Tinglysnings-ledelsen: Det beror på misforståelser

Projektet med den digitale tinglysning er egentlig ikke en it-skandale. Læs syv misforståelser i sagen, ifølge tinglysnings-ledelsen.

Artikel top billede

(Foto: Domstol.dk)

Domstolsstyrelsens ledelse, der står bag den den digitale tinglysning, mener, at flere ting omkring it-projektet og ledelsen af det, beror på misforståelser.

Den første misforståelse skal ses i forhold til den hårde kritik af tinglysnings-ledelsen, som professor Anders Drejer fra Handelshøjskolen i Århus forleden kom med.

Ledelseseksperten udtalte:

"Skandalen er vist så eminent - og offentligt belyst - at ingen eller meget få i det private erhvervsliv ville kunne være blevet siddende under lignende omstændigheder, sådan som jeg ser det," sagde Anders Drejer.

Men kritikken preller af på tinglysnings-ledelsen. For mediernes dækning af det digitale projekt har ikke været retvisende, lyder det.

"Domstolsstyrelsen er ikke bekendt med, hvilket kendskab professoren har til projektet, men vil gerne pointere, at den offentlige belysning af digital tinglysning, det vil sige mediedækningen af projektet, ofte ikke har været retvisende," skriver styrelsen i et svar til professorens kritik.

Samtidig tager styrelsen hul på forklaringen af en anden misforståelse i sagen.

Denne misforståelse er ridset op på Domstolsstyrelsens egen hjemmeside - sammen med tre andre misforståelser.

2. misforståelse

Under overskriften "Misforståelse nr. 1." står der:

"Domstolsstyrelsens bestyrelse har ikke mørkelagt sagen."

Her henviser styrelsen til, at den ikke ville udlevere mødereferater og dokumenter om den digitale tinglysning tilgået bestyrelsen til Computerworld, der havde søgt aktindsigt i papirerne.

Domstolsstyrelsens argument er, at der pågår en undersøgelse ved Rigsrevisionen, der har modtaget "alt relevant materiale, inklusive bestyrelsesreferater, samt omfattende redegørelser."

Domstolsstyrelsen forklarer, at den desuden har udleveret et meget stort materiale i forbindelse med henvendelser om aktindsigt og besvaret talrige spørgsmål fra medierne.

"Bestyrelsesreferater er imidlertid undtaget for aktindsigt og udleveres derfor ikke," lyder det dog.

Bonus er en misforståelse

3. misforståelse

Den næste misforståelse har på Domstolsstyrelsens hjemmeside overskriften: "Misforståelse nr. 2."

Denne misforståelse omhandler bestyrelsesformand Niels Grubbes 41 registrede bijob. Her understreger styrelsen, at formanden ikke har arbejdet med 41 bijob i 2009.

"Indberetningen for 2009 omfatter en lang række hverv, der hverken har medført arbejde eller vederlag. I 2009 har han alene haft arbejde af betydning i forbindelse med 5 hovedforhandlinger i enkelte voldgiftssager, hvilket har været uden betydning for arbejdet i bestyrelsen, herunder med tinglysningsprojektet," lyder det fra styrelsen.

Bestyrelsesformanden har tidligere afvist at oplyse, hvorvidt han er en af de fire Højesteretsdommere, der har tjent fra 60.000 til omkring 733.000 kroner for meget på sine bijob ifølge regler for, hvor meget der må tjenes på bijob.

4. misforståelse

Den fjerde misforståelse handler om de bonusser, som de ansvarlige topchefer for projektet har modtaget.

"Domstolsstyrelsens direktør (Adam Wolf, red.) har ikke fået "bonus". Han har ikke resultatløn, men modtager som led i sin aflønning engangsvederlag, der i 2007-09 har udgjort i snit knap 90.000 kroner og er begrundet i navnlig det omfattende arbejde med hele domstolsreformen," lyder argumentationen fra Domstolsstyrelsen.

5. misforståelse

Og femte misforståelse er i samme boldgade. Den berører en anden bonus givet til anden topchef i projektet.

"Tinglysningsrettens præsident (Søren Sørup Hansen, red.) har ikke fået "bonus"."

"Han har ikke resultatløn, men har - allerede før udnævnelsen til præsident for Tinglysningsretten - været antaget som projektleder for projektet med indskanning af tinglysningsdokumenter og med udvikling af det it-system, der varetager den automatiserede tinglysning."

"For dette særdeles omfattende og tidskrævende arbejde har han i perioden 2006-09 modtaget et årligt vederlag på 100.000 kroner," lyder argumentationen på den femte misforståelse.

Rigsrevisionen kulegraver

6. misforståelse

Den sjette og syvende misforståelse ridses op i en mail fra Adam Wolf til Computerworld umiddelbart inden artiklen med professor Anders Drejers kritik.

"Jeg skriver til jer for endnu en gang at gøre opmærksom på to misforståelser, som bliver ved med at fremstå i Computerworlds artikler om tinglysningen på trods af, at Domstolsstyrelsen har gjort opmærksom på, at der ikke er belæg for påstandene," skriver direktør Adam Wolf fra Domstolsstyrelsen til Computerworld.

"For det første er det ikke dokumenteret, at omkostningerne i kølvandet på introduktion af digital tinglysning har kostet bare i nærheden af et milliardbeløb," skriver han.

Computerworld har tidligere henvist til tre beregninger udført af Dansk Byggeri, Danske Boligadvokater og Ejendomsforeningen Danmark, der taler om beløb fra en halv milliard kroner til hele otte milliarder kroner.

Men direktøren i Domstolsstyrelsen peger på en anden kilde - den ansvarlige minister på området:

"Blandt andet har justitsminister Lars Barfoed konkluderet på et samråd den 11. maj 2010, at det er meget svært at se, at der har været de rentetab i milliardklassen, som har været fremme i pressen," skriver Adam Wolf.

7. misforståelse

Den sidste misforståelse i rækken betyder, at Computerworld burde se på, om der overhovedet er tale om en it-skandale.

"For det andet har Computerworld gentaget, at problemerne med tinglysningen skyldes it-problemer," skriver Adam Wolf om denne misforståelse.

"Dette til trods for at Computerworld i sin dækning slet ikke har interesseret sig for it-systemet, og til trods for at Domstolsstyrelsen har gjort opmærksom på, at de længere sagsbehandlingstider i vinter netop ikke skyldtes it-systemet, men i stedet forsinkelser i den manuelle sagsbehandling i Tinglysningsretten i Hobro," understreger Adam Wolf.

Og derfor burde Computerworld skrive om it-systemet, der i dag fungerer fint.

"Da hele Computerworlds historie er bygget op om, at der er tale om en "it-skandale", så burde I måske interessere jer lidt mere for it-systemet, som fungerer fint og ekspederer tusinder af sager hver eneste dag," skriver direktør Adam Wolf.

Domstolststyrelsen erkender, at der har været problemer med det store projekt, men understreger, at de mange misforståelser skal ses i forhold til de konkrete oplysninger.

Du kan læse om "udvidelse" af budgettet, forsinkelser, it-problemer og de danske familier, der endte som tinglysnings-ofre her

Rigsrevisionen kulegraver i øjeblikket projektet.

Læses lige nu

    Annonce

    Collectia A/S

    Cyber Security Engineer

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Sektionsleder til dataplatform i PET

    Københavnsområdet

    Statens IT

    It-medarbejder til sårbarhedshåndtering

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Pax8

    Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

    Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Jacob Vendelbo som Finance Business Partner ved netIP Aalborg. Han kommer fra en stilling som CFO hos SmartVan.dk. Nyt job

    Jacob Vendelbo

    Netip A/S