Laptop-brugere foretrækker stadig USB-modem

USB-modem til pc'er sælger tre gange bedre end indbygget 3G-modem, fortæller ABI Research.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Mobile databrugere foretrækker stadig i overvældende grad USB-modem, når computeren skal på nettet, men tendensen med indbygget 3G-modem og bærbare WIFi-punkter vil sandsynligvis blive større i løbet af de kommende fem år, vurderer ABI Research.

Trods det voksende marked for tilkoblede tablets og den øgede tilgængelighed af laptops og netbooks med 3G-modem overgår det verdensomspændende salg af USB-modem stadig salget af indbyggede 3G og 4G-moduler tre til en, fortalte ABI mandag.

Men i 2016 vil salgstallene stå lige, siger analytiker hos ABI Jeff Orr.

Mobile udbydere som AT&T, Verizon Wireless og Clearwire tilbyder forbrugerne bærbare computere eller netbooks med integreret 3G.

Den slags computer gør det muligt for brugerne at gå online stort set alle vegne uden behov for USB-port eller for at gå rundt med et separat stykke hardware, der stikker ud af siden på maskinen.

Men indbyggede modem fastlåser samtidig forbrugeren til én udbyder eller netværksteknologi, indtil enheden skal udskiftes, og det ønsker de færreste forbrugere og virksomheder, siger Jeff Orr.

De køber USB-modem, fordi den slags nemt kan droppes igen, hvis man ønsker at skifte til et andet netværk, forklarer han. Priserne er lave, og som regel er der ikke noget gebyr for at afbryde kontrakten før tid.

"Den slags enheder er stort set brug-og-smid-væk," siger han.

Et problem med indbyggede modem er, at trådløs teknologi forandrer sig hurtigere, end de fleste ønsker at udskifte computer.

De seneste tre år - hvilket svarer til levetiden for en typisk pc - har for eksempel budt på konstruktionen af både WiMax og LTE-netværk i mange amerikanske byer, og det har givet adgang til 10 gange hurtigere 3G-netværk.

Populariteten vokser

Markedet for indbyggede modem er, ifølge ABI, stadig forholdsvist lille. I 2010 blev kun omkring fem procent af bærbare computere i hele verden solgt med indbygget modem, fortæller Jeff Orr. 17 procent af alle netbooks blev på samme måde solgt med indbygget modem, men salget af netbooks i 2010 var i det hele taget meget mindre end salget af bærbare computere.

Samtidig blev 40 procent af alle tablets udstyret med indbygget modem, men det samlede tablet-salg er endnu mindre end de andre kategorier.

Men indbyggede modem kan blive mere populære, efterhånden som salget stiger og prisen falder, vurderer Jeff Orr.

En ting, der vil kunne få prisen til at falde, er at udskifte en del af den med en aktiverings-afgift, som brugeren kun skal betale, hvis han eller hun ønsker at bruge den pågældende service, siger han.

Der findes allerede bærbare computere til salg i den amerikanske butikskæde Best Buy med indbygget WiMax, som ikke kræver, at kunden tilmelder sig tjenesten fra Clearwire.

I mellemtiden vil bærbare WiFi-punkter på 3G-netværk muligvis komme til at overgå både USB- og indbyggede modem i 2016, siger Jeff Orr.

Det giver brugerne mulighed for at forbinde adskillige enheder på 3G eller 4G-netværket samtidig via en enkelt forbindelse. Og det eneste, der kræves på hver enhed, er WiFi.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Annonceindlæg fra SoftwareOne

Glem hypen: Her er tre steder hvor AI allerede leverer

Ifølge SoftwareOne ligger de reelle AI-gevinster gemt i områder af central betydning for forretningen.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

Vi søger en IT-konsulent på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering

Københavnsområdet

AP Pension

Løsningsarkitekt

Københavnsområdet

Unik System Design A/S

DevOps Engineer

Sydjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Mark Michaelsen

Aarhus Kommune

Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS