Uklar årsag til VLC-exit fra Apples App Store

Det er tilsyneladende en strid om open source-licenser, der har fået Apple til at fjerne den populære medieafspiller VLC fra selskabets App Store. Men hvem har fat i den lange ende?

Artikel top billede

Som Computerworld skrev tirsdag, så er medieafspilleren VLC blevet fjernet som applikation fra Apples App Store.

Det er imidlertid svært at blive klog på, om det er firmaet bag app-versionen af VLC, selve VLC-projektet eller Apple, der er den egentlige årsag til, at den populære medieafspiller ikke fik lov til at overleve.

Tidligere har det været fremme, at Apple ikke tillader, at applikationer i App Store videredistribueres uden for selskabets butik - hvilket kan være et problem for software under GNU General Public License (blandt andet VLC), fordi licensbetingelserne siger, at softwaren til enhver tid skal kunne videredistribueres.

Apple sendte mail

Hos virksomheden Applidium, der har udviklet den mobile version af VLC, har man publiceret en artikel, der forsøger at forklare, hvad der er gået galt.

Her kan man blandt andet læse, at Apple sendte en mail til Applidium med følgende indhold:

"Vi beklager, at uenigheden omkring jeres applikation ved navn VLC Media Player ikke kunne løses fredsommeligt mellem parterne. Vi har fjernet jeres applikation fra App Store."

Allerede i oktober fik Applidium en mail fra Apple, hvori selskabet skrev, at Rémi Denis-Courmont, der er en del af holdet bag VLC-projektet, VideoLAN, mente, at applikationen brød med nogle intellektuelle rettigheder.

Hos Applidium undrede man sig over den klage, fordi man - hævder virksomheden - allerede havde fået et OK fra VideoLAN-sammenslutningen, inden man begyndte at udvikle applikationen.

"Faktisk hjalp nogle VideoLAN-medlemmer os med at udvikle VLC til iOS," skriver Applidium.

Samtidig skriver Applidium, at virksomheden stadig mener, at App Store-betingelserne er er kompatible med GPLv2, som VLC er licenseret under.

"Derfor vil vi sammen med VideoLAN-sammenslutningen gøre vores bedste for, at dette ikke bliver afslutningen på VLC/iOS," skriver Applidium.

Har Apple andre motiver?

Hos VideoLAN skriver netop Rémi Denis-Courmont, at heller ikke han ved, hvorfor VLC er blevet fjernet fra App Store. Det er ganske vist rigtigt, at han gjorde opmærksom på, at App Store-betingelserne og open source-licensen ikke harmonerede, men det er mere end to måneder siden, og han mener, at Apple har haft masser af tid til at justere betingelserne i App Store.

Han funderer derfor over, om Apple måske bare slet ikke ønsker GPL-software i butikken.

Den gratis medieafspiller VLC er populær blandt mange brugere, fordi den afspiller og streamer både kendte og ukendte lyd- og videoformater uden de store dikkedarer. Det gælder ikke mindst formater, som Apples iTunes og medieafspilleren på iPhonen og iPad ikke kan klare.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Pax8

    Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

    Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job