Sådan arbejder Danmarks hurtigste computer

Vindemøllefabrikanten Vestas arbejder målrettet med open source-software på sin 24 tons tunge regnemaskine. Se her, hvordan den fungerer, og hvad Vestas vil bruge monstrummet til.

Læs også:
Danmark rykker ind på supercomputernes top

Her er Danmarks bedste it-chef - Årets CIO 2011

For nylig kunne den danske vindmølleproducent Vestas fejre, at selskabets spritnye supercomputer, Firestorm, regnede sig ind på en fornem 53. plads blandt verdens allerhurtigste computere.
 
Men den højeste danske placering nogensinde på den prestigefyldte top 500-liste er blot ren bonus for det globale vindmølleselskab.
 
For den 24 tons tunge IBM-maskine er udelukkende købt til at kunne producere værdifulde forudsigelser for Vestas og selskabets kunder.
 
"Vi har haft en masse performancekrav til IBM, og først derefter har vi kørt en Linpack-test. Det er skønt med en fornem placering på top 500-listen, men det har slet ikke været det primære," forklarer Vestas vicepræsident for vindmøllepark-planlægning, Lars Christian Christensen, til Computerworld.
 
En Linpack-test er en beregning af, hvor mange decimalberegninger en supercomputer kan udføre på ét sekund. Vestas Firestorm kan klare omkring 150.000.000.000.000 - også kaldt 150 teraflops.
 
Til sammenligning kan verdens allerhurtigste computer, den japanske K Computer fra Fujitsu, klare 8,7 petaflops, hvilket er over 50 gange så mange som Firestorm.
 
Beregner vejr bedre end DMI
Kapløbet om at være hurtigst interesserer dog ikke Vestas lige så meget, som det at servicere selskabers kunder med Firestorms massive beregningsmotorer og simuleringsstyrke.
 
Lars Christian Christensen forklarer i den henseende, at Vestas-maskinen er indkøbt med tre hovedformål for øje:
 
"Først og fremmest skal supercomputeren bruges til at fylde data på vores vindbibliotek," siger han og forklarer, at Vestas' vindbibliotek indeholder detaljerede oplysninger fra mere end 160 parametre som eksempelvis vindstyrke og nedbørsforhold over hele kloden, time for time, 11 år tilbage i tiden.
 
Dernæst skal Firestorm producere vejrudsigter baseret på disse historiske data, så Vestas kan komme med højt kvalificerede vejrprognoser, der ifølge Lars Christian Christensen er meget mere detaljerede end DMI's vejrudsigter.
 
"Det giver jo ingen mening, at vi skal ud og servicere kundernes møller på dage, hvor det blæser rigtig meget. Omvendt skal vi også kunne forudsige eksempelvis tordenvejr, så vi kan advare kunderne," siger han.
 
Hvilken vej blæser vinden?
Det tredje hovedformål med Vestas' supercomputer er at overvåge kundernes vindmølleparker og kombinere overvågningen med de førnævnte vejrudsigter.
 
"Vi har digitale højdemodeller af terrænet og kombineret med vejrmåle-data kan vi modellere, hvordan vinden blæser ind mod kundernes vindmøller. På den måde kobler vi de store vejrsystemer med den enkeltes kunde helt specifikke opsætning," forklarer Lars Christian Christensen.
 
Han nævner, at detaljeringsgraden er nede på 10 gange 10 meter for vindudsigten hos den enkelte kunde.
 
Udover de tre hovedformål med indkøbet af det bekostelige system - som Lars Christian Christensen dog ikke vil nævne prisen på af hensyn til kontrakten med IBM - kan de tre hovedområder kombineres ved hjælp af selskabets selvudviklede software.
 
Open source til vindmøllerne
Vestas udvikler selv sine applikationer og modelleringssystemer - primært fra open source-software, hvorefter de bliver skræddersyet til vindmølle-gigantens egne behov.
 
"Vi er næsten 100 procent open source-orienteret, for ikke nok med, at hardwaren er dyr, det er softwaren også, når vi skalerer computeren op i denne størrelse med 14.664 kerner," forklarer Lars Christian Christensen fra Vestas.
 
Selskabet har omkring 15 udviklere, der sidder og programmerer modeller og tilpasser applikationer på sprog lige fra Java til Perl og det gamle Fortran, der stadig bliver brugt i en masse vejr-applikationer.
 
Lars Christian Christensen understreger samtidig, at Vestas' juridiske afdeling hele tiden overvåger, at selskabet overholder open source-licenserne.
 
Arbejdsformen med open source og selvudvikling passer Vestas-vicepræsidenten rigtig godt, fordi hjælp fra tredjeparts softwarekonsulenter kan forværre konkurrenceforholdene for den danske vindmølleproducent.
 
"Vi efterprøver konstant vores modeller med virkeligheden, og den, der kommer tættest på, vinder kunden. Hvis vi fik hjælp fra eksterne software-udviklere, så ville der jo gå fem sekunder, fra at de hjalp os, til de kunne sælge vores software-viden videre til vores konkurrenter," siger Lars Christian Christensen, der tilføjer, at Vestas løbende tester sin softwareperformance i blindtests i internationale forskningskredse. 

"Indtil videre ligger vi helt i top," lyder det stolt fra Vestas. 

"Læs også:
Danmark rykker ind på supercomputernes top

Her er Danmarks bedste it-chef - Årets CIO 2011

Artiklen fortsætter på næste side...




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fuel your IT with the best-kept secret in IBM

It takes massive computing power to accurately calculate weather forecasts – and to secure that people and businesses are able to access detailed information about whether it is going to rain, shine, storm, or snow. In this seminar, you will have the chance to hear the British Met Office describe how they do exactly that.

28. januar 2021 | Læs mere


Sandheden om Schrems II – erhvervslivets nye Cuba-krise

Konsekvenserne af Schrems II kan meget vel gå hen og blive en af de største udfordringer for danske virksomheder i 2021. Så tjek ind på denne onlinebriefing, hvor den hemmelige Schrems II gæst, ComplyCloud og Datatilsynet giver dig indsigt i, hvad dommen i virkeligheden handler om, og hvilke menneskelige hensyn der ligger bag.

29. januar 2021 | Læs mere


GDPR i dagligdagen: Fokus på Datatilsynets nye strategi ”Tilsyn med effekt” og Schrems II

GDPR er ikke statisk. Nu øger Datatilsynet GDPR-kontrollen med ny strategi i tre faser. Strategien har fået navnet 'Tilsyn med effekt', og med den åbner Datatilsynet op for et nyt koncept. Derudover er der med Schrems II kommet flere EU-retningslinjer, som man skal tage stilling til.

09. februar 2021 | Læs mere






Premium
Frank Rasmussen stopper som direktør for trafik-appen Hopper efter flere år med massive underskud
Telmore-stifteren Frank Rasmussen stopper som direktør for iværksætter-eventyret Hopper, som han grundlagde sammen med Atea-rigmanden Ib Kunøe.
Computerworld
Biden sender skjult besked til kode-folket: "Hvis du læser dette, har vi brug for din hjælp”
En stående invitation er blevet opdaget i kildekoden på Det Hvide Hus' hjemmeside. Men den er kun til de eksperter, der selv kan finde den.
CIO
Podcast: Her er seks gode råd om ledelse og digitalisering fra danske top-CIO'er
The Digital Edge: Vi har talt med 17 af Danmarks dygtigste digitale ledere - og samlet deres seks bedste råd om digitalisering og ledelse. Få alle rådene på 26 minutter i denne episode af podcasten The Digital Edge.
White paper
Gratis whitepaper: Hvad er EDI, og hvordan kan det styrke min forretning?
Overvejer du EDI, og ønsker du at undersøge, om EDI er den rette investering for din virksomhed? Har en af dine kunder eller leverandører for nyligt bedt dig om at udveksle elektroniske dokumenter (EDI)? Så hent dette whitepaper og få et overblik over, hvad EDI er, og hvilke fordele producenter og grossister som dig kan se frem til, når du investerer i EDI til din forretning.