Japans internet har overlevet jordskælvet

Japans internet-infrastruktur er overraskende upåvirket af sidste uges ødelæggende jordskælv og tsunami.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Internet-infrastrukturen i Japan er bemærkelsesværdigt nogenlunde uskadt efter det voldsomme jordskælv og den efterfølgende katastrofale tsunami, viser en analyse udført af Renesys.

De fleste websites er i drift, og der er stadig internetforbindelse tilgængelig til at understøtte afgørende kommunikationsfunktioner, skriver teknologidirektør for Renesys James Cowie i et blogindlæg.

I de umiddelbare eftervirkninger af jordskælvet ud for Japans kyst blev omkring 100 af Japans 6.000 netværkssegmenter taget ud af drift. De begyndte dog at dukke op igen i de globale routing-tabeller kun få timer senere.

Ligeledes faldt trafikken til og fra Japan med omkring 25 gigabits per sekund lige efter jordskælvet, men vendte tilbage til det normale niveau få timer senere.

Trafikken over Japans layer 2 internet exchange service (IX), JPNAP, ser ifølge Renesys ud til kun at være sænket med 10 procent siden fredag.

"Hvorfor der ikke har været større påvirkning af den internationale internettrafik fra dette utroligt ødelæggende jordskælv, ved vi ikke endnu," skriver James Cowie.

Det er endnu uvist, hvor mange mennesker der er omkommet. Mandag morgen blev der ifølge Reuters fundet cirka 2000 lig på strandene nordøst for Tokyo. Det frygtes, at op mod 10.000 mennesker har mistet livet.

Hele byer er blevet jævnet af et af de værste jordskælv i over 100 år. Jordskælvet, som i første omgang blev målt til 8,9 på Richter-skalaen, skabte en kolossal tsunami, der oversvømmede dele af Japan og betød, at næsten hele kystlinjen langs Stillehavet gik i tsunami-alarmberedskab.

Konsekvenserne af jordskælvet, hvad angår både tab af menneskeliv og økonomisk skade, forventes at være enorme. Også elforsyningen blev afbrudt og to atomkraftværk blev taget ud af drift.

En mulig årsag til, at internetforbindelserne tilsyneladende klarede sig relativt uskadt igennem, kan være, at de undersøiske kabler var nogenlunde uberørte af jordskælvet til forskel fra i 2006, da et jordskælv i Taiwan resulterede i et stort antal større kabelbrud, påpeger James Cowie.

Denne gang skete de eneste mærkbare brud i to segmenter af Pacnets undersøiske EAC-kabelsystem, forklarer han.

Dette system, som er ejet af et konsortium af seks virksomheder, er designet til at levere en kapacitet på op til 1,92 terabits per sekund på tværs af Stillehavet. De to brud gav udfald i adskillige netværk i Japan, Filippinerne og Hongkong.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S