Den kolde krig fortælles som regel oppefra.
Det handler næsten altid om to supermagter, to hovedstæder og to fingre, der svævede faretruende over røde knapper, der kunne udløse den helt store katastrofe.
Her retter den amerikanske historiker Alfred W. McCoy i stedet kikkerten længere ud med bogen "Cold War on Five Continents – A Global History of Empire and Espionage."
USA og Sovjet skød ikke direkte på hinanden.
Men en række særdeles varme stedfortræderkrige i Afrika, Asien og Latinamerika kostede alligevel mindst 20 millioner mennesker livet og efterlod hele regioner i ruiner.
Tænk bare på f.eks. Vietnam, der blev revet midt over. Eller på Cambodia, hvor et vanvittigt diktatur tog magten og gennemførte et folkedrab som resultat af netop konflikten i Vietnam.
Forfatterens pointe er, at disse regionale krige i praksis blev udkæmpet nedefra og udefra. Af efterretningsfolk, propagandister og af "manden på stedet," hvis improviserede og ikke altid gennemtænkte beslutninger fik katastrofale følger for hele nationer.
McCoy tegner portrætter af både de koldblodige operatører, der dirigerede kup og psykologisk krigsførelse i imperiernes udkanter og lydstater og af aktivister, der siden mobiliserede millioner i protest.
Det er velkendt terræn for forfatteren. McCoy er professor i historie ved University of Wisconsin–Madison og blev i 1972 både berømt og berygtet for "The Politics of Heroin," der dokumenterede CIA's rolle i Sydøstasiens narkohandel.
Hvilket fik netop CIA til at forsøge at stoppe bogen inden den overhovedet kom på gaden. Siden har han gjort imperiets skyggesider til sit speciale.
"Cold War on Five Continents" er ingen letlæst sag. Den er detaljetung og kræver tålmodighed.
Dertil formår den at sætte ansigter på den store og ofte abstrakte konflikt mellem supermagterne og minde om, at det i sidste ende også var ganske almindelige mennesker, der i både det store og i det små var med til at bringe den til ophør.
