Prosa presser CSC-leverandør: I skal droppe CSC nu

Et it-firma, der er underleverandør til CSC, har fået besøg af Prosa, fordi forbundet mener, at firmaet udfører konfliktramt arbejde. Flere leverandører står for tur, siger fagforbundet.

Artikel top billede

Prosa-formand Niels Bertelesen iført rød jakke ved morgenens besøg foran Netdesign. Foto: Privatfoto.

Læs også:

CSC-leverandør: Prosa kan bare komme forbi

It-direktører: Hverken Prosa eller mafiaen skal true os.

Advarselsbrev: Prosa vil tvinge konsulenter ud af CSC.

"Sig nej tak til konfliktramt arbejde for CSC."
 
Det var budskabet, da en lille flok Prosa-medlemmer sammen med formand Niels Bertelsen onsdag morgen uddelte flyvesedler foran it-virksomheden Netdesign i Farum.  
 
Besøget skete ifølge Niels Bertelsen for at udbrede kendskabet til konflikten mellem CSC og Prosa.
 
"Vi vil fortæller medarbejderne på virksomhederne, at de faktisk tager del i en konflikt, hvis de går ind og tager strejkeramt arbejde," siger Niels Bertelsen.
 
Han forklarer, at Prosa-folkene, udover at dele løbesedler ud, kom for at tage en diskussion om konflikten med de medarbejdere og ledere, der måtte have lyst til at tale om sagen. 
 
Positivt indtryk
Og morgenens aktion hos Netdesign gav et positivt indtryk hos formanden for Prosa. Også selvom det ikke var alle, der var interesserede i at høre om konflikten.
 
"Der var selvfølgelig nogle, der ikke ville modtage løbesedlerne. Men der var meget få negative reaktioner. Til gengæld havde vi en del, der standsede op og snakkede med de lockoutede, der var til stede derude og fik en forklaring på, hvad der foregår," siger Niels Bertelsen.
 
Har I fået nogen reaktion fra ledelsen hos firmaet?
 
"Nej, det har vi ikke. Jeg håber på, at de rent faktisk overvejer, om det er det rigtige tidspunkt at blande sig i konflikten ved at udføre konfliktramt arbejde, men jeg kender jo ikke de kontraktlige forhold mellem CSC og virksomheden." 

"Vi gør det, fordi vi gerne vil udbrede debatten og forhåbentlig få folk til at forstå, at de faktisk bliver aktive medspillere i en konflikt," fortæller Prosa-formanden. 
 
Flere besøg i vente
Når morgenens besøg fra Prosa foregik hos Netdesign, skyldes det ifølge formanden, at Netdesign leverer arbejde hos CSC.
 
"Vi ved, at Netdesign er ude hos CSC og udfører konfliktramt arbejde," siger Niels Bertelsen. 
 
Formanden fortæller, at Prosa også har planer om at dele flyvesedler ud og skabe debat i forbindelse med besøg hos andre virksomheder, som ifølge fagforbundet leverer konfliktramt arbejde til CSC. I øjeblikket er der tale om mellem 15 og 20 virksomheder, vurderer formanden.   
 
"Alle, som vi får viden om udfører konfliktramt arbejde hos CSC, tager vi kontakt til," siger han, og understreger formålet med besøget:
 
"Sådan at de i al fald ikke går ind på CSC uden at have viden om, at de bliver aktiv medspiller i en konflikt. Vi vil give dem mulighed for, på et mere oplyst grundlag, at træffe den slags beslutninger," siger Niels Bertelsen.

Utilfredse må droppe konfliktarbejde

I er tidligere blevet kritiseret af it-virksomheder i forbindelse med udsendelsen af de såkaldte advarselsbreve. Breve, som arbejdsretten pålagde jer at trække tilbage. Hvordan tror du virksomhederne vil reagere, når I nu kommer på besøg?
 
"Indtil videre har vi ikke modtaget nogen negative reaktioner. Men til forskel fra sidste gang, går vi ikke bredt ud til virksomhederne denne gang. Vi gør det målrettet i forhold til de virksomheder, der rent faktisk udfører konfliktramt arbejde."

"Og så er vi inde på lovligt grundlag. Det må vi gerne. Og hvis virksomhederne er utilfredse med det, så skal de holde op med at udføre konfliktramt arbejde," siger Niels Bertelsen.
 
Computerworld har forsøgt at forsøgt at få en kommentar hos Netdesigns ledelse om Prosas besøg, men det er endnu ikke lykkedes.

Læs også:
CSC-leverandør: Prosa kan bare komme forbi

It-direktører: Hverken Prosa eller mafiaen skal true os.

Advarselsbrev: Prosa vil tvinge konsulenter ud af CSC.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    AI er ikke problemet. Eksekvering er.

    Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job