Ericsson truer med at droppe Sony Ericsson

I et forsøg på at spare penge, truer svenske Ericsson med at træde ud af joint venture-selskabet Sony Ericsson, der producerer mobiltelefoner. Derudover arbejder Ericsson på at outsource 4.000 IT-stillinger.

Ericsson vil ikke blot se til, mens Nokia øger sin markedsandel på mobiltelefoner, og svenskernes eget joint venture på området, Sony Ericsson, taber store penge.

Ericsson-topchefen Kurt Hellström sagde i sidste uge til avisen Wall Street Journal, at der skulle opnås en markant fremgang i salget af mobiltelefoner i de næste to kvartaler, hvis Sony Ericsson skal fredes.

- Ericsson er ikke parat til fortsat at kaste penge efter det underskudsgivende joint venture, sagde Kurt Hellström til avisen.

Styksalg vigtigere end penge

Det er dog ikke nødvendigvis overskud, der kræves i de kommende kvartaler, men et markant bedre styksalg, tilføjer Ericssons pressetalskvinde, Åsa Lindskog.

Koncernen har store forventninger til årets nyheder fra Sony Ericsson, især farveskærmsmodellen T300, der kan tilsluttes et lille kamera, men bliver væsentlig billigere end eksempelvis T68i-modellen.

Målet for Sony Ericsson var fra starten at blive nummer ét på markedet for multimedie-terminaler. En lidt tvetydig udmelding, da man altid vil kunne diskutere, om en mobiltelefon er helt almindelig eller er en multimedie-terminal.

Udover truslen mod Sony Ericssons overlevelse har den kriseramte svenske telekoncern planer om at spare penge ved at outsource 4.000 stillinger inden for den interne IT-drift.

Målet er at reducere den nuværende beskæftigelse fra 76.000 til færre end 60.000, siger Åsa Lindskog.

I andet kvartal opnåede Ericsson-koncernen et underskud på 2,8 milliarder kroner. Det er en klar forbedring i forhold til andet kvartal 2001, hvor underskuddet blev på 11,4 milliarder kroner.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18. & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Kirsten Skriver som Warehouse Team Lead. Hun skal især beskæftige sig med udviklingen af det globale lagersetup hos Renewtech. Hun kommer fra en stilling som Lagerchef hos BORG Automotive Reman A/S. Nyt job

Kirsten Skriver

Renewtech ApS

netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
Sourcing IT har pr. 2. februar 2026 ansat Susanne Sønderskov som Salgsdirektør. Hun skal især beskæftige sig med at styrke Sourcing IT’s kommercielle fundament, skalere salgsindsatsen og øge tilstedeværelsen bl.a. hos jyske kunder. Hun kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Right People Group ApS. Hun har tidligere beskæftiget sig med salgsledelse inden for IT-freelanceleverancer og komplekse kundeaftaler, både privat og offentligt. Nyt job

Susanne Sønderskov

Sourcing IT