Asger Jensby advaret af Skat om fusk-mistanke

På et møde i juni 2007 advarede en medarbejder hos Skat direkte Asger Jensby om fusk-mistanke mod IT Factory.

Artikel top billede

"... i forbindelse med kontrollen var konstateret forhold, som umiddelbart måtte anses som ansvarspådragende for selskabets ledelse ..."

Den besked blev Asger Jensby mødt med under et møde med en med en medarbejder hos Skat i juni 2007.

Det fremgår af stævningen på 30 millioner kroner mod den tidligere bestyrelse hos IT Factory bestående af Asger Jensby og Henning Børgesen.

Advarslen om urent trav i IT Factory var altså til at tage og føle på for Asger Jensby allerede i 2007. 
  
Ransagning
"Det kan endvidere lægges til grund, at Skat v. Thomas Odgaard, under et møde med sagsøgte 2 (Asger Jensby, red.) den 6. juni 2007 underrettede denne om den igangværende kontrol af IT Factory A/S, herunder særligt at der i forbindelse med kontrollen var konstateret forhold, som umiddelbart måtte anses som ansvarspådragende for selskabets ledelse, idet Skat således gjorde opmærksom på, at man bl.a. havde konstateret bilag, som vedrørte transaktioner, hvis realitet tilsyneladende afveg fra købsbilagenes udvisende," står der i stævningen.  
 
Tidligere har medier beskrevet, hvordan Skat lavede en razzia på IT Factorys adresse og på Stein Baggers private bopæl i 2006.

Det er på baggrund af den ransagning og efterfølgende granskning, at Skat kastede sig over sagen.
 
Hvad gjorde Jensby?
I dag tager kurator sagen op, fordi erstatningssagens kerne er, om Asger Jensby som bestyrelsesformand har levet op til sit ansvar.

Herunder om han har kontrolleret den administrerende direktør, Stein Bagger, tilstrækkeligt.
 
Ifølge stævningen reagerede Asger Jensby under mødet med Skat i 2007 ved at sige, at han ville hive fat i Stein Bagger.
 
"Sagsøgte oplyste på daværende tidspunkt, at han var uden kendskab til den igangværende kontrol, idet sagsøgte 2 (Asger Jensby, red.) således tilkendegav, at denne ville tage kontakt til selskabets direktør, Stein Bagger, for en drøftelse af oplysningerne," skriver kurator.
 
Hvad Asger Jensby reelt gjorde siden er uvist. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ham.

For nylig vidnede Asger Jensby i ankesagen mod Mikael Ljungman, hvor han fortalte, at han først kendte til Ljungman i december 2008.

Men det viste sig siden at være løgn. Det kan læse mere om Asger Jensbys hukommelse her.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S