Læs også: Forhandlinger mellem CSC og Prosa afsluttet i vrede.
ComputerViews: Det var ganske forudsigeligt, at mandagens forhandlinger mellem CSC og Prosa endte i absolut ingenting.
Efter mødet skyndte begge parter sig at udsende pressemeddelelser, hvori de hver især pegede fingre af den anden part og fremhævede egen vilje til at finde en god løsning.
Reelt var ingen af parterne indstillet på at give sig så meget som en enkelt centimeter i sagens kerne, nemlig spørgsmålet om de omstridte tryghedsaftaler.
CSC fastholdte på forhandlingsmødet, at tryghedsaftalerne - uanset tidshorisonten - skal fjernes helt. Prosa fastholdt, at aftalerne skal bibeholdes i en eller anden form.
Til gengæld smækkede begge parter masser af forhandlingsvilje på bordet, når det gjaldt selve effektueringen af deres oprindelige krav: Jo, CSC ville da godt forhandle om udfasningen af aftalerne. Jo, Prosa ville da godt forhandle om omfanget af aftalerne.
Ikke overraskende sagde modparten nej, nej og atter nej. Ingen af parterne vil forhandle vilkår for overgivelsen, når krigen endnu er i fuld gang.
Den, der har den største gøb, vinder
Konflikten mellem CSC og Prosa har nu stået på siden slutningen af januar, og de obligatoriske udmattelsestegn i en langvarig konflikt er begyndt at vise sig:
Tvivl og træthed er begyndt at præge de konfliktramte medarbejdere, hvis sammenhold bliver sat på en prøve. Huller begynder at opstå i virksomheden på grund af manglende medarbejdere. Truslerne og den varme luft fyger gennem luften.
At begge parter står helt fast på deres oprindelige udspil, understreger, at der er tale om en regulær udmattelseskrig, hvor vinderen bliver den part, der har flest penge og den største gøb - og modet til at bruge den.
Penge har mægtige, multinationale CSC masser af. Er det selskabets globale top, der har truffet beslutningen om, at tryghedsaftalerne skal fjernes (hvilket man må formode), er midlerne nærmest ubegrænsede, og der er således ingen udsigt til, at CSC vil tabe en udmattelseskrig på grund af pengemangel.
Det kan til gengæld Prosa, der ikke har ubegrænsede midler til rådighed - heller ikke selv om det skulle vise sig, at øvrige fagforbund træder hjælpende til.
Fagforbundet skal bruge penge til drift og løn af de konfliktramte medlemmer, og det er noget, der suger godt i strejkekassen, hvilket du kan læse mere om her.
Det er CSC's håb, at Prosa løber tør for penge, så forbundet på denne måde tvinges til at acceptere CSC's oplæg. Og det vil ske en dag.
Hvor gør det mest nas?
Prosas muligheder ligger således et andet sted: Nemlig i den offentlige diskurs - hvor CSC som offentlig stor-leverandør kan være sårbart - samt i muligheden for at kratte dér, hvor det gør ondt på CSC, nemlig i den løbende drift og udvikling af de store, offentlige it-systemer, som forbundet endnu ikke har turdet pille ved.
Prosa har været ihærdig med at råbe medierne op i konflikten og truer nu med storkonflikt fra 1. juni, der kan føre til, at 400 Prosa-medlemmer i CSC skal strejke.
En sådan storstrejke kan ramme både skattesystemer, cpr-registret samt flere store virksomheders it-systemer, truer Prosa.
Forbundet har tidligere råbet gevalt og truet med bål og brand i konflikten, men har reelt haft svært ved at finde dét middel, der for alvor gør nas på CSC, som både har været flittig til at kalde ny arbejdskraft ind som erstatning for de konfliktramte og til at få forretningen til at køre trods konflikten.
Nu er det åbne spørgsmål, om Prosa faktisk har gøbben til at udløse en it-strejke med meget vidtfavnende konsekvenser. Eller om det bare er endnu flere buldrende tønder.
Larmende tønder kan ikke vinde en konflikt alene. Det kan kun den kombattant, der har et våben, der kan få det til at gøre ondt nok på modparten.
Læs også: Forhandlinger mellem CSC og Prosa afsluttet i vrede.
