Prisen på Windows flyver til himmels i VDI-projekt

En erhvervsskole i Sønderjylland kommer til at slås med ekstraomkostninger i millionklassen for Windows-licenser, når skolen i de kommende måneder ruller virtuelle desktops ud til sine elever.

Artikel top billede

Læs også:
It-projekt får prisen på Microsoft Office til at gå amok

Danske kommuneskoler dropper Microsoft Office

Erhvervsuddannelsesstedet EUC Syd er gået i gang med at tegne planerne for sit kommende projekt med virtuelle desktops (VDI) til sine 25.000 årlige studerende.
 
Ved tegnebordet har det dog vist sig, at prisen på Windows-licenserne ved at udrulle godt 2.500 virtuelle desktops fra VMware kan gå hen og blive en væmmelig show-stopper, da EUC Syd står til at skulle betale 330.000 kroner ekstra om året for sine Windows-licenser.
 
Det svarer til to millioner kroner i ekstraomkostninger i den seksårige business case, som EUC Syd har haft igennem lommeregneren.
 
Ekstraudgifterne til Windows-licenser skyldes, at EUC Syd trods sine 3.000 daglige brugere årligt har 25.000 elever igennem sine klasselokaler, hvilket er det tal, som Microsoft regner sin licenspris ud fra ifølge EUC Syds it-chef Peter Martensen
 
"Prisen og licensbetingelserne er blevet mildere, end da vi kiggede på virtuelle desktops for halvandet år siden, hvor det var helt hysterisk. Men vi er stadig utilfredse og vil tale med Microsoft om licensudgifterne til september," siger Peter Martensen.
 
Tågede licensbetingelser
Licensbetingelserne på Microsofts styresystem Windows og selskabets Office-pakke kan godt ramme kunderne med ekstra-licenser, når de går i gang med at virtualisere deres desktop-miljø.
 
Det har blandt andre Region Hovedstaden og Fredericia Kommune måttet sande. Begge har sløjfet at arbejde videre på Microsoft Office på grund af de ekstra licensomkostninger i deres nye, virtualiserede miljøer.
 
Hos EUC Syd forholder det sig lidt anderledes, da erhvervsuddannelsesstedet har problemer med Windows-licenserne frem for Office-licenserne, der er dækket ind under skolens EES-licens (Enrollment for Education Solutions), der er specifikt beregnet på lave priser til uddannelsesinstitutioner.
 
"Microsofts begrundelse, for at vi skal betale ekstra for Windows, er, at styresystemet skal bruges til at komme fra den eksterne maskine og ind til den virtuelle desktop. Windows er så at sige adgangsbilletten, hvis en Mac-bruger ønsker at logge på vores skolesystem," forklarer Peter Martensen.
 
"Vi kunne også godt have en skoleaftale baseret på, hvor mange maskiner, der har adgang til Windows og Office, men så begynder licensbetingelserne at blive tågede, når eleverne medbringer deres egne maskiner," fortsætter han.
 
Håber på Microsoft
Inden det storstilede VDI-projekt skal rulles ud på EUC Syd for alvor i løbet af de næste mange måneder, krydser Peter Martensen fingre.

For it-chefen agter nemlig ikke at udskifte Microsoft med andre leverandører.
 
Han håber på, at softwareselskabet bløder op på sine licensbetingelser i VDI-miljøer eller ved forhandlingsbordet, fordi han helst ikke vil tænke på andre muligheder efter at have høstet erfaringer med open source-alternativer. 
 
"Vi har for eksempel prøvet OpenOffice for tre år siden, og det gik mildest talt ikke så godt. Integrationen med de studieadministrative værktøjer baseret på Microsoft-programmel fra UNI-C kunne overhovedet ikke lade sig gøre," forklarer han. 

Microsoft har tidligere hævdet over for Computerworld, at selskabet har både konkurrencedygtige og attraktive priser på sine populære programmer i VDI-miljøer.

Læs også:
It-projekt får prisen på Microsoft Office til at gå amok

Danske kommuneskoler dropper Microsoft Office

Læses lige nu

    Annonce

    Everllence

    Senior software developer

    Københavnsområdet

    Statens IT

    Teamleder til Servicedesk Aalborg

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    AI/Data Engineer

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Cognizant

    AI er ikke problemet. Eksekvering er.

    Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S