Lars Knudsen, der er administrerende direktør i pr-bureauet Cohn & Wolfe, har en udpræget forkærlighed for gammel elektronik fra computer-teknologiens absolutte barndom fra begyndelsen af 1980'erne og fremefter.
Og som en sand samler ved han, at der endnu er hestekræfter og liv i langt de fleste af maskinerne.
- Jeg har altid været glad for computere og finder især de gamle maskiner fascinerende. De er jo fra dengang, hvor udviklingen gik virkelig hurtigt. Det gør den basalt set ikke i dag, hvor det primært drejer sig om at gøre dem hurtigere, billigere og mindre. Men alt det basale er forlængst faldet på plads, og der sker ikke den store fornyelse, siger Lars Knudsen.
Antikviteter på 20 år
Selv om de ældste af Lars Knudsens computere er mellem blot 20 og 25 år gamle, er de forlængst overgået fra at være effektive brugsgenstande til at være skrøbelige antikviteter, som folk betragter med et smøret grin og en overbærende hovedrysten over den primitive indretning.
Men sådan var det dengang, hvor det var fedt at læse PacMan ind via kassettebåndoptageren på den eftertragtede Sinclair Spectrum hjemme på drengeværelset, og hvor Commodore 64'eren var det allersejeste.
Især er Lars Knudsen glad for sine gamle kuffertcomputere, der blev forløberne for de toptrimmede bærbare notebooks, som vi kender i dag, og som på mange måder indvarslede en tid, hvor computeren overgik fra at være ekstravagant legetøj for nørder med avancerede interesser til at være seriøse værktøjer for høj og lav.
At de blev kaldt for kuffertcomputere er ikke uden grund, for de gamle maskiner blev ofte transporteret rundt i læderkufferter og vejede mellem 10 og 15 kilo.
[size= xx-small]Den "bærbare" Osborne 1 fra 1981 vejer 15 kilo og var en af de første bærbare computere. Skærmen er på blot fem tommer.
[/size]
Lars Knudsen fremhæver sin Osborne 1 fra 1981 med 64 k ram og en 3,5 MHz-processor.
Den er i sin massive plastickasse verdens måske allerførste bærbare computer til professionel brug. Den krævede med sine godt 15 kilo, at brugeren havde gode armmuskler, og øjnene skulle også være i orden, for den sort/hvide skærm er på kun fem tommer og rummer 24 linier á 52 anslag.
- Man kan sige, at Osborne 1 åbnede for den udvikling, som Compaq simpelthen blev grundlagt på, og som et stykke tid var Compaqs kerneforretning. Det er en sand klassiker, siger Lars Knudsen.
Osborne 1 anvendte de bløde, papagtige 5 1/4 tommer disketter, der kunne rumme 80 K og blev leveret med styresystemet CP/M, WordStar, SuperCalc og to versioner af programmeringsssproget BASIC, der i øvrigt blev leveret af en lille amerikansk softwarevirksomhed ved navn Microsoft.
- Jeg har fået den af min revisor, som i mange år brugte den til SuperCalc, der er en type regneark. Selv om den efter dagens standard rummer ufattelig lidt, skal man jo huske, at også applikations-programmerne dengang var små - helt ned til 20 k. Det kunne man sagtens klare sig med, siger Lars Knudsen.
Termoprinter og boblehukommelse
[size= xx-small]Sharp PC-5000 anvendte særlige magnetiske bobler som hukommelsessystem. Systemet slog aldrig igennem.[/size]
Dens skærm rummer blot otte linier, men til gengæld har den en speciel termoprinter indbygget i kufferten, der presser blækket ind i papiret med varme. Det giver en flot, fast skrift, fortæller Lars Knudsen.
Sharp PC-5000 gjorde sig bemærket, fordi den er en af de eneste computere, der har anvendt magnetiske bobler som hukommelsessystem.
Det gjorde hukommelsen ret hurtig efter datidens standard og tillod, at man hurtigt kunne skifte de dog meget dyre hukommelsesenheder i form af små kassetter på enten 64 k eller 128 k.
Der gik dog ikke lang tid, før det magnetiske boblesystem forsvandt ud i glemslen som endnu et af de meget kostbare eksperimenter, som computerhistorien trods sin lave alder er så rig på.
- Men maskinen er meget fascinerende på grund af den indbyggede termoprinter. Man skal tænke på, at Canon først mange år senere kom med den første notebook med indbygget printer, siger Lars Knudsen.
[size= xx-small]Sinclair ZX8. Programmer og data skulle læses ind via kassettebånd.[/size]
Blandt det øvrige maskineri finder vi også en gammel Sinclair ZX81, der med en hukommelse på blot 1 k og en 3,25 MHz processor er en af de absolutte pionerer fra en primitiv computertid, hvor både programmer og data skulle læses ind via kassettebånd - en ting, der absolut havde sin helt egen charme.
Den lille maskine, der anvendte BASIC, skulle sluttes til fjernsynet.
- Men man skal ikke tage fejl. Det her var ikke bare legetøj. Der er skam blevet skrevet mange regnskabsprogrammer på ZX81'eren, siger Lars Knudsen.
IBM'eren indvarslede revolutionen
[size= xx-small]To af Lars Knudsens IBM pc'er. De gamle krikker kører endnu, forsikrer han.[/size]
Det var på mange måder IBM pc'en, der varslede, hvilken teknologisk revolution, som computerne var i gang med at sætte i gang.
Lars Knudsen købte sin første IBM pc i 1985. Den hørte til første generation, men ikke første model, og Lars Knudsen betalte ikke mindre end 55.000 kroner for den.
Lars Knudsen har fortsat den gamle maskine stående, og flere af de gamle IBM pc'er er siden kommet til - ofte foræret af folk, der efter udskiftning af deres maskinpark har besluttet sig for at skille sig af med deres gamle kammerat.
| [size= small]Har du en gammel computer?[/size] [size= xx-small] Vi vælter afsted på et hvinende teknologiridt og skal hele tiden opgradere til hurtigere, mindre, billigere. Der findes dog fortsat steder, hvor de gamle pruheste fra en forlængst svunden computertid har fundet en plads, hvor de stille og roligt kan nyde deres otium - endda ofte et aktivt otium. Dem vil vi gerne fortælle historien om. Så har du en gammel computer stående og snurre henne i hjørnet, så send en mail til Computerworld Online og fortæl lidt om dig selv og dit forhold til din gamle kammerat: |
I dag er den spændende tid forlængst omme, mener Lars Knudsen, der som daglig computer i øjeblikket anvender en 1,8 Gb Pentium-maskine, som han har købt på udsalg i Aldi for 9999 kroner "inklusive moms", som han siger.
- Den har videointerface, surroundlyd, brænder og jeg skal komme efter dig, og jeg kunne ikke ønske mig mere. Jeg har ellers selv bygget mine computere, men nu kan de så meget for næsten ingen penge, og de gør jo, hvad de skal - nemlig det samme som de gamle på en lidt smartere og hurtigere måde, siger han.
