Kommune taber to millioner efter it-koks i jobcenter

Alene i tabt arbejdstid har Århus Kommune tabt to millioner kroner efter it-koks i jobcentrene, lyder vurderingen fra kommunen.

Artikel top billede

"Jobcentret har opgjort tabt arbejdstid i jobcentret til en værdi af cirka to millioner kroner".

Så klart et budskab blevet præsenteret den 27. maj 2010 under et styregruppemøde mellem Århus Kommune og it-leverandøren Medialogic.

Kommunens it-system på jobcenterområdet har været spækket med problemer, fremgår det af referatet fra styregruppe-mødet.
 
Stoppet hullet
Således lyder det videre i referatet, som Computerworld har fået aktindsigt i:

"Medialogic har naturligt nok haft fuldt fokus på at rette fejlene (få stoppet hullet)."

Af samme referat fra maj 2010 fremgår det, at det samlede tab for kommunen reelt kan være endnu højere.

"Dette (de to millioner kroner, red.) er eksklusiv eventuelt tabt refusion med videre på grund af overskredne tidsfrister".

It-chef: Nærmer os normal driftsituation
It-chefen i kommunen, Erik Jespersgaard, oplyser, at der nu er ved at være mere styr på problemerne i kommunen.

"Vi kan i øvrigt oplyse, at en af Medialogic gennemført opdatering af Workbase sidste weekend (medio august 2010, red.) har medført en klar forbedring af driftssituationen. Vi nærmer os en normal driftssituation," lyder det fra Erik Jespersgaard.

Han påpeger samtidig, at problemerne ikke kun skyldes Medialogic. Og hamrer en lige højre af sted mod en anden offentlig myndighed:

"Som det også fremgår af mødereferatet fra 14. maj 2010 anser vi, at problemerne i forbindelse med overgang til "Ny Match" i høj grad er afledt af problemer i Arbejdsmarkedsportalen og hos Arbejdsmarkedstyrelsens projektstyring. Vi mener derfor ikke, at skylden for uregelmæssighederne entydigt kan placeres hos Medialogic," siger han.

Medarbejderne var megatrætte

Desuden vil Erik Jespersgaard gerne afdramatisere oplysningerne i mødereferat om et tab på to millioner kroner:

"For det første er vurderingen på de to millioner ikke et faktum, men netop en umiddelbar vurdering, som vel også var båret af, at jobcenterets 400 medarbejdere var megatrætte af situationen. Forståeligt nok," lyder det fra it-chefen.

Han afviser samtidig, at kommunen vil kræve erstatning af Medialogic.

Aftalen med Medialogic er ligesom kommunens aftaler med andre it-leverandører indgået under K01-standardkontrakten, hvoraf det blandt andet fremgår, ifølge Erik Jespersgaard, at:

"Parterne er ikke i noget tilfælde ansvarlig for driftstab, følgeskader eller andet indirekte tab. Tab af data anses for indirekte tab".

"Der er derfor ikke basis for at anlægge erstatningssag mod leverandøren," fortæller Erik Jespersgaard.

Den ansvarlige rådmand i kommunen skulle, ifølge et referat, være orienteret om it-problemerne i juni 2010.

Leverandøren Medialogic har åbenbart været i kontakt med Århus Kommune efter Computerworlds henvendelse.

I hvert fald lyder Medialogics svar:

"I forhold til kommentarer til Århus Kommune, kan jeg referere til Erik Jespersgaards svar til dig om, at vurderingen på de to millioner ikke er et faktum, og de har ikke mistet to millioner kroner, men på daværende tidspunkt var det en umiddelbar i forbindelse med indkøringsproblemer samtidig med, at de var hårdt presset på produktionen," skriver administerende direktør Kate Turch til Computerworld.

Hun bider samtidig mærke i, at Arbejdsmarkedsportalen får et par drøje hug af Århus Kommune.

Du kan læse Arbejdsmarkedsstyrelsen svar på hele sagen senere her på Computerworld.dk. 

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job