Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
De sidste år har vi haft pandemier, cyberangreb, leverandørsvigt, AI-eksplosion, geopolitisk uro, krig, energiforsyningsusikkerhed, transatlantiske øjenåbnere og trusler fra nære allierede.
Og alligevel arbejder vi stadig, som om næste kvartal bliver nogenlunde som det forrige, mens vi taler om, at det gør det nok ikke.
Hvordan går det til?
Det sker, fordi de fleste organisationer er bygget til stabilitet. Det er blevet en del af vores DNA. Og det er ikke en evolutionær fordel, når verden ikke længere opfører sig stabilt. Så det må vi se at få rystet af os.
Det starter med at vi forstår, at vi som mennesker har en iboende tilbøjelighed til at vende det blinde øje til.
Sorte svaner, kalkuner og sorte elefanter
De fleste kender begrebet en sort svane – måske har du oven i købet læst Nassim Talebs bog “Black Swan”, der handler om, at de begivenheder, der former verden mest, ofte er dem, ingen havde forudset. Bogen udkom sjovt nok året før finanskrisen i 2008.
En sort svane er en begivenhed, der ikke er indtruffet før. Og dem er vi notorisk dårlige til at forudse.
Her er det kalkunen kommer ind i billedet, fordi vi mennesker har et åndsfællesskab med kalkunen: Hvis man spørger en kalkun, hvordan den tror i morgen bliver, så tænker den, at der sikkert er en flink bondemand, der sørger for behagelig fodring, at der vil være godt samvær med andre kalkuner og at i morgen kommer til at minde om i dag.
Men hvad nu hvis i morgen er thanksgiving? Det har kalkunen aldrig oplevet før. Så det er ikke en tanke, den får.
Og det har vi mennesker til fælles med kalkunen: Chockevents er en faldgrube, fordi fremskrivninger ikke tager højde for dem. Derfor er fremskrivninger rare at læne sig op ad. Men de er også en faldgrube!
Nu tænker du nok: Fair nok, vi kan ikke forudse hændelser, der ikke er indtruffet før - ikke synderligt overraskende.
Men det interessante er egentlig ikke, at vi bliver ramt af det uventede. Det interessante er, hvor overraskede vi stadig bliver hver gang. Faktisk bliver vi også overraskede, når der indtræffer noget, der ER sket før.
Her er det de sorte elefanter kommer ind i billedet.
En sort elefant er en hændelse, vi burde have kunnet forudse, hvis vi havde haft modet til at se indikatorer i øjnene. Verden har været udsat for pandemier før, der udbrød corona – men corona pandemien kom bag på os.
Vores forsyningskæder var slet ikke gearet til at mundbind og håndsprit måske var noget, det var smart at kunne fremskaffe uden at det skulle transporteres over de syv verdenshave.
Tilsvarende har et kendt konsulentbureau optimeret forsvarets ammunitionsbeholdning efter princippet “just enough just in time”. Et fremragende lagerstyringsprincip. Men i forsvaret handler opgaven ikke om lagerstyring men om beredskab.
Tilsvarende har Vladimir Putin skrevet og forsvaret sit universitetsspeciale ved Sct Petersborg Mine Institut i 1997 (publiceret i 1999): Det handler om energi som geopolitisk magtmiddel. Om hvordan Rusland kan genopbygge magt gennem kontrol over olie, gas og mineraler… Det var ikke noget, der gav stof til eftertanke, inden vi etablerede Nordstream 1 og 2.
Det var tre eksempler – og jeg er sikker på, de fleste af os kan komme i tanke om tilsvarende eksempler fra vores egne organisationer…
Hvordan ruster vi os bedst til 2026 og 2027?
Jeg kan allerede nu røbe, at det ikke handler om at købe mere ind. Det handler om at tænke og handle anderledes – og det er en væsentlig vanskeligere disciplin end indkøb!
Det handler heller ikke om mere kontrol: Kontrol virker bedst i stabile omgivelser. Robusthed derimod handler om, hvad der sker, når kontrollen bryder sammen. Og her bliver vi afhængige af mennesker – dem af kød og blod.
Det korte af det lange: Vi kan ikke reducere usikkerhed gennem mere planlægning. I høj usikkerhed bliver tilpasning vigtigere end præcision. Vi skal spørge os selv: Hvor hurtigt kan vi faktisk reagere, når virkeligheden ændrer sig?
Jeg tror vi er enige om at siloer, langsomme beslutninger, manglende mandat, frygt for fejl, afhængighed af enkelte eksperter, governance der bliver tungere jo mere usikker verden bliver, ikke kommer til at hjælpe os.
Alt i overnstående liste er velkendte problematikker, som de fleste af os længe har bekæmpet – med blandet succes. Den går ikke længere: Nu SKAL det løses. Fordi det er en forudsætning for risikominimering, handlekraft, innovativ problemløsning, effektiv katastrofehåndtering … fortsæt selv.
Vi har optimeret vores virksomheder til stabil drift og ikke til håndtering af overraskelser. I en usikker verden, er det en risiko. Derfor skal vi flytte os fra et effetkivitetsmindset til et fleksibilitetsmindset. Det er den bedste forsikringspolice til håndtering af det uforudsete.
Robuste organisationer er ikke dem med færrest fejl, men dem der straks opdager uregelmæssigheder og evner at respondere hurtigt…og hensigtsmæssigt. Her hjælper det ikke med en nedskreven drejebog. Måske endda tvært imod.
Prøv at tænke på Storebæltsbroen og deres instruks til medarbejderne, da Nets havde nedbrud. Her var sårbarheden, at der forelå en nedskrevet instruks nedfældet i et mødelokale - uden situationsforståelse.
Uden instruks ville medarbejderen, der stod ved betalingsanlægget, have kunnet følge sin sunde fornuft – inspireret af desperate mennesker der kom for sent til bryllup og begravelser, fly og toiletter. Broen stod jo heldigvis endnu. Det var kun betalingsanlægget, der var brudt samme.
Kan vi lære noget af det? Ja: det er vigtigt, at de mennesker, der står på stedet, kan bruge deres dømmeraft og har mandat til at gøre det rigtige i situationen. Kan de ikke tage fejl?
Jo, men det kan mødelokalelogikken også. Den nedskrevne instruks til enhver situation er en sårbarhed. Men, vi kan arbejde med retningsgivende instrukser, man kan handle indenfor: “Hvad er vigtigt”. Prioritet 1: Trafiksikkerhed, prioritet 2: At kunderne kan komme fra A til B, prioritet 3: ….
Fokus på organisationens adfærd under pres
Vi skal skifte fokus fra: Hvordan undgår vi det uventede? Det er vigtigere at spørge: Hvilken organisation bliver vi, når det uventede sker?
Det handler ikke om teknologi, der kan skiftes ud. Det handler heller ikke om processer, der kan redesignes. Det handler om mennesker, handlekraft, beslutnignsdygtighed, hittepåsomhed, samarbejde, kreativitet og snarrådighed. Har vi skabt en god spilleplade for det?
Det bliver sandsynligvis den vigtigste risikominimering de næste år.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
