Artikel top billede

Flere gange optrådte Stein Bagger på IBM's Lotusphere-kongres, hvor IBM-folk i massevis samles.

Jensby hentede IBM-chef - Bagger fyrede ham

En tidligere IBM-chef blev hjulpet om bord hos IT Factory af Asger Jensby, men blev et års tid efter fyret af Stein Bagger.

En af de personer, der har været forbi cirkusset i IT Factory, er Thomas Reenberg, der i dag er partner og leder af konsulentforretningen i PwC (PricewaterhouseCoopers).

Han fortæller til Computerworld, at det var daværende bestyrelsesformand Asger Jensby, der i sin tid fik ham om bord på it-fabrikken.

"Det var Asger Jensby, som anbefalede mig til IT Factory. Og Bowstreet-aftalen var en grundene til, at jeg på daværende tidspunkt syntes, at det var en spændende opgave at stå for salget," siger Thomas Reenberg i dag.

Bowstreet-aftalen var en vigtig brik i Stein Baggers svindel, da han bildte de ansatte ind, at det var fra den aftale, hvor IT Factory havde den store omsætning og de gode resultater fra.
 
Kan intet sælge
I 2005 arbejder Thomas Reenberg som nordisk chef for IBM's konsulentforretning. Han tiltræder, ifølge en artikel fra Business.dk, direktørstillingen hos JMI-selskabet Portalix i august 2005. 

Men selskabet Portalix kan intet sælge.

"Portalix var et iværsætterselskab, som jeg stiftede sammen med Asger Jensby som et porteføljeselskab i JMI. Forretningsideen holdt imidlertid ikke, hvorfor selskabet blev lukket ned efter et halvt års tid," siger Thomas Reenberg til Computerworld i dag.

Og faktisk blev der aldrig solgt noget som helst hos selskabet.

"Nej, som nævnt holdt forretningsideen ikke, og der blev ikke solgt noget, hvorfor selskabet Portalix blev lukket," siger Thomas Reenberg.

Derfor blev Thomas Reenberg overført til en stilling som COO i IT Factory-hovedselskabet.

Og næsten samtidig, i februar 2006, indgås en aftale mellem IT Factory og IBM om, at IBM skal reklamere for IT Factorys produkter verden over.

Forventningerne er høje hos Thomas Reenberg.

"IBM's markedsføringsmuskel er enorm. Samtidig vil IBM-laboratorier nu teste vore it-løsninger og give os hvidbøger på dem. Det er meget vigtigt for os," udtaler Thomas Reenberg dengang i februar 2006 til Business.dk.

Og Stein Bagger taler i samme artikel om en fordobling af omsætningen.

Usædvanlig anmodning: Bagger fyrer COO 
Men allerede i august 2006 - et lille års tid efter hans ansættelse hos Portalix og blot et halvt års tid hos IT Factorys moderselskab - beslutter Stein Bagger, at han vil fyre Thomas Reenberg.

I et bestyrelsesmødereferat fra den 24. august 2006 lyder det:

"SB wants to terminate the contract with Thomas Reenberg. As background for this unusual request, SB offered the following explanation:"

"- TR was originally hired as CEO for Portalix with a skill set required for that job.
- TR was later - out of necessity - transferred to the IT Factory COO position, and that has turned out to be a wrong decision ("the wrong person acquired for the right job").
- TR has not been able to demonstrate basic operational skills in a fast growing, small company with heavy emphasis on specific industry skills (software development and delivery).
- TR is too strongly influenced - in planning and implementing by his consultancy background.
- This is strongly out of balance with TR's compensation package."

"Item approved. It was decided that AJ would handle this Tuesday 28, during which meeting also the termination conditions (existing compensation package) would be dealt with."

Og på det følgende bestyrelsesmøde 4. september 2006 lyder status:

"Thomas Reenberg's contract terminated. Details to be worked out with Ziegler. TR will be paid 6 months salary plus 8/12 of YE bonus. Exit bonus to be paid at exit, or to be negotiated (shareholder item). Search for new executives initated."

Reenberg: Jeg kom derfra i tide
Thomas Reenberg selv forklarer i dag, at kemien ikke passede.

"Jeg havde efter min korte tid i IT Factory en klar fornemmelse af, at kemien mellem os blot ikke var den rigtige, blandt andet i kraft af, at vi ikke matchede hinanden på ledelsesstil."

"Dette nævner Asger Jensby også for mig i en henvendelse, og da opfattelsen svarer overens med min egen mavefornemmelse, bliver vi hurtigt enige om at lave en fratrædelsesaftale," siger Thomas Reenberg til Computerworld.

Han forklarer i øvrigt, at han ikke kender til bestyrelsesmødereferaterne og har ikke før været præsenteret for de nærmere drøftelser i bestyrelsen om at opsige ham, indtil Computerworld henvender sig.

"Men det bekræfter mig da nu i, at beslutningen om at indgå en fratrædelsesordning var den helt rigtige. Jeg er i øvrigt glad for i dag, at jeg kom derfra i tide," siger han.

Ikke flere detaljer

Computerworld ville gerne høre Thomas Reenberg, om han kendte til det konkrete indhold af aftalen mellem IT Factory og IBM fra februar 2006, der skulle betyde, at IBM angiveligt skulle markedsføre IT Factorys produkter i 132 lande.

På samme måde ville Computerworld gerne høre, hvilke konkrete IT Factory-produkter, han skulle sælge i Portalix.

"Men da dette simpelthen er noget, som jeg har lagt bag mig, og det i øvrigt er lang tid siden, ønsker jeg ikke at kommentere på flere detaljer i den sag," meddeler Thomas Reenberg.

Læs også:
Baggers finurlige fyringer kan hives ind i retsopgør




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere