Apple overhaler IBM på indtjening med nyt regnskab

Apple præsenterede i går et rekordregnskab, der sender selskabet forbi de fleste it-sværvægtere på indtjeningen.

Artikel top billede

Apple-chef Steve Jobs har grund til at bryste sig i sin karakteristiske rullekrave-sweater, efter æble-selskabet i går aftes præsenterede selskabets bedste kvartal-regnskab nogensinde.

It-selskabet Apple præsenterede i går aftes sit bedste kvartalsregnskab nogensinde med en omsætning på 109 milliarder dollar og en indtjening på 23 milliarder danske kroner.
 
Alene indtjeningen er en stigning på 70 procent, og dermed slår Apple med sin stålsatte fokus på forbrugermarkedet blandt andet en it-gigant som IBM i samme kvartal.
 
Big Blue, der i de seneste seks år har fokuseret udelukkende på business-to-business-markedet, kunne i den samme periode prale af en kvartalsindtjening på "blot" 19 milliarder kroner i runde tal.
 
Apple har dog en mindre omsætning end IBM, der i samme periode kunne skrive 24,3 milliarder dollars (130,5 milliarder kroner) i sin omsætning.
 
Det betyder, at Apple med sit rekordregnskab er det næstmest rentable it-selskab i USA efter Microsoft, skriver The Wall Street Journal.
 
IPads boostede salget
Salget, der ligger til grund for Apples regnskab, er blandt andet 14,1 millioner iPhones, hvilket er det højeste antal nogensinde og en stigning på hele 91 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år.
 
Til sammenligning afsatte RIM 12,1 millioner Blackberry-telefoner i sit seneste kvartal.
 
Derudover solgte Apple 3,89 millioner Macs, hvilket er det bedste nogensinde og en stigning på 27 procent i forhold til samme kvartal i 2009. Dertil kommer det, at der i seneste kvartal af 2010 også blev langet iPads over disken 4,19 millioner gange.  
 
Salget af Apples iPods på 9,05 millioner enheder var til gengæld en tilbagegang på ni procent i forhold til sidste år.
 
Steve Jobs en stolt mand
Apple-iKonet Steve Jobs var ikke overraskende en stolt mand, da han kunne præsentere rekordregnskabet.
 
"Vi er helt bjergtaget over at kunne fortælle om en omsætning på mere end 20 milliarder dollar og over fire milliarder dollar i indtjening efter skat - begge dele er rekorder for Apple," udtaler han i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for det seneste kvartal, der samtidig afslutter Apples regnskabsår. 

For hele året kan Apple notere en årlig omsætning på 350 milliarder kroner mod 230 milliarder kroner sidste år.

Samtidig lå indtjeningen i regnskabsåret på 75 milliarder kroner, hvilket også er en markant fremgang sammenlignet med sidste år, hvor Apple tjente 44 milliarder kroner. 

Apple-regnskabet har sendt selskabets aktiekurs på himmelflugt, og i skrivende stund har Apple aldrig klaret sig så godt økonomisk.
 
"Vi har stadig et par overraskelser til gode til resten af dette kalenderår," lover Steve Jobs om fremtidige Apple-lanceringer.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S