Vi kender alle scener fra film, hvor en lille spinkel gut må aflevere sine frokostpenge til den store bølle på skolen.
Da han er mindst, er der ikke meget, han kan gøre. Hvis han forsøger at sætte sig imod, er det ham selv, der kommer til skade.
Her gik vi og troede, at denne situation hører til i den skønlitterære verden eller i landets folkeskoleklasser, hvor børnene ikke har lært at omgås hinanden på ordentlig vis endnu.
Men der tog vi fejl.
I hvert fald mener de små i it-branchen, at de presses af de store. Dog er der ikke tale om tyveri, men magtforholdet er ikke ulig drengenes i skolegården.
De små og mellemstore virksomheder kan intet stille op, når de store kunder såsom IBM, KMD & Logica forlanger lange betalingsfrister.
"Vi har kunder, der kræver, at vi skal acceptere 90 eller 120 dages betalingsfrister. Ellers får vi ikke aftalen. Så er det jo svært at sige nej," fortæller Lars Damgaard, som er administrerende direktør i den mellemstore konsulent- og projektvirksomhed Ciber Danmark A/S.
På samme måde som den spinkle dreng i skolegården risikerer de mindre virksomheder blot at skade sig selv, hvis de siger fra. De risikerer nemlig at miste en stor kunde og dermed en betydelig indkomst.
"Der er jo ikke nogen af os, der i øjeblikket tør sige nej, fordi hver eneste omsat krone betyder alt for os," siger Jesper Rytter.
Han er direktør i den lille odenseanske it-servicevirksomhed ProKOM, der beskæftiger 10 mand.
Venter op til seks måneder
Det er ikke kun hos Ciber og ProKOM, at de kender til presset fra de store virksomheder, der truer med at tage deres opgaver andetsteds, hvis ikke de små virksomheder imødekommer deres krav til betalingsfristerne.
Computerworld har foretaget en stikprøve blandt 10 små og mellemstore it-virksomheder i Danmark. De virksomheder, der er blevet spurgt, bekræftede alle, at de har været nødt til at acceptere betalingsfrister på typisk 90 dage og nogle steder helt op til seks måneder.
Det kan få store konsekvenser for de mindre firmaer. Underleverandører, lønninger og moms af omsætningen skal nemlig betales løbende, så det kan være problematisk at skulle vente længe på betalingen for udført arbejde.
"Det øger likviditetspresset, med mindre man selv kan presse sine underleverandører. Det kan man som mindre eller mellemstor sjældent. Og det betyder så, at man kommer til at lege bank for de store," forklarer Lars Damgaard.
Det er ikke ondt ment
Mens der blandt de små og mellemstore virksomheder er enighed om, at problemet er til stede, er der blandt de små og mellemstore virksomheder delte meninger om de store kunders motiver.
"Der er jo ikke nogen, der gør det af ond vilje. Men da prisen på penge og renten er steget, og det er blevet svært at låne, så har man fundet på, at man kan få en form for gratis kredit ved at presse nedad i systemet," siger Lars Damgaard.
De små virksomheder fortæller alle, at efterspørgslen på lange betalingsfrister er blevet mere udbredt de seneste år, hvor der er kommet fokus på at optimere ved at spare på alt inklusiv papir, lys, varme og likviditet.
Flere af de mindre virksomheder mener dog, at de store virksomheder ikke udviser forståelse for forretningsgangen, når de nøgternt vurderer og presser betalingsbetingelserne.
"På mange måder synes jeg det er lidt uforskammet. Vores små virksomhedskolleger ville ikke gøre det, for de ved, at det gør ondt. Men jeg kan mærke, at de store virksomheder kun har fokus på at optimere," fortæller Jesper Rytter og fortsætter:
"En del af optimeringen ligger hos nogle dedikerede folk, som ikke kigger så meget på samhandelsdelen, det menneskelige eller etiske i det. De kigger udelukkende på, hvor meget de kan spare ved at strække betalingerne."
Lovgivning eller lån?
Uanset motiverne for presset på betalingsfristerne, står de små og mellemstore virksomheder indimellem i situationer, hvor de ikke rigtig kan stille noget op, hvis de vil bevare aftalen med kunden.
En anden lille it-virksomhed kæmper dog for at gøre op med den betalingskultur, de mindre virksomheder føler sig fangede i. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) gæstede i den forgangne uge konsulenthuset P.Ø. Data til en diskussion om de små og mellemstore virksomheders vilkår.
P.Ø. Data opfordrede i den forbindelse til, at man i Danmark hurtigst muligt gennemfører EU-direktivet om bekæmpelse af sene betalinger. Direktivet er offentliggjort 23. februar 2011, men skal dog først være implementeret inden 16. marts 2013.
Mens P.Ø. Data presser på for at få EU-direktivet ratificeret i Danmark, mener Jesper Rytter fra ProKOM ikke, at lovgivning er løsningen. I stedet peger han på bankerne. Han mener, der er behov for åbne banker, der er mere villige til at låne penge ud, så de små virksomheder ikke behøver agere bank over for de store.
