Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Fredag, midt i maj, godt vejr og oven i købet en ekstra lang weekend. Hvad kan man ønske sig mere?
Men virkeligheden trænger sig jo på igen på mandag, så lad os være forberedte!
Vi skal snakke de der jordklode-destruerende datacentre, så lige nogle gode nyheder og så de jordklode-destruerende UFO’er, som dem, der gik rundt på månen så (og de russiske droner over Danmark, som INGEN så,) og det er en ordre.
Endelig får I lidt om lederadfærd i en AI-tid som mit PS. God fornøjelse.
Datacentre? Nej tak
Ugens (og sikkert også årets) varmeste (!) emne er centre - it-drift-centre, AI-compute-centre, osv.
Hvis man vil vide, hvorfor Europa aldrig kan få noget ægte stort og hyper-skalerbart op at stå, så skal man bare lytte til denne borgmester, der ikke kan forstå, hvorfor det skulle være nødvendigt at slå sig sammen med andre - de kan da sagtens klare det hele selv i hans kommune. Læs, le og græd her.
Skulle I trænge til alle de gode argumenter for, hvorfor vi overhovedet ikke skal have datacentre i Danmark, så lyt til Holbæks nye forening mod datacentre i Prompt-podcasten fra 30. april her.
Jeg kørte på cykel hen over Fælleden mens jeg lyttede til det, og det mindede mig grangiveligt om de dårlige, gamle dage, hvor en masse mennesker forhindrede os i at få ren, CO2-neutral energi, og jeg tænkte, at det måtte ChatGPT da kunne lave et passende symbol for. Vær så god…
De datacentre, som Facebook har lavet i Odense og Apple i Viborg giver 80-120 jobs stykket, hvilket vel ikke er så ringe endda i et lokalområde - og det er formentlig ikke DJØF-jobs.
Men Holbæk-borgerne fokuserer på, at vi skal sættes tilbage i velstand ved at skrue ned for energiforbrug, tage mere hensyn til miljøet end mennesker og alt det sædvanlige fra hippie-tiden.
Op i hestevognen, væk med vaccinerne og frem med den gode, gamle sult og nød. Fordi vi syndere har fortjent det og Guds vrede vil ramme os. Eller noget.
De der typer (typisk fra venstrefløjen) formår altid at give os dårlig samvittighed og lære os, at der ingen som helst grund er til at glæde sig over noget som helst, udover hvis en masse mennesker dør i en kæmpe katastrofe, fordi det bare beviser, at vi alle skal dø pga. vores arvesynd.
Jeg kan røbe, at det bliver lidt kedeligt at lytte til i længden, og jeg har skullet høre på det siden starten i 1. klasse i 1968 i Albertslum.
Mens amerikanerne og kineserne giver den gas med AI og quantum-computing, så tænker EU, at det vigtigste i hele verden er at få sat skruelåg fast på plastikflasker, så vi for altid skal skrabe kinden lidt mod den ru underflade af kapslerne. Det er et lidt forskelligt perspektiv, kan man mene.
Det må også alt andet lige være skrækkeligt at gå rundt i evig angst hele livet igennem for skiftende ting og ikke engang blive glad for, at endnu en dommedagsprofeti ikke blev til noget, fordi Information og Politiken allerede har forberedt det næste, vi skal få dødsangst over.
Har de decideret en kommunikationsplan/katastrofe-plan klar, altså en plan for, hvilke mulige katastrofer man kunne tænkes at skulle være dødselsrædde for?
Er det i øvrigt ikke både underligt og vid-underligt, at pressen skriver om den der frygtelige opmærksomheds-ting de sociale medier og alle de store tech-bikse udsætter os stakler for, mens de selv (pressen) laver clickbaits non-stop for at forsøge at fastholde vores opmærksomhed?
Hvis nogen har opfundet opmærksomheds-økonomien er det da dem selv.
Gode nyheder
Der er som altid masser af gode nyheder.
Hancocks distribution i København, som holder til på Amager, er kommet på Facebook og der kan man følge med i tilbuddene og blive mindet om, når de har stalddørs-salg til almindelige mennesker uden et CVR-nummer den første fredag i hver måned. Tjek det ud her.
Stanford har udviklet en næsespray, der kan beskytte os mod allergener og andre ting i månedsvis: https://med.stanford.edu/news/all-news/2026/02/universal-vaccine.html
Andre forskere har udviklet noget, der kan blive til kontaktlinser, der kan se infrarødt lys (samtidig med, at man kan se normalt lys), også selvom man har lukket øjnene. Ret vildt at tænke på.
Godt nyt: UFO findes - Droner findes ikke
Velkommen til den omvendte verden. De fleste af os ved, at UFO’er ikke findes og at russiske droner over danske lufthavne fandtes.
Men nu er det endelig ved at være (næsten) helt stensikkert - Ama’r! - at der findes UFO’er, for de blev også spottet af astronauterne, der trissede rundt på månen i 1968. Det beviser måske bare, at nazisterne faktisk hele tiden har haft den dér hemmelige base på bagsiden af månen.
Endnu mere mystisk er selvfølgelig den mystiske “benægt, benægt, benægt og - om nødvendigt - lyv, lyv, lyv”-strategi, som regeringen/Forsvaret har valgt at køre omkring de russiske droner, der fes rundt ved og over vore lufthavne.
Nu kommer der en mystisk redegørelse, der selvfølgelig ikke fortæller den simple sandhed, og mysteriet - som ikke er et mysterie, for der var selvfølgelig droner derude og de var selvfølgelig russiske - kan fortsætte.
Jeg fatter ikke, at man er så bange for at fortælle os sandheden. Hvorfor dette latterlige hemmelighedskræmmeri og mystiske snik-snak-manøvrer, der KUN øger sandsynligheden for, at folk begynder at tro på konspirationer, fordi det jo per definition ER en konspiration, man forsøger med de her russiske droner.
Forunderlige verden. Ingen tror selvfølgelig på regeringen/Forsvaret i denne sag, men de fastholder stædigt løgnen og beskylder sandruelige bedsteborgere for at have set syner, have forvekslet et fastvingefly med en drone, og andet pjat. Man må elske det.
Det var dét! Vi skal ud i samfundet og nyde det hele inden UFO’erne lander og russiske droner måske dukker op igen. Nyd det hele, og skriv gerne til mig på mogensxy@gmail.com.
PS: AI og lederadfærd
Ledere alle vegne og på alle niveauer spørger sig selv, hvad AI betyder både for deres egen rolle, organisationen og medarbejderne. Det ved vi jo ikke.
Men når medarbejdere begynder selv at være ledere i deres eget liv, fordi de skal styre nogle “assistenter” kan der jo ske mange sjove ting. Det kræver såmænd kun, at lederne markant ændrer adfærd over en bred kam og udviser empati og tillid til deres medarbejdere. Ikke andet.
Men så nemt er det jo ikke, hvis organisationer igennem generationer har vænnet sig til at udnævne de grove typer til ledere fremfor de empatiske og tillidsfulde.
Vi kommer derfor til at se de mest åndssvage reaktioner fra ledere rundt omkring, og her er noget (synes jeg) virkeligt klogt, som en god leder har tænkt i den anledning: LINK.
En af mine venner derovre kender forfatteren til indlægget (har arbejdet sammen med ham) og siger, at han er en virkelig god leder. Jeg har oversat det han skriver til dansk:
“AI giver dårlige ledere nye undskyldninger
En af de mere foruroligende ting, jeg ser lige nu, er, hvor hurtigt AI er ved at blive en undskyldning for virkelig dårlig ledelsesadfærd i store techvirksomheder.
Og meget af det kommer helt oppefra.
Teknologien i sig selv er utrolig. Ingeniører får tydeligvis mere gennemslagskraft. Folk bygger ting på timer, som tidligere tog dage, og den del er reel.
Men det interessante at se er, hvor mange ledergrupper der straks har fortolket dette øjeblik som en tilladelse til at presse endnu hårdere.
Man kan næsten forudsige samtalen nu.
En ingeniør bruger AI til at accelerere en del af arbejdet, og inden der er gået fem minutter, er der nogen i ledelsen, der spørger:
“Hvorfor har vi brug for så mange ingeniører?”
“Hvorfor tager projekterne stadig så lang tid?”
“Hvorfor er der stadig så mange ledere?”
“Hvorfor bevæger roadmap’et sig ikke hurtigere?”
“Hvorfor kan teams ikke bare lave mere nu?”
Hvis dit første instinkt efter at have givet folk markant bedre værktøjer er at øge presset i stedet for at fjerne friktion, så har du i virkeligheden aldrig bekymret dig særlig meget om produktivitet eller udvikleroplevelsen til at begynde med.
Du bekymrede dig om udnyttelse.
Fyringer bliver til “AI-effektivisering.”
Overvågning bliver til “produktivitetsmåling.”
Uholdbart pres bliver til “sense of urgency.”
Nedskæring af ledelseslag bliver til “AI-native organisationsdesign.”
Man ser endda virksomheder begynde at måle selve brugen af AI, hvilket måske er den mest forudsigelige storvirksomhedsadfærd, man kan forestille sig. Vi tog et af de største teknologiske skift i årtier og nogle organisationer gjorde det næsten øjeblikkeligt til et dashboard.
Den underliggende antagelse her er forkert:
At ingeniørers kodning hele tiden var den primære flaskehals.
Det var den ikke.
De fleste store virksomheder er flaskehalse for sig selv.
De bremses af ubeslutsomhed, organisatorisk kompleksitet, konstant koordineringsarbejde, politisk adfærd, endeløse godkendelseskæder og ledergrupper, der forveksler aktivitet med fremskridt.
AI kan helt sikkert gøre implementering hurtigere.
Det, AI ikke kan, er at reparere en organisation, der strukturelt er optimeret til langsomhed.
Ironien er, at AI sandsynligvis gør organisatorisk kvalitet endnu vigtigere.
AI afslører ikke nær så meget ineffektivitet blandt ingeniører, som det afslører ledelsesadfærd.”
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
