Film: AI som dommer, jury og bøddel

I sci-fi-thrilleren “Mercy” vågner Chris Pratt fastspændt i en henrettelsesstol – parat til at blive dømt af den AI, han selv har været med til at udvikle.

Artikel top billede

(Foto: PR)

Ville du være tryg ved at lade ChatGPT vurdere, om du med 92 procents sikkerhed var skyldig i din kones død?

Der er vi heldigvis ikke endnu. Men i den kommende film ”Mercy” har Los Angeles allerede i 2029 outsourcet retssystemets tunge løft til en avanceret AI.

Den kunstige intelligens tager mod sager, gennemgår beviser og udsteder dødsdomme i et tempo, som ingen menneskelige dommere kan matche.

Til gengæld har systemets algoritmestyrede dommer Maddox, spillet af Rebecca Ferguson, adgang til en uendelig mængde data, mønstre, adfærd og alverdens overvågningskameraer.

Den kan også opfange mikrosignaler i de tiltaltes kropssprog på få sekunder.

Det relativt nye system bliver dog sat på spidsen, da politimanden Chris Raven, spillet af Chris Pratt, vågner fastspændt i en topmoderne retssal, anklaget for mordet på sin kone.

AI’en meddeler ham, at han har 90 minutter til at bevise sin uskyld, før dommen bliver eksekveret.

Som et ekstra twist har Raven selv været med til at udvikle dele af den kunstige dommer, der er uhyre effektiv, men som måske ikke helt forstår nuancerne i et menneskeliv.

Eller som hovedpersonen selv siger i filmens trailer: ”Do you honestly think that I killed my wife, or were you just programmed wrong?”

Det er oplagt at tænke på Steven Spielbergs klassiker Minority Report i forhold til Mercy, når det gælder teknologiens muligheder for udvidet sikkerhed og tryghed, som til gengæld har det svært med bløde værdier som individets retssikkerhed.

Men hvor Spielberg viste os masser af action i en nær fremtid, så har instruktøren bag Mercy, Timur Bekmambetov, valgt at lade størstedelen af filmen udspille sig i ét rum.

Her skal Raven bruge alle sine evner som efterforsker til at bevise, at han ikke er skyldig med 92 procents sikkerhed.

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor meget retfærdighed vi kan forvente af en algoritme, der ikke kan føle skyld, sorg eller tvivl. Og om der, ligesom i Minority Report, ligger andet end et mord bag den spektakulære sag.

Svaret får vi, når Mercy rammer biograferne den 22. januar.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Thales

    AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

    Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

    Thomas Harboe Hald

    Norriq Danmark A/S

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S