23 demokratiserer prof-video

Efter et år med fokus på det danske marked er videoservicen 23 klar til at gøre det nemt, bekvemt og billigt at bruge video i både intern og ekstern kommunikation.

Artikel top billede

Læs også Den sociale entreprenør og Gearskifte for software:Giv medarbejderne magten

Levende billeder har været en af de vådeste internetdrømme, siden world wide web så dagens lys.
Men selv efter 15 års professionalisering af internetanvendelsen synes det næsten som om, at der kun eksisterer to yderpunkter: Dyre videoproduktioner i broadcast-kvalitet og You Tube.

Det vil ti mennesker i en lagergarage på Nørrebro lave om på. Målet er ifølge virksomhedens pay off: Reinvent everything with video.

I de seneste uger har de holdt launch parties i San Francisco, London, Hamborg, Stockholm og København. Fester der både skal markere 23 for brugerne men især de partnere blandt webbureauer, kommunikationshuse og eventmagere, der reelt bliver 23s hoveder og hænder på de nye markeder.

Video content management 
23 er en videoservice, der leverer både video content management, storage og afvikling.

Det har de foreløbig gjort et år med fokus på det danske marked med 180 sites fra de største koncerner af dem som man aldrig må bruge som referencer til innovative løsninger som Årstidernes Madbio, Det Kgl. Teaters hjemmeside og Poul Stig Briller.
 
"Det der sker lige nu, er det, vi har talt om længe. Video afløser skrivekulturen," siger Thomas Madsen-Mygdal.
 
Internet-entreprenøren har sammen med Steffen Tiedemann Christensen startet "23 - The visual sharing company" - for længe siden. Så længe siden, at det var fotografier taget med de første kamera-mobiltelefoner, der skulle deles.

Nørdet længe med billeder

"Jeg har nørdet med at dele billeder på nettet, siden det overhovedet blev muligt at uploade med mobiltelefoner. Vi fik læsterlige bank af Flickr og så kunne historien jo godt havde stoppet der, hvis det ikke var fordi, at det næste naturlige skridt var video."

Sådan fortæller Thomas Madsen-Mygdal. Men på trods af konkurrencen fra Flickr, så har brugerne taget fotositet til sig siden 2005. Så virksomheden var i gang.

Samtidig dukkede begrebet web-tv frem med flere og flere virksomheders anvendelse af video i markedsføringen og kommunikationen på nettet. Store virksomheder med stærke mærker kunne ligefrem oprette egne web-tv kanaler med professionelt indhold.

Mellemvaren

Andre brugte og bruger tjenesten You Tube, som blev købt af Google i 2006 blot halvandet år efter to unge iværksættere Chad Hurley og Steve Chens lancering af tjenesten. Men Steffen Tiedemann Christensen og Thomas Madsen-Mygdal mener, at 23 er beviset på, at der mangler en mellemvarer.
 
En mellemvarer hvor brugerne kan administrere deres videoklip fra en onlinekonto og få hjælp til at udvikle dedikerede videosites eller integrere deres video på en eksisterende hjemmeside eller i intranettet.

Hvor er pengene?

"Et af de spørgsmål som erhvervsfolk oftest stiller om video og internet er, hvordan man tjener penge på video og internet? Det gør man ikke, eller nogle medier gør måske. Men langt de fleste kan tjene penge MED video og internettet," siger Thomas Madsen-Mygdal og fortsætter:

Høj konverteringsrate

"I e-handelen er det almindeligt kendt, at video giver en konverteringsrate altså konvertering af kiggere til købere som er 20 til 30 procent højere end uden video. Men hvis man skal betale enorme summer for produktion og afvikling, så hjælper det jo ikke."

Han bliver suppleret af Steffen Tiedemann Christensen, der understreger at 23s vision er at skabe et værktøj, som gør det nemt og billigt at anvende video men samtidig have helt styr på, hvor videoerne bliver vist og er.

Et eksempel er Poul Stig Briller. Her bliver 23s tjeneste brugt til at hjælpe kunderne med at træffe den svære beslutning om stel.

Brillekøb

I butikken kan kunden prøve en brille og lade sig filme med en mobiltelefon, som uploader videoen til Poul Stig Brillers hjemmeside. Så kan partnere, børn, forældre og andre beslutningstagere være med til at lukke salget for Poul Stig Briller.
 
Fødevareleverandøren Årstiderne har lavet tv-kanalen Madbio.com som både viser produkter, opskrifter samt tips og tricks. På Det Kgl. Teaters hjemmeside vises der i dag små smagsprøver eller trailere fra de forskellige kunstarters program.

For billigt 
"Video har været stort, forkromet og dyrt. Nu gør vi det funktionelt, nemt og billigt," siger Thomas Madsen-Mygdal.
Prisen for et videosite hos 23 er 675 dollars pr måned. Det er inklusive video content management tjenesten, ubegrænset data og 1 terabyte trafik - eller cirka 170.000 minutters videoafvikling.

"Især i USA har flere potentielle partnere sagt til os, at det er for billigt. Men vores ide er jo, at en kunde gerne skulle have flere videosites," siger Steffen Tiedemann Christensen.

"For et år siden var vi ikke klar over, hvad det for alvor betyder at levere sådan en service til en fast og billig pris. Men her kan vi nu se styrken af at være en hosted service," siger Thomas Madsen-Mygdal.

Vil være meget lokale

De seneste måneder har de to stiftere fløjet verden rundt og lavet aftaler med datacentre, partnere og potentielle kunder. I de kommende måneder og år skal tjenesten ikke bare udvikles, den skal gøres lokal.

"Vi kan sagtens leve med, at vi først servicere det tysksprogede marked med tyske kolleger her i København. Men på sigt skal vi være meget lokale."
"Men nu har Steffen og jeg taget den hertil den globale lancering for egen regning. Så må vi ser, hvad der sker," siger Thomas Madsen-Mygdal.

Læs også Den sociale entreprenør og Gearskifte for software:Giv medarbejderne magten

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Nordjylland

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Midtjylland

Politiets Efterretningstjeneste

Empatisk sektionsleder til PET's digitale indhentning

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Heidi Johansen

Zealand Business College

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS