Nyt mikrobetalings-system fra i dag

En række banker og TDC går i dag - med måneders forsinkelse - i luften med mikrobetalingssystemet CoinClick, som inden for et år skal indkassere 100.000 private kunder. Forsinkelsen skyldes et ekstra sikkerhedstjek.

Efter måneders forsinkelse kan en stribe pengeinstitutter og TDC i dag lancere deres bud på et mikrobetalingssystem, CoinClick.

Systemet er den første reelle konkurrent til indholdsudbydernes eget system, Valus, der fik en turbulent start sidst i maj, hvor sikkerheden blev anfægtet af blandt andre Computerworld Onlines læsere.

Forsinkelsen skyldes ekstra sikkerhedstjek og en langvarig testfase, oplyser CoinClicks direktør, Torben Nordquist, til Computerworld Online.

Hvor Valus endnu kun kan bruges hos TV2, Jubii og mymusic.dk, har CoinClick indgået aftale med 18 indholdsudbydere, hvoraf de fem er med fra starten.

Det drejer sig om www.navneognumre.dk (TDC Forlag), Mybanker.dk, Mymusic.dk, Bilsalg.dk og Sportenkort.dk.

Konto på nettet

Bag CoinClick står et hold sammensat af Danske Bank, Nordea, Regionale Bankers Forening, Lokale Pengeinstitutter, PBS og TDC.

CoinClick fungerer som en konto på internettet, hvorfra man kan betale småbeløb mellem 50 øre og 50 kroner.

Brugeren kan oprette sin konto på CoinClicks hjemmeside eller via netbankerne. Herefter kan der købes digitale ydelser som for eksempel musikfiler, regnskaber, rådgivning om økonomi, bilauktioner og sportsnyheder på de hjemmesider, hvor CoinClick kan anvendes. Ydelserne leveres på nettet eller via mobiltelefonen.

CoinClick tilbyder to kontoformer: forudbetalt og efterbetalt. Der er ingen gebyrer eller omkostninger forbundet med at benytte en forudbetalt konto. En efterbetalt konto koster 1 kr. om måneden.

Marked skal opbygges

- Markedet skal først udvikles, og derfor er CoinClick en langsigtet investering. Med CoinClick er grundlaget for at gøre websites rentable skabt. Indholdsudbyderne vil være i stand til at udbyde tjenester for små beløb, siger Torben Nordquist.

Han ser ikke konkurrencen med Valus som det mest interessante lige nu:

- Markedet er ikke-eksisterende og skal først udbygges, og vi skal finde noget indhold, som forbrugerne har lyst til at betale for, siger Torben Nordquist.

Hans mål er at få 100.000 CoinClick-kunder inden for det første år og 100 tilmeldte indholdsudbydere inden for et par år.

I løbet af næste år skal der foretages en million betalings-transaktioner om måneden, siger Torben Nordquist til Computerworld Online.

Relevante links:

CoinClick.dk
Valus.dk

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Capgemini Danmark A/S

    AI/Data Engineer

    Københavnsområdet

    Rambøll Management Consulting

    Senior AI Engineer

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Kryptokustode til opbygning af Forsvarets nye IT-platform

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse