Det offentlige blæser på net-standarder

På trods af blandt andet pres fra EU om at overholde de internationale standarder på internet er det mindre end hver syvende af de offentlige hjemmesider, der overholder standarderne.

Kun 13 procent af de offentlige hjemmesider, der er tilmeldt Bedst På Nettet, overholder de internationale standarder for opbygning af hjemmesider.

Standarderne er vedtaget i internetkonsortiet W3C og er blandt andet tidligere på året ophøjet af EU til fælles standard for opbygning af alle officielle hjemmesider i EU.

Også i Danmark er W3C?s standarder gældende standarder for opbygning af offentlige hjemmesider og anbefales desuden af Kommunernes Landsforening. På trods af det lever syv ud af ti offentlige instanser ikke op til disse standarder.

? Konsekvensen er, at der er nogle mennesker, der bliver udelukket fra at bruge digitale tjenester. Det kan være, når man er på arbejde, når man uddanner sig, eller hvor man ellers bruger nettet, siger informationssystematiker i Center for Ligebehandling af Handicappede, Frans Storr-Hansen.

Han har tidligere selv gennemført en undersøgelse af internettilgængelighed med samme resultat.

? Det er et område, hvor der er gode muligheder for forbedringer, siger Frans Storr-Hansen.

Ingen sanktionsmuligheder

I IT- og Telestyrelsen erkender man, at de offentlige institutioner ikke lever op til styrelsens retningslinier for opbygning af hjemmesider.

Man siger dog også samtidig, at styrelsen ikke har direkte sanktionsmuligheder, når det gælder de statslige institutioner, og på det kommunale område kan styrelsen kun komme med anbefalinger.

? Det behøver ikke være så vanskeligt at leve op til standarderne. Derfor har vi blandt andet på Bedst På Nettet lavet anvisninger til, hvordan man enkelt kan overholde reglerne, siger vicedirektør i IT- og Telestyrelsen, Mikkel Hemmingsen.

Uacceptabelt

W3C

W3C står for World Wide Web Consortium, der er et konsortium, som blandt andet udarbejder standarder for hjemmesider og udvekslingsformater.

W3C's Validation Service kan man selv konstatere, om en hjemmeside lever op til W3C?s standarder.

Bedst På Nettet er IT- og Telestyrelsens kvalitetssikringsprojekt for offentlige hjemmesider, og det er for nylig blevet udvidet med et statistikmodul, der gør det muligt at se, hvor mange offentlige hjemmesider, der opfylder bestemte forhold.

Her kan læses mere om Bedst På Nettet .

Folketingsmedlem og medlem af Forskningsudvalget Anne Grete Holmsgaard (SF) er overrasket over det lave antal hjemmesider, der overholder W3C-standarderne.

? Hvis der er så få institutioner, der overholder standarderne, må videnskabsministeren sørge for, at det sker. Så må han finde ud af, om det skyldes uvidenhed og gøre noget ved det, eller hvis institutionerne er ligeglade, gøre dem opmærksom på, at den går bare ikke, siger hun.

Anne Grete Holmsgaard vil rejse spørgsmålet direkte over for ministeren.

? Når det gælder de statslige institutioner, har ministeren det direkte ansvar for, at standarderne overholdes, og når det gælder kommuner og amter, må ministeren kraftigt opfordre til at standarderne følges, siger hun.

Heller ikke Videnskabsministeriets egen hjemmeside eller IT- og Telestyrelsen overholder W3C-standarderne.

? Vi har bestræbt os meget på at overholde standarderne, og i dag er der kun en enkelt fejl på grund af et databasekald, men jeg er ikke sikker på, om det er en fejl i vores hjemmeside eller en fejl i Validator, siger kommunikationskonsulent Peter Houmann i IT- og Telestyrelsen.

Han har selv været med til at udarbejde retningslinierne for standarderne på de offentlige hjemmesider, og efter hans opfattelse er der en positiv udvikling i gang og en øget opmærksomhed på problemet blandt web-udviklere.

? Det er til tider meget svært at overholde standarderne 100 procent, men der er helt klart store fordele ved at gøre det. Blandt andet er man fri for at sørge for, at hjemmesiderne kan vises på de forskellige typer browsere, og så kan data leve længere, fordi de lettere kan anvendes på mobiltelefoner, i tekst-tv eller et andet device, der vil komme med tiden, siger Peter Houmann.

Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Computerworld

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Rikke Badsberg som ServiceNow Specialist. Hun kommer fra en stilling som ServiceNow administrator and developer hos Kamstrup. Nyt job

    Rikke Badsberg

    Adeno K/S

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Kirsten Skriver som Warehouse Team Lead. Hun skal især beskæftige sig med udviklingen af det globale lagersetup hos Renewtech. Hun kommer fra en stilling som Lagerchef hos BORG Automotive Reman A/S. Nyt job

    Kirsten Skriver

    Renewtech ApS

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS