4G-effekten kan blive begrænset for Telia

Der er ikke tale om at kvantesprang med overgangen fra 3G til 4G, og derfor er det heller ikke så kritisk at komme først, vurderer analytiker.

Artikel top billede

Foto: Ernst Tobisch

Læs også: Nu er det her: Telia lancerer 4G i Danmark

Telia lancerer 4G-mobilnet som det første selskab i Danmark.
 
Både Telia og TDC har kæmpet hårdt for at komme først, men det bliver altså Telia, der løber af med titlen, i det selskabet netop har meddelt, at det lancerer 4G i dag, torsdag. 
 
Men analytiker Brian Troelsen fra IDC ser det ikke nødvendigvis som vigtigt at komme først.
 
"Jeg er i tvivl om, hvorvidt det er så kritisk at komme først eller ej," siger han.
 
Han bruger teleselskabet 3 som eksempel.
 
"Hvis vi kigger på, hvad der skete med 3G, så var 3 først og fik en god position på markedet, men de andre er i løbet af relativt kort tid kommet godt med og har også fået pæne markedsandele," fortæller han. 
 
Fortsat førende
3 er dog fortsat Danmarks førende udbyder af mobilt bredbånd målt på markedsandele, men det mobile bredbånd havde en hård begyndelse, inden det for alvor buldrede af sted mod de mere end 700.000 abonnenter, der er i de danske mobilnet i dag.
 
"Problemet ved at komme først er, at man risikerer at få børnesygdommene. Det var det, der ramte 3 i begyndelsen, men selskabet sidder dog godt på markedet i dag," siger Brian Troelsen.
 
Der vil være kunder
4G er et populært navn anvendt for den teknologi, der hedder LTE, og den giver teleselskaberne mulighed for at tilbyde både mere kapacitet og båndbredde i mobilnettet.
 
"Springet fra 2G til 3G er større end springet fra 3G til 4G. Båndbredden i 3G er passende for mange. Det var et kvantespring at gå fra 2G til 3G, fordi det gav muligheden for at bruge data, mens overgangen til 4G egentlig bare er mere data," siger han.
 
Brian Troelsen tror dog, at der vil være kunder til mobilt bredbånd via 4G. 
 
"Flere og flere går over til ren mobil på både tale og data, og der kan det være rart at være på 4G-net i stedet for et 3G-net," fortæller han.
 
Mens Telia torsdag lancerede 4G, har TDC intentioner om at lancere det til januar.

Læs også: Nu er det her: Telia lancerer 4G i Danmark

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S