Den største risiko findes bag virksomhedens mure

Vi har skabt meget stærke ydre grænser, men med nye angrebsmetoder kan de it-kriminelle sagtens komme ind i virksomheden.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Stol ikke på nogen. 

Sådan lyder det fra analysehuset Forrester i en ny rapport med navnet  "Introducing the Zero-Trust Model of Information Network."

(Læs uddrag fra rapporten her.)

Meningen med rapporten er at komme væk fra den gammeldags beskrivelse af it-afdelingen som hård på ydersiden (hvor man rigtig skal passe på), men blød i midten (hvor brugerne kan få lov til at opføre sig, som de har lyst til).

"Vi har skabt nogle stærke ydre grænser, men de organiserede kriminelle rekrutterer også i virksomheden, og de har skabt nye angrebsmetoder, som nemt kan bryde igennem den nuværende sikkerhed. For at imødegå disse nye trusler skal sikkerhedsmedarbejderne sørge for at eliminere det bløde centrum og gøre sikkerheden ensartet igennem hele netværket og ikke bare på ydersiden."

Trusler indefra

Truslen indefra har skabt stadigt flere overskrifter med højtprofilerede sager, som for eksempel den, hvor tidligere medarbejdere fra virksomheden Sprint blev anholdt, da de angiveligt havde forsøgt sig med identitetstyverier.

Undersøgelse efter undersøgelse understreger hvor udbredte de indefrakommende trusler er. Heriblandt Verizons "Data Breach Investigations Report", der påviste, at halvdelen af alle datalæk sker som resultat af medarbejdernes misbrug af følsomme informationer.

Flere organisationer har allerede gennemført tiltag til bekæmpelse af den indre fjende. For eksempel har DARPA for nyligt lanceret et projekt, der skal beskytte det amerikanske forsvarsministerium fra sig selv.

Leverandørerne har længe advaret om de indre trusler og øget indsatsen for at hjælpe kunderne med at bekæmpe potentielle datalæk.

CA Technologies har for eksempel udgivet værktøj, der kan hjælpe virksomheder med at få kontrollen tilbage over de såkaldte 'privilegerede brugere'.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec