Svensk boss: Derfor fyrede jeg dansk Telia-topchef

Telia fyrede for nylig sin danske landechef. Læs her, hvorfor hans svenske overordnede traf beslutningen.

Artikel top billede

TeliaSoneras øverste mobilchef, Håkan Dahlström, fyrede i januar den danske landechef Jesper Brøckner. Foto: Povl D. Rasmussen

Læs også:

Telia fyrer topchefen i Danmark

Fyret Telia-topchef: Jeg havde ikke set det komme

Forkert udvikling for Telia

Jesper Brøckner overtog et Telia i Danmark, som kørte med store underskud, mens selskabet i dag kører med en positiv drift på omkring en milliard kroner.
 
"Vi har set gode resultater, og på det seneste har vi især på erhvervsområdet set fremgang, hvor specielt kombinationen af mobil og fastnet har styrket os på erhvervsmarkedet. Det er vi glade for," fortæller Håkan Dahlström og tilføjer:
 
"Vi er også glade for at se, at vi har gjort det godt på privatsiden med Call Me, men jeg er ikke så glad for, hvordan det er gået på privatmarkedet under Telia-brandet."
 
Derfor fortalte Håkan Dahlström 25. januar på et møde med Jesper Brøckner i Stockholm, at den danske direktør ikke skulle fortsætte i koncernen.

I stedet ønskede Håkan Dahlström Call Me-direktør Søren Abildgaard på posten.
 
"Vi har især set på, hvordan vi kan forbedre forretningen for privatmarkedet, og her har jeg besluttet at bede Søren Abildgaard om at overtage vores danske forretning på grund af hans styrke inden for marketing og salg samt hans gode forståelse inden for privatmarkedet," siger Håkan Dahlström.
 
Fokuserer på prisen
TeliaSoneras mobilchef fremhæver under interviewet, at han ser det danske mobilmarked som et marked, der skiller sig ud ved, at kunderne er usædvanligt fokuserede på prisen.
 
Senest har det vist sig ved den seneste kundevandring, der har været fra etablerede selskaber over til Onfone.
 
"Jesper Brøckner har gjort et rigtig godt job og har været med os i næsten ni år, og vi er glade for den præstation. Men jeg ser et behov for at skifte fokus, og her kan vi drage nytte af Sørens kundeforståelse og føling med markedet. Jeg er glad for at give Søren chancen for at vise, hvad han kan gøre med den danske forretning," siger Håkan Dahlström.

Læs også:

Telia fyrer topchefen i Danmark

Fyret Telia-topchef: Jeg havde ikke set det komme

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job