Her er den mobile NemID-kodegenerator

I sidste uge røg danskernes mulighed for smartphone-koder til NemID i vasken. Afløseren er på banen til efteråret efter nogle måneders forsinkelse.

Artikel top billede

Sådan kommer NemID's kodegenerator til at se ud, når den kommer til september. Den kan også fås i hvid.

Slip for papkort og få koder til NemID leveret på mobilen til en beskeden pris. 

Det var hele konceptet bag bestræbelserne på at få en NemID-kodegenerator ud på danskernes smartphones.

Ideen blev dog endeligt forkastet i sidste uge af videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K), der forkastede løsningen med en mobil-kodegenerator, fordi den var for usikker.
 
Dims med forsinkelse
Pap-irritationen kan dog forstumme snart, da der er en lille token med NemID-nøglerne på trapperne.

Pressechef Søren Winge fra Nets, moderselskabet til NemID-leverandøren DanID, fortæller til Computerworld, at den lille token kommer til september på trods af, at den var forventet allerede i denne måned.

"Vi havde ganske rigtig planer om at komme med den i juni, men valgte at vente til efter sommerferien, så eventuelle markedsføringsindsatser ikke ville gå til i sommervarmen og så i stedet prioritere vores ressourcer på andre projekter," siger han.

Kodegeneratoren kan købes via DanID's hjemmeside, og den kommer til at koste 99 kroner og forventes at have en batterilevetid på tre til fire år.

Den lille elektroniske enhed, der for eksempel kan sidde i en nøglering, fungerer ved et tryk på en lille knap, hvorefter den sekscifrede NemID-nøgle synkroniseret med DanID's servere dukker op på den lille token.
 
Derfor fik vi ikke mobil-kodegenerator
Men hvorfor kunne vi ikke bare have fået en mobil-kodegenerator til smartphonen, som det oprindeligt var planlagt?

Centerleder Palle H. Sørensen fra IT- og Telestyrelsens Center for digital signatur forklarer, at hele ideen med at adskille browser og sikkerhedskoder ville gå fløjten, hvis kodegeneratoren til mobiltelefonerne blev introduceret.

"Sikkerhedsmæssigt vil det være uforsvarligt at have koderne på samme mobiltelefon, som også kan gå i netbanken. Hvis projektet skulle blive til noget, så var vi tvunget til at sørge for, at borgerne ikke både kunne bruge mobiltelefonen til at generere koder og til at browse med på samme tid," forklarer Palle H. Sørensen.

Han siger samtidig, at det teknisk er muligt at forhindre borgerne i at browse og generere koder, men "seedet" til kodegeneratoren kunne heller ikke beskyttes godt nok.

"Der kan etableres en helt anden sikkerhedsbeskyttelse med en token, så man ikke bare kan få adgang til 'seedet'," siger Palle H. Sørensen fra IT- og Telestyrelsen.

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    Netværksspecialist til IT i PET

    Københavnsområdet

    BEC Financial Technologies

    Development Manager for Core Banking

    Region Sjælland

    KMD A/S

    Senior QA Engineer

    Københavnsområdet

    Operate Technology A/S

    PHP-udvikler til open-source platforme

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra gavdi

    AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

    AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S