Aarhus: Derfor er vi bagud med mobildækningen

Aarhus Kommune står i vejen for en bred udbygning af mobilnettet i byen, mener telebranchen. Men det er der en god grund til, forsvarer kommunen sig.

Artikel top billede

Læs også: Opråb: Mobildækningen i Aarhus bliver dårligere.

De danske teleselskaber er frustrerede over, at teledækningen i landets næststørste by er dårlig. De mener, at Aarhus Kommune er alt for langsom til at behandle deres ansøgninger om nye master. Det kan du læse mere om her.

På rådhuset i Aarhus forstår man telebranchens frustration, men afviser, at sagsbehandlingen af nye master ligger uberørt hen.

"Der er masser af sager, der bliver behandlet. Det er problemsagerne, der trækker ud," siger kontorchef Torben Simonsen i afdelingen for Teknik og Miljø.

Problemsagerne opstår, hvis der kommer borgerklager, og dem kommer der som regel mange af, når master skal opsættes i beboede områder i Aarhus.

Klagerne kommer fra villakvarterne

Teleselskaber har tidligere peget på Aarhus-forstaden Risskov og lignende velhaverkvarter i Aalborg og Nordsjælland som områder, der ofte klager over master i deres nabolag.

På rådhuset i Aarhus vurderer Torben Simonsen, at det generelt er lave villakvarterer, der klager over de høje master.

"Det er en klassisk kommunalproblemstilling, som vi også hører i andre kommuner. Borgerne vil gerne dækningen og masterne, men de vil bare ikke have, at masten skal stå i deres egen baghave," siger Torben Simonsen.

Aarhus Kommune er ekstra hårdt ramt af indsigelserne, fordi de ifølge kommunens gamle regler fra 2004 betyder, at sagerne skal behandles på politisk niveau. Det trækker sagsbehandlingstiden ud.

"Byrådet besluttede sig i 2004 for nogle retningslinjer for, hvor og hvordan der måtte opsættes master. Men regelsættet blev lavet i en meget usikker tid, så det blev meget restriktivt," siger Torben Simonsen.

Han peger på, der blandt andet står, at der ikke må opsættes antenner på skoler eller offentlige områder.

"Men siden har vi haft det nationale forskningsprojekt, der ikke kunne påvise nogen dokumenteret helbredsrisiko. Det har resulteret i en konkret sag, hvor et teleselskab påklagede vores beslutning om at afvise en mast på en skole. Der blev det slået fast, at vi ikke må afvise en mast på grund af helbredsmæssige bekymringer," forklarer Torben Simonsen.

Det betyder reelt, at der er flere punkter i kommunens eget regelsæt, der ikke længere er tidsvarende.

Derfor opfordrer forvaltningen nu politikerne til at opgradere regelsættet fra 2004.

Godkende uden om byråde

En af ændringerne er, at forvaltningen i fremtiden skal have lov til at godkende master - uden om byrådet - hvis borgernes bekymringer er relateret til helbredsrisiko eller frygt for at ejendomspriser falder på grund af master i nabolaget. Ingen af de årsager holder i retten.

De nye regler skal også bløde op for kommunens villighed til at sætte master op på sportsanlæg og andre kommunalt ejede bygninger.

"Hele idéen med de nye regler er at få en hurtigere sagsbehandling. For byrådet bakker selvfølgelig op om den teknologiske udvikling," siger Torben Simonsen.

[b]Restriktive regler
[/b]
Et eksempel på at de gamle regler trak ting i langdrag er Terp Skovvej 102 i Højbjerg, hvor borgerne klager over en kommende mast i form af en flagstang i et beboelsesområde.

I det tilfælde ville teleselskaberne gerne placere en mast på et offentligt areal i nærheden.

Men de gamle regler er så strengt formuleret, at der ikke må placeres master på grønne arealer.

Derfor blev det foreslået, at masten flyttet ned i det beboede område.

Så kom der en bunke klager fra borgere, hvilket betød, at sagen skulle behandles politisk i udvalg og byråd.

Hvis kommunens regelsæt var lidt mere fleksibelt, kunne masten være placeret på et grønt område uden for villakvarteret, dre ikke har noget specielt rekreativt formål.

Byrådet skal til august behandle sagen fra Højbjerg, to andre klagesager og de nye masteregler i Aarhus.

Hvis det nye regelsæt ikke godkendes, så frygter teleselskaberne, at netværkene i landets andenstørste by kommer endnu længere bag resten af landets.

På telestyrelsens Mastedatabase kan man se, at teleselskaberne har hundredvis af planlagte master og antenner undervejs i Aarhus Kommune.

Læs også: Opråb: Mobildækningen i Aarhus bliver dårligere.

Annonceindlæg fra Cornerstones

Hvorfor tøver virksomheder, når teknologien er klar, og gevinsterne er tydelige?

Mange virksomheder sidder fast i et forældet ERP-system, selvom det begrænser dem langt mere, end de ofte vil erkende.

Navnenyt fra it-Danmark

Sourcing IT har pr. 2. februar 2026 ansat Susanne Sønderskov som Salgsdirektør. Hun skal især beskæftige sig med at styrke Sourcing IT’s kommercielle fundament, skalere salgsindsatsen og øge tilstedeværelsen bl.a. hos jyske kunder. Hun kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Right People Group ApS. Hun har tidligere beskæftiget sig med salgsledelse inden for IT-freelanceleverancer og komplekse kundeaftaler, både privat og offentligt. Nyt job

Susanne Sønderskov

Sourcing IT

Norriq Danmark A/S har pr. 8. december 2025 ansat Niko Phonekeo som Digital Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med Primært NORRIQs marketing tech stack, digitale kampagneudvikling SEO og lead management. Han kommer fra en stilling som Nordic Marketing Director. Nyt job

Niko Phonekeo

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

Laura Bøjer

Netip A/S

Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Martin Ingolf Broberg, 43 år,  som webmaster. Han skal især beskæftige sig med at få idura.eu til at spille på alle digitale tangenter og sikre, at siden genererer nye leads. Han kommer fra en stilling som team lead hos Danmarks Radio. Han har tidligere beskæftiget sig med blandt andet at stifte og lede et analyseteam i DR med fokus på web og lyd. Nyt job