Telia anklager: Nyt udspil giver TDC monopol på IP-tv

Lejepriserne i TDC's net er så høje, at konkurrenterne bliver holdt ude, lyder det fra Telia.

Artikel top billede

Foto: Sem Rox.

"Det vækker ingen glæde hos os."
 
Sådan reagerer juridisk direktør Jens Ottosen-Støtt fra Telia på et udkast til en prisafgørelse, som IT- og Telestyrelsen har sendt i høring.
 
Udkastet drejer sig om den pris, som Telia og andre teleselskaber skal betale til TDC for at levere IP-tv via det gamle telefonnet, som TDC ejer. Kendt som kobbernettet.
 
Telia skal leje sig ind på den såkaldte multicast-teknologi, der ligger i TDC's net, for at kunne levere IP-tv via bredbånd, men netop denne leje er ifølge Telia alt for høj.
 
Derfor har teleselskabet tidligere klaget til IT- og Telestyrelsen over prisniveauet, som ifølge Telia holder fremmede udbydere ude fra at kunne tilbyde IP-tv i TDC-nettet.
 
Nu er IT- og Telestyrelsen kommet med et udkast til den pris, som det fremover skal koste for fremmede at leje sig ind i TDC's kobbernet for at tilbyde IP-tv.
 
"Det er ikke er skridt i den rigtige retning. Efter vores opfattelse bliver det gjort sværere for andre at konkurrere med TDC," siger Jens Ottosen-Støtt. 
 
Dækker 40 procent
I dag tilbyder Telia IP-tv i områder, hvor selskabet selv har installeret teknikken til multicast. Det svarer til, at teleselskabet kan levere IP-tv til cirka 40 procent af danskerne.
 
Den resterende del af landet har Telia fravalgt, fordi priserne for at leje sig ind i TDC's net ifølge Telia er for høje. Og det var netop i den resterende del af landet, at Telia havde håbet, at selskabet nu fik lavere priser.
 
IT- og Telestyrelsen har udarbejdet en prismodel, hvor en lang række faktorer gør sig gældende for at kunne fastsætte prisen. Det er ud fra den prismodel, at Telia har beregnet sig frem til, at det bliver dyrere for teleselskabet at levere IP-tv via TDC's net.

"TDC's de facto monopol vil blive bevaret, fordi den økonomiske barriere er for høj, hvis denne her model kommer til at stå med de værdier, der er i den nu," siger Jens Ottosen-Støtt om prismodellen.

Håber på ændringer

Jens Ottosen-Støtt håber på den baggrund, at den endelige prisafgørelse fra IT- og Telestyrelsen kommer til at se anderledes ud.
 
"Vi anser det for en dialog, der er i gang, og ikke et fuldt færdigt oplæg," siger han.
 
Computerworld har også kontaktet TDC for at høre, hvordan teleselskabet forholder sig til den nye prismodel, men det svar er endnu ikke klar.
 
"Vi er i gang med at nærstudere alt materialet fra IT- og Telestyrelsen, og vi har endnu ikke draget konklusioner," siger pressechef Lasse Bastkjær Jensen fra TDC.
 
Telia har i dag 5.000 kunder med IP-tv, mens TDC har 116.000. TDC har siden lanceringen af produktet HomeTrio, hvor kunderne får telefoni, internet og IP-tv i samme pakke, haft pæn succes med at hive tv-kunder ind i bredbåndsforretningen. 

IT- og Telestyrelsen har fastsat 8. marts som deadline for teleselskabernes høringssvar, hvis de har kommentarer til udkastet.

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Test Consultant

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,