Ubuntu skifter brugerflade

Linux-distributionen Ubuntu får en ordentlig overhaling både under kølerhjelmen og i førerrummet. Gnomes skrivebord sendes på skrotpladsen, og erstatningen er hjemmelavet.

Artikel top billede

Ny brugerflade i Ubuntu sender Gnome på udskiftningsbænken.

I forbindelse med Ubuntus halvårlige Developer Summit (UDS), der fastlægger distributionens fremtid, smider grundlæggeren af distributionen, Mark Shuttleworth, en bombe på bordet.

Ubuntu bryder nu med skrivebordsmiljøet Gnome og vil i stedet selv udvikle den brugerflade, som styresystemet skal møde brugerne med.

Gnome er et grafisk miljø, som anvendes i en række Linux-distributioner eksempelvis Ubuntu og Suse. Gnome konkurrerer primært mod KDE-desktoppen og nu altså også med Ubuntus brugerflade.

I Ubuntu 10.10 Netbook Edition, der udkom den 10. oktober 2010, kunne man første gang møde brugerfladen, der hedder Unity, og som er udviklet af Canonical, der er firmaet bag Ubuntu.

I sin tale på Ubuntu Developer Summit fortalte Mark Shuttleworth, at Unity også bliver standardbrugerfladen i desktop-udgaven af Ubuntu 11.04, der kommer til april næste år.

Skiftet betyder, at Ubuntu udseendemæssigt bevæger sig væk fra Windows-look'et.

"Indtil nu har man forsøgt at gøre systemet så Windows-agtigt som mulig for at gøre det nemt for Windows-brugerne at skifte. Men et kig på markedsandelene viser, at det ikke har været den store succes," siger Martin Pihl, tidligere formand for Ubuntu Danmark.

"Nu er Apple blevet forbilledet, fordi dens brugerflade er langt bedre," siger han.

Fordele og ulemper

Beslutningen kan dog komme til at give en række problemer for distributionen.

"Eksempelvis i skolerne, hvor man ønsker et system, der minder meget om Windows, kan det give problemer," siger Martin Pihl.

"Selv om man kan skifte fra Unity til Gnome, vil det betyde, at eleverne ikke som standard får en ensartet brugeroplevelse."

På den anden side kommer distributionen nu til at få et mere personligt fingeraftryk.

"Der er heldigvis flere fordele end ulemper. Det bliver et mere helstøbt system med en hurtigere og bedre brugerflade," vurderer Martin Pihl.

Læs også: Her er de mest populære Linux-distributioner.

Ballade i miljøet

Baggrunden for skiftet er blandt andet opstået på grund af uenighed omkring udviklingen af visse nøgleelementer i Gnome.

"Ubuntu har en ambition om at komme ud på tavle-pc'er og netbooks, hvilket kræver et let system, mens Gnome har satset på pc-platformen," siger Martin Pihl.

Beslutningen om at skrotte Gnome har ikke overraskende vakt opstandelse i open source-miljøet, hvor én gruppe mener, at Unity kan være ødelæggende for open source-miljøet, mens andre hævder, at det vil være til gavn for innovationen og
brugeroplevelsen af en Linux-desktop.

"Det har skabt røre, ikke mindst blandt Gnome-udviklerne, der nu mister et stort publikum og er lidt bange, for hvad der nu kommer til at ske," fortæller Martin Pihl.

Gnome under overfladen

Unity er ikke et selvstændigt skrivebordsmiljø som KDE og Gnome, men en grafisk overbygning på Gnome rammeværket.
 
Derfor vil det også være muligt at installere Gnome-applikationer på fremtidens Ubuntu. Det betyder også, at man kan installere Gnome i stedet for Unity, hvis man vil det.

Canonical vil i fremtiden bidrage med udvikling af Gnome, selv om Ubuntu anvender en anden brugerflade.

Gnome Shell er ikke det eneste store open source-fyrtårn, Ubuntu går væk fra.

Det gamle X Window System er også på vej i graven. Mark Shuttleworth har bekendtgjort, at man for fremtiden ikke længere vil satse på x.org.

Annonceindlæg fra Computerworld

AI skal frigøre tid og skabe nærvær i samtalen med borgeren

Flere kommuner går nu i gang med at bruge AI-understøttet dokumentation. Målet er, at sagsbehandlere skal bruge mindre tid på referater og registrering – og mere tid på nærvær i mødet med borgeren.

Navnenyt fra it-Danmark

WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS