Her er Steve Jobs' liv med Apple

I 40 år har Steve Jobs' liv været synonymt med Apple. 40 turbulente år med op- og nedture og nogle af it-verdenens helt store successer.

Artikel top billede

Efter 40 år "nøjes" Steve Jobs fremover med at være bestyrelsesformand for Apple.

De unge år

Computerworld News Service: Steve Jobs er trådt tilbage fra posten som administrerende direktør for Apple, og virksomhedens driftsdirektør, COO Tim (Timothy) Cook, er udset som hans efterfølger, mens Steve Jobs selv "nøjes med" fremover at være Apples bestyrelsesformand.
 
Her kan du læse alle højdepunkterne og nøglebegivenhederne fra Steve Jobs' fostrede sit "lille barn", til i dag, da han kapper navlestrengen til en af verdens største it-virksomheder.

De unge år

1971: Steve Jobs møder Steve Wozniak, og de to grundlægger senere virksomheden Apple.
 
1975: Begynder at deltage i møderne for Homebrew Computer Club ('den hjemmebryggede computerklub') sammen med andre computerentusiaster.

1976: Steve Jobs og Steve Wosniak rejser 1750 dollars og bygger den første personlige computer, Apple I.

1976: Grundlægger Apple Computer Company sammen med Steve Wozniak og Ronald Wayne. Ronald Wayne sælger sin andel to uger senere.

1976: Steve Jobs og Steve Wozniak lancerer Apple I for 666,66 dollars - den første single-board computer med video-interface og indbygget Read Only-hukommelse, som kunne instruere maskinen i at loade programmer fra en ekstern kilde.

1977:
Apple bliver til Apple Computer Inc., og den nye virksomhed køber det originale partnerskab ud.

1977: Apple lancerer Apple II, som er verdens første alment udbredte, personlige computer.

1980: Apple III bliver lanceret.

1980: Apple bliver børsnoteret, og aktierne springer fra 22 til 29 dollars første dag.

1981: Steve Jobs bliver involveret i udviklingen af Macintosh.


Steve Jobs med "The original Mac".

1983: Ansætter John Sculley som 'president' og administrerende direktør for Apple.

1983: Annoncerer "Lisa", som er den første computer, der bliver kontrolleret ved hjælp af en mus. Den bliver ingen succes.

1984: Apple annoncerer Macintosh med en markant reklamekampagne på Super Bowl Sunday.

Ud i mørket

1985: Steve Jobs tvinges ud af Apple efter et skænderi med John Sculley i bestyrelsen. Steve Jobs siger sit job op og tager fem gamle Apple-medarbejdere med sig.

1985: Grundlægger Next Inc., som skal udvikle hardware og software til computere. Virksomheden bliver senere omdøbt til Pixar Animation Studios.

1989: Next lancerer computeren NeXT til 6.500 dollars, også kendt som ‘The Cube'. Den kommer med en monokrom skærm og bliver ingen succes på markedet.

1996: Apple opkøber Next Computer for 427 millioner dollars. Steve Jobs bliver rådgiver for bestyrelsesformand Gilbert F. Amelio.

1997: Steve Jobs bliver midlertidig direktør og bestyrelsesformand for Apple, da Gilbert F. Amelio ryger ud. Steve Jobs årsløn er på en million dollars.

1998: - Apple udgiver iMac, som sælger millioner af enheder, puster nyt liv i firmaet og øger aktieværdien med 400 procent. IMac vinder den såkaldte Gold Award fra British Design and Art Direction, Vogue kalder den "en af forårets vigtigste fashion statements", og Business Week skriver, at det er "et af århundredets blivende billeder."

1998: Apple bliver igen en profitabel virksomhed og kan prale med fire overskudskvartaler i træk.

2000: Midlertidig bliver droppet fra Steve Jobs' titel.

2001: Apple tager det første skridt mod forbrugerelektronikken med lanceringen af den bærbare MP3-afspiller, iPod. (Virksomheden sælger mere end 4,4 millioner iPods i løbet af regnskabsåret 2004.)


iPod'en gjorde Apple til hvermandseje. Her ses Steve Jobs på forsiden af Newsweek i 2004.

2003: Steve Jobs annoncerer iTunes Music Store, som sælger krypterede sange og albums.

2004: I august bliver Steve Jobs diagnosticeret med kræft i bugspytkirtlen og undergår operation. Han bliver helbredt og vender tilbage til arbejdet i september.

Succes-årene

2007: Steve Jobs annoncerer iPhone, som er en af de første smartphones uden tastatur, i forbindelse med Macworld Expo.

2008: I slutningen af december annoncerer Apple, at Steve Jobs ikke vil præsentere sin keynote under Macworld Expo 2009, og det sætter gang i spekulationer omkring hans helbred.

2009: I begyndelsen af januar siger Steve Jobs, at hans dramatiske vægttab er forårsaget af en hormonel ubalance. Han siger, at omstændighederne ikke forhindrer ham i at fungere som direktør. Omkring en uge senere fortæller Steve Jobs, at han vil tage orlov fra Apple indtil juni, eftersom hans helbredsmæssige tilstand har forandret sig.

Han oplyser ingen detaljer om sygdommen. Driftsdirektør Tim Cook vil stå for den daglige drift af virksomheden i perioden, mens Steve Jobs kommer til hægterne igen. Apple siger, at Steve Jobs vil være involveret i større strategiske beslutninger.

Juni 2009: Wall Street Journal fortæller, at Steve Jobs har fået en levertransplantation. Et hospital i Tennessee udsender senere en meddelelse, der bekræfter operationen.

Juni 2009: Apple bekræfter, at Steve Jobs vil vende tilbage til arbejdet inden slutningen af måneden.

Januar 2010: Apple annoncerer tablet-pc'en iPad, som bliver en øjeblikkelig succes og sætter gang i en bølge af helt nye computerenheder.

September 2010: Steve Jobs går på scenen i San Francisco for at annoncere Apples anden-generations Apple TV set-top boks, som kan streame film direkte fra internettet eller fra mobile enheder som iPhone eller iPad og til fjernsynet.

Januar 2011: Apple meddeler, at Steve Jobs tager orlov for sit helbred, uden dog at fortælle om årsagen til orloven eller hvor længe, han vil være væk. Der opstår spekulationer om, hvor alvorlige Steve Jobs helbredsproblemer er, og hvorvidt det vil få indflydelse på virksomhedens aktier, produktudvikling og generelle forretning.

Marts 2011: Steve Jobs tager en pause fra sin orlov og dukker op til en event i San Francisco for at introducere iPad 2.

Juni 2011: Mens han stadig er på orlov optræder Steve Jobs under Worldwide Developers Conference i San Francisco for at introducere iCloud og iOS 5. Et par dage senere møder han op på rådhuset i Cupertino City med et forslag om at bygge et rumskibs-lignende campus i byen.


Apple-imperiets nye hovedkvarter, der minder om et rumskib, er kronen på Steve Jobs' livsværk.

August 2011: Steve Jobs træder tilbage fra posten som administrerende direktør for Apple og siger, at han "ikke længere kan leve op til mine forpligtelser og forventninger som administrerende direktør for Apple". Driftsdirektør Tim Cook overtager titlen. Steve Jobs bliver i virksomheden som bestyrelsesformand.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

    Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

    Navnenyt fra it-Danmark

    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS