Selvom omkring 200 danske offentlige myndigheder i over tre år har været forpligtede til at overholde webkonsortiets (W3C) retningslinjer for handicaptilgængelighed på deres hjemmesider, så er det langtfra alle myndigheder, der magter opgaven.
Tilgængelighed i form af standarden WCAG (nuværende version 2.0 niveau AA fra december 2008) er ellers ét blandt de syv sæt standarder, som blev indført den 1. januar 2008.
En ny undersøgelse foretaget af Rambøll Management Consulting på vegne af IT- og Telestyrelsen med 64 myndigheder afslører dog, at kun 19 procent overholder WCAG-kravene i praksis, mens resten anvender dem i nogen grad (56 procent), i mindre grad eller slet ikke.
Otte procent af myndighederne i undersøgelsen kender overhovedet ikke til tilgængelighedskravene.
"Nogle myndigheder tror, at det handler om lixtal og letlæselige tekster, men sådan forholder det sig jo ikke," forklarer koordinator Thomas Frandzen fra IT- og Telestyrelsen.
Web-tilgængelighed handler derimod om, hvordan hjemmesider kan gøres handicapvenlige ved blandt andet at skrive HTML-baserede tekster med eksempelvis H1 for overskrifter, skrive alternative billedtekster og bygge tabeller med CSS (Cascading Style Sheets) til at skelne mellem overskriftsceller og almindelige dataceller, når blinde skal have læst teksten op af en talesyntese.
15 procent bliver sat uden for
Rambøll-rapportens tal harmonerer - desværre - godt med IT- og Telestyrelsens egen Webtjek-undersøgelse fra sidste forår. Den viste, at 52 procent af offentlige myndigheder har dårlig eller mangelfuld tilgængelighed på hjemmesiden.
Kun godt 20 procent af myndighederne benytter i dag Webtjek til vurdering af deres webtilgængelighed, viser den dugfriske Rambøll-rapport.
Den ringe fokus på tilgængelighed betyder, at op mod 15 procent af befolkningen, der ifølge IT- og Telestyrelsen - har syns-, høre- eller en anden form for handicap, samt flere ældre borgere, kan have svært ved at navigere rundt på myndighedernes hjemmesider.
Det skyldes, at talesynteser og andre handicap-hjælpemidler bliver sat ud af spil, når myndighederne ikke opmærker PDF-dokumenter, tabeller, links og billedtekster korrekt ifølge WCAG-standarden.
Videoer kan være bøvlede
"Der findes ikke noget quick-fix til at opnå bedre tilgængelighed. Løbende tests og fejlretning er afgørende for at sikre tilgængeligheden," forklarer Thomas Frandzen med afsæt i Rambøll-rapportens konklusioner.
Det er dog ikke nok at bruge W3C's tilgængelighedskontrol for at højne handicapvenligheden på sitet. Myndigheder kan midt i nedskæringstider blive nødt til at investere i værktøjer i 10.000 kroners-klassen for at sikre tilgængeligheden i dybden på sitet.
Heller ikke mere komplicerede medier som video er de vises sten for at springe over, hvor gærdet er mest handicapvenligt for at forklare besværlige ting på en overskuelig facon.
For videoer skal gøres tilgængelige med tekstning, oplæsning af teksterne og en forklaring til svagtseende om, hvad der foregår på videoen.
"Nogle myndigheder prøver at løse et tilgængelighedsproblem ved at uploade utilgængelige videoer," forklarer Thomas Frandzen og nævner, at en respondent fra rapporten fremhæver, at en søgemaskine som Google også er blind, hvis ikke videoen er gjort korrekt tilgængelig på hjemmesiden.
Placer ansvaret i myndigheden
Han understreger samtidig ud fra rapportens konklusioner, at test og fejlretning ikke kan stå alene for at garantere tilgængeligheden.
Best practice på området kommer kun via et samspil mellem myndighed og leverandøren, hvor myndigheden prioriterer tilgængelighed og stiller krav om tilgængelighed ved anskaffelsen af sine it-værktøjer, der i højere grad bliver mere og mere komplekse.
"Best practice-virksomhederne ser tilgængelighed som en helt naturlig del af driften," siger Thomas Frandzen og fortæller, at myndighederne typisk bruger mellem en og fem procent af sine samlede web-ressourcer på at leve op til tilgængelighedskravet.
Rambøll-rapporten fremhæver samtidig, at prioriteringen af tilgængelighed i høj grad er et ledelsesansvar, hvor det gælder om udarbejde politiker og konkrete mål for tilgængelighed samt ikke mindst placere et ansvar for overholdelsen af de gældende WCAG-standarder på området.
"De myndigheder, der gør det bedst på tilgængelighedsområdet, er dem, der formår at prioritere. Det koster jo ikke penge i sig selv at placere et ansvar for opgaven," fortæller Thomas Frandzen.
Følg eller forklar, forklar og forklar
Og det er så op til den enkelte myndighed at prioritere sine indsatsområder.
Men hvis det fortsat glipper med tilgængelighedskravet, så har IT- og Telestyrelsen reelt ingen restriktionsmuligheder for hamre kravet igennem hos myndigheden.
For de offentlige myndigheder skal i lighed med de andre sæt standarder enten følge standarden eller forklare sig ud af situationen.
Og de fleste offentlige myndigheder forklarer åbenbart mere, end de følger kravene.
"Rapport om myndighedernes arbejde med webtilgængelighed" bliver offentliggjort i morgen middag på IT- og Telestyrelsens konference, "Digitaliser Danmark 2011", der løber af stablen fra den 6. til 7. april i Musikhuset i Århus.
