Flygtninge i danske asylcentre kan måske få lov til at bruge deres IT - og teknik kvalifikationer. Danske virksomheder kan måske afhjælpe nogle flaskehalsproblemer på sigt. De skal bare have noget hjælp til at finde hinanden.
Regeringens integrationsminister Bertel Haarder håber at kunne slå flere fluer med et smæk i et nyt integrationsprojekt, der støttes med 2,5 millioner statslige kroner. IDA, ingeniørernes fagforening, står for at koordinere det praktiske match-arbejde i samarbejde med Dansk Industri, IT-Brancheforeningen og Røde Kors.
100 med hænderne i skødet
Skønsmæssigt kommer der hvert år omkring 100 asylansøgere til Danmark med en ingeniørbaggrund eller IT-teknisk baggage. Nogle får asyl, fordi de anerkendes som flygtninge. Andre gør ikke.
Men fælles for dem er, at de venter måneder eller år på at få afgjort deres asylsag.
Som formanden for IDA, Per Ole Front udtrykker det:
- Mentalt er det jo usundt at sidde og trille tommelfingre. Man mister også værdi på arbejdsmarkedet. Det er bedst at få videreuddannelse og erhvervserfaring. Samtidig er et job den bedste integration. Som jeg ser det, vinder både samfundet, asylansøgerne og virksomheder alle på en her model.
Projektet er inspireret af et tidligere projekt, der rettede sig mod læger på asylcenter, der kunne hjælpe med at løse lægemangel-problemerne i Danmark. Her støvsugede Amtsrådsforeningen asylcenterene for læger, fandt nogle hundrede og er godt i gang med at få dem i gang på danske sygehuse.
Udbud og efterspørgsel
Rent praktisk er Røde Kors' medarbejdere, der står for driften af Danmarks asylcentre, gået i gang med at tjekke, hvem der har en uddannelse og baggrund blandt beboerne.
- Det er jo et spørgsmål om at finde ud af, hvad de kan, hvilken type uddannelse de har taget, hvor de har brugt den og for hvor længe siden, siger Per Ole Front.
Han forventer, at godt 50 asylansøgere vil være oplagte til at deltage i projektet, der består i 3-6 måneder praktik, sprogundervisning og eventuel efteruddannelse på en virksomhed.
Men hvor mange match, der kan ske mellem asylansøgere og virksomheder, afhænger naturligvis også af, hvordan kompetencerne stemmer med det, virksomhederne efterspørger.
- Jeg tror på, at det vil lykkes med en høj succesrate. Bevares, det koster penge, men det gør en ingeniøruddannelse jo også, siger Per Ole Front.
Ikke løntrykkeri
Praktikken på virksomhederne bliver ulønnet, ligesom virksomhederne ej heller få penge til oplæring eller andet.
IDA afviser dog, at der kan blive tale om løntrykkeri, når asylansøgere arbejder gratis i 3-6 måneder.
- Det skaber ikke konkurrence over for de danske ingeniører. Tværtimod er det vores medlemmers opgave at give dem en chance og hjælpe til som mentorer og gode kolleger, mener Per Ole Front, IDA.
Der er naturligvis en risiko for, at nogle af deltagerne får afslag på asyl. Men det bekymrer ikke integrationsminister Bertel Haarder.
- Pengene er under ingen omstændigheder spildt. De lande, de skal hjem til, har jo også brug for ingeniører, siger ministeren.
Desuden kan flygtninge med IT- eller ingeniørbaggrund generelt få arbejds- og opholdstilladelse i landet, via den såkaldte jobkort-ordning, hvis en arbejdsgiver tilbyder dem ansættelse.
IT-brancheforeningen har optimistiske forventninger til projektet på IT-industriens vegne, pointerer vicedirektør i IT-Brancheforeningen, Jørgen Staunstrup.
- Det interessante ved det er, at der ikke er tale om ren godgørenhed, men at det sker med en forretningsmæssige tilgang. Og ligesom at jobportaler Omarjob allerede er blevet en rimelig succes, tror jeg også, at det klart betaler sig at screene aylcentrerene, siger han.
I starten af det 2003 forventer IDA, at de første asylansøgere er i gang med praktik som ingeniører eller IT-specialister. Projektet skal senere evalueres blandt andet med henblik på eventuelt at udvide det til også at gælde familiesammenførte teknologi-uddannede eller andre faggrupper.
