjælpe eller blot skabe nye problemer?

Artikel top billede

El-biler eller hybrid-biler har et handicap i forhold til diesel - eller benzindrevne biler. De larmer ikke nok.

Skønt, vil du måske tænke og se frem til stort set lydløse indfaldsveje til København og andre danske byer, hvis eksempelvis Better Place formår at gøre el-biler til en succes.

Men de el-drevne biler er simpelthen for lydløse og øger risikoen for ulykker.

Eksempelvis viste en nylig undersøgelse fra University of California at el-biler der kører med lav fart er 40 procent tættere på en person i forhold til en konventionel benzindrevet bil, førend personen kan høre bilen.

Er der baggrundsstøj, vil el-bilen slet ikke blive hørt.

Science fiction-film som inspiration

Derfor arbejder bilfabrikanterne allerede nu på at udstyre el- og hybrid-biler med kunstige lyde, så risikoen for ulykker nedsættes.

Det britiske ingeniørfirma Lotus arbejder ifølge The Sunday Times sammen med fem store europæiske og japanske bilfabrikanter med at teste forskellige skræddersyede lyde. Den første bilmodel med kunstig lyd forventes at være klar til næste år.

"Vores kunder beder os om at lytte til lydsporet fra forskellige film som Blade Runner til I, Robot i jagten efter lyde," udtaler Colin Peachey, group chief engineer fra Lotus til The Sunday Times.
Han fortsætter:
"Systemet kan skræddersyes til en region eller individuelt. Du kan have Star Wars-lyde til det amerikanske marked og Doktor Who til det engelske."

Computergenererede lyde kan skræddersyes

Som Computerworld tidligere har beskrevet, indeholder biler mere og mere software samt flere og flere processorer og de kunstige lyde vil da også tilføje endnu en it-baseret feature til bilen.
De computerskabte lyde skal variere i pitch og toneleje for at efterligne en benzin-drevet bils lyd mest muligt, da folk ubevidst bruger lyden til at bedømme afstand, fart og acceleration

Colin Peachey fra Lotus nævner muligheden for ekstremt personaliserede bil-lyde:
"Hvis du tager det helt ud i det ekstreme, så kan det blive ligesom ringetoner til mobilen. Hvis nogen ønskede bil-lyden fra den seneste James Bond-film, så kan de få det."

Crazy Frog-bil?

Mobil-ringetoner!?
Det kan måske få nogle til at frygte Crazy Frog-lydende biler, men det vil næppe ske.
Lydene vil efter iagttageres vurdering blive underlagt regulering, så der bliver et begrænset antal bil-lignende lyde, at vælge imellem.

Regulering eller ej; det skaber mulighed for interessante tanker.

Hvis Star Wars er til det amerikanske marked og Doktor Who passer til det engelske marked, hvilken lyd vil så passe til det danske marked?

Måske lyden af Olsen-Bandens Chevrolet?

Denne skribent kunne godt tænke sig en nordsø-fiskekutters dunkende motorlyd, men det vil nok skabe for meget forvirring i trafikbilledet.

Annonce

BEC Financial Technologies

Senior Platform/System Engineer

Region Sjælland

Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

Vil du spille en central rolle som systemforvalter i et samfundskritisk it-system?

Københavnsområdet

Netcompany A/S

IT Consultant

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job