Bornholmsk fiber-projekt bakkes op af Dansk Energi

Ifølge Dansk Energi er det til at "ryste på hovedet over", at TDC kalder et statsstøttet bornholmsk fiberprojekt for "unfair konkurrence".

Artikel top billede

Den danske elsektor har gravet fiberkabler ned i den danske undergrund for mere end otte milliarder kroner. Foto: MidtVest Bredbånd.

To bornholmske erhvervsdrivende ønsker at lægge fibernet ned mellem de fire små byer Hasle, Sorthat, Muleby og Nyker nord for Rønne.
 
De to mænd bag projektet, Ole Kofod og Hans Bech, vurderer, at private midler kan finansiere hovedparten af projektet, mens de har søgt om EU-midler til at dække de resterende 30 procent svarende til 4,2 millioner kroner.
 
Det er imidlertid konkurrenceforvridende, vurderer TDC, som selv er ved at udbygge sin infrastruktur i området. Teleselskabet betegner det som "unfair konkurrence", hvis offentlige midler skal konkurrere med TDC's private midler. 

Læs også:
TDC forsøger at stoppe bornholmsk fiber-projekt

TDC: Derfor ønsker vi fiber-projekt stoppet
 
Dansk Energi, der repræsenterer elselskaberne, der har udrullet fibernet for over otte milliarder kroner i resten af landet, mener, at TDC's kritik er forfejlet.
 
"At TDC taler om unfair konkurrence omkring et lille bitte lokalt initiativ på Bornholm er jo kun til at ryste på hovedet over," siger chefkonsulent Christian Berg fra Dansk Energi.
 
Han mener, at offentlig støtte til fiberprojektet er "helt uproblematisk" i forhold til de retningslinjer, som EU har opstillet for tildelingen af midlerne.
 
"EU's regler siger, at når der ydes statsstøtte til private operatører, skal støtten fremme konkurrencen, og det kræves, at der er åben adgang til det offentligt finansierede net for tredjepartsoperatører. Længere er den ikke, forklarer Christian Berg." 
 
TDC har ikke skullet kæmpe fra dør til dør
Du siger, at det er uproblematisk, at der kommer de her fondsmidler, som støtter projektet. Hvorfor finder du det uproblematisk?
 
"Ja, hvis man ser på Bornholm som region og de regelsæt, der gælder fra EU med hensyn til at yde statsstøtte, så kan man bare konstatere, at Bornholm i vores optik er et helt oplagt kandidatland til at modtage støtten, uden at der skulle være nogen problemer. Kigger man på den praksis, der er fra EU, så har man efterhånden over 50 sager, hvor man har givet tilladelser til det," svarer Christian Berg og fortsætter:
 
"Ser man på Bornholm med den stort set ikke-eksisterende konkurrence, den dårlige bredbåndsdækning og som et randområde, så er Bornholm et oplagt kandidatland til at få støtte, uden at det giver problemer. Men det er klart, at hvis der er offentlig støtte med, så vil det typisk følge nogle krav fra EU's side, hvordan man skal indrette det." 
 
Men er det ikke problematisk, at der kommer offentlige midler ind, der skal konkurrere med private midler og en privat aktør?
 
"Det er det, som TDC siger og gør et stort nummer ud af, men man glemmer måske lidt, at TDC's net bygger på en overtagelse i tidernes morgen. Det er et net, som er bygget op over mange år, og det er bygget op under en koncession, hvor staten havde eneret på at rulle fastnet ud, så det er jo ikke, fordi TDC på nogen måde har kæmpet fra dør til dør for at få kunderne. Det er et net, som allerede har været der,"
 
Men i dag er TDC jo et privat selskab.
 
"Ja, selvfølgelig er det et privat selskab, men det er født med kunderne."

Dansk Energi: Der er behov for fiber

TDC betegner det som yderligere problematisk, at en del af forretningsgrundlaget for det omtalte fibernet er baseret på, at det kommunalt-ejede elkraftværk Østkraft på forhånd har meldt sig som kunde. Det er en indirekte kommunalstøtte til nettet, antyder TDC.
 
Christians Berg afviser ikke, at det er tilfældet, men i så fald ser han det som noget, politikerne bør tage fat i.
 
"Hvis der i dag er lovgivning, der afskærer fra konkurrence og udrulning af ny teknologi, der skal være med til at fremme regeringens højhastighedsmålsætning, så må de jo løse det på Christiansborg," argumenterer han.
 
I et brev til Bornholms Vækstforum gør TDC opmærksom på, at det ifølge teleselskabet er unødvendigt at bygge et fibernet til de behov, som Østkraft har. Elselskabet oplyser, at det skal bruge nettet til fjernaflæsning af kundernes forbrug.
 
Men den slags kan løses tilstrækkeligt ved hjælp af trådløs kommunikation, skriver TDC i brevet. Også den melding afviser Dansk Energi.
 
"På Bornholm taler vi om et nyt grønt el-net, som skal indpasse en masse vedvarende energi fra vindmøller og biobrændsel og sende strømmen videre til forbrugernes elbiler og varmepumper. Ting skal kunne tændes og slukkes inden for få sekunder. Det kræver et lynhurtigt og meget stabilt telenet. Her er fibernet overlegen som teknologi," siger Christian Berg.
 
Bornholms Vækstforum behandler i øjeblikket ansøgningen fra Ole Kofod og Hans Bech, der har det fælles selskab Bornholms Fibernet. Vækstforummet skal afgøre, om projektet til indstilles til at få andel i EU-midlerne fra Regionalfonden.

Læs også:
TDC forsøger at stoppe bornholmsk fiber-projekt

TDC: Derfor ønsker vi fiber-projekt stoppet

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Midtjylland

Everllence

Senior Software Engineer - R&D

Københavnsområdet

HusCompagniet A/S

IT-driftskonsulent

Midtjylland

Mibau Stema Danmark A/S

ERP Analyst at Mibau Stema Group

Sydjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S