Mængden af spam stiger konstant

Både virksomheder og privatbrugere bliver udsat for stadig mere forstyrrende spammail. Det koster produktivitet hver eneste dag. I grelle tilfælde kan spam betyde en mistet samarbejdspartner.

Det er ikke bare dig, der bliver mere og mere træt af spam i din indbakke. Der bliver simpelthen sendt mere og mere af det, oplyser en af Danmarks store mellemstationer for email, TDC Internet.

Her har man konstateret en tendens til en generel, vedvarende stigning i år. TDC kan dog ikke sætte tal på den nøjagtige spambelastning, der resulterer i mange flere henvendelser fra spamfrustrerede kunder end tidligere.

Også i sikkerhedsfirmaet eSec konstaterer man, at spam er et fænomen i vækst. Firmaet tester og overvåger en række danske virksomheders IT.

Teknisk chef Peter Jelver fortæller, eSecs kunders mailservere bliver udsat for daglige søgninger fra spamlystne personer og for deciderede forsøg på mailspam.

Falsk afsender

- Det er virkelig slemt for virksomheder, når de bliver lagt ned af spamming. Og endnu værre hvis de bliver blacklistet, fordi deres mailserver er fejlkonfigureret. For det kan resultere i en mistet samarbejdspartner i de tilfælde, hvor partneren bruger blacklist-systemer, siger Peter Jelver.

Selvom et firmas mailserver er helt korrekt konfigureret, kan dets navn og omdømme stadig blive miskrediteret af spammere, hvis deres domænenavn misbruges som falsk afsender - altså uden at have passeret firmaets netværk.

- Det giver de misbrugte en masse vrede henvendelser og måske tab af image. I mange tilfælde er det også nødvendigt at foranstalte en undersøgelse for at sikre, at virkssomheden mailserver er sikret, siger Peter Jelver.

Han finder det mærkeligt, at der fortsat kan være nogen fidus i at sende spam.

- Det undrer mig, at nogen åbenbart køber noget, siger Peter Jelver.

Han erkender, at det trods mere og mere avancerede spamfiltre og trods stadigt flere sikrede mailservere ikke er muligt at blive fri for spam.

Nye veje

- Der sker en spredning i måden, man laver spam på. Spammerne prøver hele tiden nye veje. For eksempel at sende spam via kontaktformularer på websider, siger eSecs tekniske chef.

En anden udbredt metode blandt spammere er at "høste" email-adresser på websider. Virksomhedens dilemma bliver så, om de skal være nemmere at komme i direkte mailkontakt med for kunderne eller lidt sværere, så spammere også stilles ringere.

Når TDC taler med spam-trætte kunder, råder man dem til at overveje at abonnere på selskabets spamfilter og desuden bruge funktionen "Block sender" i Microsofts postprogram Outlook.

Desuden anbefaler selskabet folk at skrive til afsendere af spam "for at blive fri for det pjat". Men selskabet erkender, at ingen af delene er noget effektivt værn mod de uønskede elektroniske reklamer.

Relevante links:

På webstedet ORDB.org kan man finde en oversigt over såkaldt åbne relays - det vil sige servere, der kan misbruges til spamafsendelse.

På SpamCop kan man blandt andet indrapportere spam.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S