Microsoft og Cisco i kamp om video-konferencer

Microsoft går med deres partnerskab med Polycom efter en bid af det voksende marked for video-konferencer. Læs her, hvordan de vil klare konkurrencen med Cisco/Tandberg.

Artikel top billede

Kampen om markedet for video-konferencer er blevet intensiveret med Microsofts partnerskab med Polycom.

Et partnerskab som ifølge teleanalytiker Brian Troelsen fra IDC ligger lige til højrebenet, og kan give begge parter fordele.

"Polycoms problem er nogle gange, at de ikke er så meget lokalt repræsenterede. Det kan blandt andet være på support. Microsoft derimod har jo mange kontorer og partnere i mange lande, og hvis Microsoft kan hjælpe Polycom der, så er der helt klart noget at hente," forklarer Brian Troelsen.

Der forventes meget af video-konference markedet, og mange virksomheder i både det private og offentlige har allerede taget teknologien til sig.

Ifølge IDC steg markedets værdi 17 procent fra 2008-2009. Endnu bedre ser fremtidsudsigterne ud, hvor IDC regner med en årlig vækst på gennemsnitlig 36 procent frem til 2014.

Ifølge Brian Troelsen handler partnerskabet for Microsoft om at få en bid af en den voksende kage, som video-konference-markedet er.

"De store selskaber er hele tiden ude efter de her vækst-nicher. Med Polycom som partner får Microsoft adgang til en interessant teknologi på et voksende marked," siger Brian Troelsen.

Samtidig vil det ifølge ham give god mening, at få Polycoms løsninger til at spille mere sammen med Microsofts Unified Communications-løsninger. Microsoft kan på den måde også tilbyde video-konferencer, som en del af den samlede kommunikations-løsning.

Cisco vil hellere sælge hardware

Overfor Microsoft og Polycom står Tandberg, der tidligere i år blev overtaget af Cisco.

Hos Cisco er ideen at kombinere Ciscos store telepresence mødesystem med Tandbergs veletablerede produkter i den billigere ende af skalaen.

På den måde står giganterne Microsoft og Cisco nu på hver deres side af videokonference-markedet.

"Det er en interessant kamp, hvor to giganter støder sammen. Men de har hver deres tilgang til markedet," forklarer Brian Troelsen.

"Cisco har gjort meget ud af de store forkromede tele-presence løsninger, og vil gerne ud og sælge noget hardware. Microsofts tilgang til markedet er derimod mere software-baseret," siger Brian Troelsen.

Derfor tror Brian Troelsen også, at markedet vil blive delt op mellem de to giganter, så Cisco/Tandberg står stærkest, når det gælder de dyre high end-løsninger, mens Microsoft og Polycom får en større del af de mindre løsninger.

Systemerne skal kunne tale sammen

Selvom markedet for video-konference teknologi er i vækst, er der stadig nogle barrierer som leverandørerne skal have for øje.

"En barriere, som rigtig mange kunder oplever, er, at det kan være svært at få forskellige systemer til at tale sammen," siger Brian Troelsen.

Både Tandberg og Polycom har dog de senere år arbejdet på, at gøre deres systemer bedre til at arbejde sammen med andre systemer og standarder.

"Der er blevet lavet forskellige tilføjelser, der kan løse nogle af disse problemer, men hvis en virksomhed skal investere i video-konference systemer, er det en rigtig god ide at spørge leverandøren ud om dette," siger Brian Troelsen og uddyber.

"Hvis systemet har problemer med at tale sammen med andre systemer, kan det føre til stor skuffelse og forringe værdien af systemet betydeligt."

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job