Rusland begrænser borgernes brug af Apples FaceTime og blokerer Snapchat

Rusland fortsætter med at begrænse borgernes adgang til teknologi.

Artikel top billede

(Foto: Sam Oxyak)

Rusland har valgt at blokere flere kommunikationskanaler.

Landets myndigheder har besluttet at blokere adgangen til Snapchat samt indføre restriktioner på Apples FaceTime.

Den statslige myndighed, der regulerer internet og kommunikation, Roskomnadzor, hævder, at disse apps bliver "brugt til at organisere og udføre terroraktiviteter på landets territorium, til at rekruttere gerningsmænd [og] begå bedrageri og andre forbrydelser mod vores borgere."

Det skriver blandt andre The Guardian.

De russiske myndigheder begyndte allerede at begrænse Snapchat 10. oktober, lyder det.

Disse applikationer er langt fra de eneste, der bliver helt eller delvist blokeret. Rusland har også indført restriktioner på YouTube, WhatsApp, Instagram og Telegram.

Alle disse tjenester er blevet begrænset med argumentet om, at de bruges til kriminalitet eller landsskadelig virksomhed.

Mens Apple og Snapchat ikke har reageret på disse nye tiltag, har Meta tidligere været meget utilfreds med begrænsninger af selskabets tjenester.

"WhatsApp er privat, ende-til-ende-krypteret og trodser regeringens forsøg på at krænke folks ret til sikker kommunikation – og det er derfor, Rusland forsøger at blokere den for over 100 millioner russere," meddelte selskabet ifølge Reuters, da WhatsApp blev begrænset og fortsatte:

"Vi vil fortsætte med at gøre alt, hvad vi kan, for at gøre ende-til-ende-krypteret kommunikation tilgængelig for alle – også i Rusland."

Myndighederne i landet promoverer samtidig en national beskedtjeneste kaldet Max, som har mødt kritik for at være Ruslands måde at overvåge borgernes beskeder på.

Max har ifølge The Guardian åbent erklæret, at den vil dele brugerdata med myndighederne efter anmodning.

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec