Vi tester normalt ikke gadgets: Men når en af slagsen kan lindre myggestik, gør vi en undtagelse

Det lyder fjollet, men sæt en lille enhed til din smartphone, og du kan lindre eller fjerne irritationen på huden fra myggestik og glemme alt om at have cremer med i tasken hele sommeren.

Artikel top billede

Den lille USB-C-enhed sættes i din smartphone, varmer spidsen op til 51 grader og lindrer smerten ved mygge- og bistik. (Foto: Heat IT)

Jeg tror ikke på voodoo eller spåkoner, og det skal indrømmes, at da vi så pressemeddelelsen om Heat it, var den også meget tæt på at ryge i den elektroniske papirkurv.

Men ved lidt nærlæsning giver den mening: Sæt en lille enhed til din smartphone, åbn en app, sæt enheden mod huden, og smerten fra et myggestik eller andet lindres.

Lokal hypertermi

Idéen bag Heat it er god, da vi mere eller mindre alle alligevel har mobilen med på farten og i ferielandet.

Idémanden fik tanken, fordi det er mere eller mindre almindeligt kendt, at man kan lindre smerte ved myggestik med varme. Man kan for eksempel varme en ske op og sætte den mod huden, og det vil måske ikke fjerne smerten, men i det mindste mindske den.

Enheden lover at lindre bi- og myggestik, hvis du blot sætter den mod huden. Det betyder, at du kun skal have den tyskproducerede Heat it med og slipper for cremer og andet.

Teknikken hedder lokal hypertermi, der normalt forbindes med, at kroppen opnår en kernetemperatur på over 40 grader, som man typisk får ved hedeslag. Så lidt poppet sagt kan man sige, at man tilfører det lille område med myggestikket et minihedeslag.

Samme resultat kan du som nævnt opnå ved at opvarme en ske eller andet til korrekt temperatur – og det er her, det bliver svært, hvis man står på en strand eller er væk fra hjemmet.

Samtidig vil du jo komme til at varme et større område af huden op end det lille område, hvor du er blevet stukket. Det smarte ved Heat it er jo, at den ikke fylder ret meget, og at den får strøm fra den smartphone, vi alle alligevel har på os.

Sæt den i, og appen styrer varmen. Man kunne tro, at enheden dræner din telefon for strøm, men det er ikke tilfældet. Efter 50 forsøg i træk kunne jeg kun måle et par procents nedgang på telefonen.

51 graders præcisionsvarme

Enhedens spids opvarmes til cirka 51 grader, og den presses mod huden, hvor du er blevet stukket. Nu skulle varmen dæmpe de nervesignaler, der sendes til hjernen og giver irriterende kløe eller smerte.

Produktet er testet i videnskabeligt samarbejde med et institut i Berlin, hvor 1.750 stakkels personer blev testet på over 12.000 stik, og resultatet var, at cirka 57 procent fik lindring efter ét minut. Effekten kunne måles i 81 procent af testene, hvis man ventede ti minutter.

Vi har prøvet den i praksis, og det er sjovt, hvordan varmen ikke opleves særlig kraftigt, selvom 51 grader direkte på huden lyder voldsomt. Den har en “sensitiv”-indstilling, men selv med den slået fra kan du ikke mærke området blive specielt varmt.

Så det er helt smertefrit i praksis – ud over dit mygge- eller bistik naturligvis. Sættes den til “Voksen” i appen og ikke sensitiv, kan du sagtens mærke varme mod huden, men den er på ingen måde ubehagelig eller brandvarm. Du mærker kun lidt varme mod huden i få sekunder.

Behandlingen varer fra fire til syv sekunder alt efter indstilling i den medfølgende app. Det har været mere vanskeligt at lave praktiske prøver, men et par af mine venner og familiemedlemmer fik lov til at prøve den, og de kunne alle mærke en god effekt.

Kløen forsvandt ikke helt, men der var tydelig forbedring i 90 procent af tilfældene.

Prisen på 249 kroner gør efter min mening enheden værd at overveje for familier eller dig, der ofte får myggestik i sommerlandet. Den er som sagt meget lille og let at have med.

Jeg vil ikke uddele karakter, da der ikke er meget at sammenligne med på markedet – men jeg kan som sagt anbefale den, hvis du er særligt udsat.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse