Omlægning til SaaS koster knapper på bundlinjen

Danske Tangora Software har ikke tjent så mange penge som sidste år, og direktør Jens Handberg ved godt hvorfor.

Artikel top billede

"Basalt set er det jo aldrig tilfredsstillende at se sit resultat gå ned, men her sker det som et resultat af nogle beslutninger, som vi selv har taget, og som vi også kendte konsekvensen af."

Sådan siger Jens Handberg, administrerende direktør for Tangora Software, der udvikler og sælger CMS-løsninger (content management system).

Den danske virksomhed har neotp præsenteret regnskabstallene for 09/10. Omsætningen er næsten den samme, men overskuddet på en million kroner, er en lille million lavere end sidste år.

Fra licens til SaaS

Jens Handberg forklarer nedgangen med, at virksomheden er i gang med en omlægning fra en licensbaseret forretningsmodel til en SaaS-baseret model (software as a service). Og det koster penge, fortæller direktøren. 

Konkret betyder det, at hvor Tangora tidligere fik en masse penge på forskud, 'lejer' kunderne nu Tangoras CMS-løsninger og betaler mindre beløb løbende.

"Efter en periode vil det udligne sig, men der vil nok gå et par år, før selve omlægningen begynder at få en positiv indflydelse på resultatet. Men på den lange bane bliver økonomien den samme," lyder Jens Handbergs vurdering.

Tangora Software tilbyder stadigvæk begge løsninger, men den administrerende direktør fortæller, at markedet hurtigt har taget SaaS til sig.

Presset fra open source

Der findes rigtig mange open source-alternativer på CMS-markedet, og sidst i september meddelte softwarehuset, Composite, at det fremover vil forære kildekoden til virksomhedens CMS-system, Composite C1, væk.

Hos Tangora Software tror chefen dog på den kommercielle forretningsmodel.

"Vi tror på, at det er i kundernes interesse, at vi tjener vores penge på at sælge software, fordi så har vi en interesse i at gøre den software bedst mulig, så den når ud til flest mulige," siger Jens Handberg og fortsætter.

"En open source leverandør skal tjene pengene andre steder. Det er lidt forskelligt og nogle gange lidt uigennemskueligt, men det er typisk noget, der knytter sig til supportabonnementer, services og så videre." 

Udover open source-alternativerne, som der er kommet flere af, ser Jens Handberg DynamicWeb som den største konkurrent inden for kommerciel software.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

    I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S