Firmaer har rod i stamdata

Rod i stamdata i danske virksomheder står i vejen for brug af IT-systemer til blandt andet efterspørgselsstyring, og det giver unødvendigt store udgifter til sikkerhedslagre.

Virkeligheden stemmer ikke overens med danske virksomheders ønsker om, hvordan og hvor meget IT skal understøtte logistik-processen.

Generelt er tendensen at ønske sig at bruge flere IT-systemer, end man faktisk har investeret i.

? Danske virksomheder er stadig tilbageholdende med at tage visse IT-løsninger i brug, for eksempel Point of Sales-systemer, e-kataloger, GPS og RFID-tags, som er stregkodens afløser, siger konsulent Anne Uth, KPMG Consulting.

Tilbageholdenheden over for det nyeste nye er en af tendenserne i KPMG Consultings femte, årlige rapport: Den Danske Logistikanalyse 2002. Rapporten udkommer i begyndelsen af september.

Rod i stamdata

Årets undersøgelse sætter fokus på forsyningskæden. Blandt andet korrekte stamdata og efterspørgselsstyring er kritiske succesfaktorer i logistikprocessen. Men ifølge undersøgelsen forsømmer virksomhederne i stor stil at sikre kvaliteten af deres stamdata.

? Det er meget overraskende, at 20 procent rydder op i deres stamdata hvert halve år og 41 procent en gang om året. Det bør slet ikke være nødvendigt at rydde op, siger konsulent Anne Uth, KPMG Consulting.

Den megen oprydning i stamdata er ifølge Anne Uth symptom på, at virksomhederne forsømmer at uddanne medarbejderne i at bruge IT-systemerne korrekt, og at der ikke er lavet procedurer for korrekt håndtering af stamdata, vedligehold og fejlfinding.

Korrekte stamdata er afgørende for at få succes med for eksempel elektronisk dataoverførsel mellem virksomhederne, e-kataloger og anvendelse af stregkoder.

De tre områder er alle vækstområder, og såfremt stamdata ellers er korrekte, kan virksomhederne herigennem være i stand til at reducere logistikomkostningerne og samtidig yde en bedre service.

Efterspørgselsstyring

Næsten 70 procent af virksomhederne i undersøgelsen siger, at de er i stand til at overføre data elektronisk mellem hinandens systemer via EDI, web-EDI eller løsninger baseret på XML.

? Derfor kan det undre, at der ikke er flere virksomheder, der udnytter IT-løsningerne til at etablere efterspørgselsstyring, men en af forklaringerne kan være de dårlige stamdata, siger Anne Uth.

Den Danske Logistikundersøgelse 2002:

97 virksomheder med en omsætning på mere end 75 milliarder kroner har deltaget i undersøgelsen Den Danske Logistikundersøgelse 2002 fra KPMG Consulting.

Som noget nyt indeholder undersøgelsen i år fire best practise-cases fra Chr. Hansen A/S, Coloplast, Dandy og Grundfos og et sæt benchmark-nøgletal, som kan bruges til at indplacere ens egen virksomheds præstationsniveau..

Bedre efterspørgselsstyring vurderes af tre fjerdedele af de deltagende virksomheder som afgørende vigtig, mens kun cirka en fjerdedel mener, at deres egen præstation på området står i forhold til vigtigheden.

Parate til SRM

Virksomhederne kompenserer for de manglende evner på området ved at etablere sikkerhedslagre, og det er dyrt.

På den positive side viser analysen, at danske virksomheder nu er parate til at håndtere deres leverandører via SRM ? Supplier Relationship Management.

Herved kan opnås lavere indkøbspriser og højere leveringssikkerhed.

Forudsætningen er en central indkøbsfunktion og en åben og effektiv kommunikation mellem virksomheden og dens leverandører.

Tendensen med at reducere antallet af leverandører for enhver pris er tilsyneladende ved at blive erstattet af jagten på de rigtige leverandører.

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworld

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Kingston Technology

    Styrket dataresiliens med hybrid og suveræn cloudlagring

    Cloudcomputing er i dag en central del af virksomheders IT, men mange organisationer er stadig stærkt afhængige af én enkelt cloududbyder.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S