Microsoft: Sådan har Google lokket os i snydefælde

Google har med en lige lovlig smart fidus fået sværtet Microsofts Bing til som snydepels og en billig kopi af Googles søgemaskine, mener Microsoft. Se det trick, som Google ifølge Microsoft har anvendt.

Artikel top billede

Microsoft vil ikke finde sig i, at Google beskylder selskabet for at kopiere Googles søgeresulater direkte over i Bing, som Google mener at have fundet ud af via en smart stikprøvekontrol.

Som svar på tiltale beskylder Microsoft nu Google for at have bedrevet en form for klik-svindel i et forsøg på at stemple Microsoft som snyder.

Beskyldningen kommer fra Yusuf Mehdi, vice president for Microsofts Online Services Division.

Han mener, at Googles stikprøvekontrol var "tilrettelagt med henblik på at manipulere Bings søgeresultater" ved hjælp af kliksvindel.

Google har ifølge Yusuf Mehdi anvendt samme metoder som svindlere, der bevidst pumper klikraterne op ved hjælp af falske klik på webannoncer.

Microsoft kipper med flaget og kalder Google-tricket for 'godt fundet på' - men dog løgn.

Ifølge Microsofts Stefan Weitz, direktør for Bing, tog Google en række meningsløse ord som eksempelvis xlgr493 og modificerede sin egen algoritme, så søgeresultatet for volapykordet blev et rigtigt site.

Det betød, at en søgning på xlgr493 eksempelvis ville give søgeresultatet 'kittycat.com'.

Søg på Google via Bing

Dernæst søgte Google-folkene ifølge Microsoft på Google via Bing på en række af de mærkelige søgeord - som eksempelvis xlgr493.

Og dernæst søgte Googe på volapykordet i Bing og vupti, næste dag fremkom de samme søgeresultater, som Google-folkene havde programmeret Googles søgemaskine til at lande på.

Stefan Weitz og Microsoft mener, at kæden ryger af for Google, fordi Google først søgte på eksempelvis 'Google og xlgr493' på Bing. Og først dernæst søgte på 'xlgr493' på Bing.

"De havde allerede tunet Googles søgemaskine til at vise et bestemt link, når det så det mærkelige søgeord. Ved at anvende Bing og så klikke videre på dette link, har data flydt gennem vores normale processer tilbage til Microsoft," siger han til den amerikanske avis USA Today.

Han peger på, at Google via dette trick kunstigt har skabt en association.

"Vi trak dette ene signal, som altså var det falske fra Google," siger han.

Google fastholder dog sine beskyldninger om, at Bing blot kopierer Googles søgeresulater.

Læs også: Google: Microsoft kopierer vores søgeresultater

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks