Eurotrust vildleder om millionordre

Det Nasdaq-noterede IT-sikkerhedsfirma Eurotrust siger, at selskabet har forhandlet en aftale til en værdi af syv millioner kroner på plads med Krak. Men det passer ikke, og knap en uge senere er der stadig ikke kommet noget dementi. Dansk børsekspert kalder det for en meget alvorlig fejl.

Det Nasdaq-noterede danske IT-sikkerhedsfirma Eurotrust vildleder i en pressemeddelelse aktionærer om en millionordre, som selskabet reelt ikke har fået.

Knap en uge efter, at pressemeddelelsen er sendt, tøver selskabet fortsat med at fortælle hele sandheden til pressen og aktionærer, og det møder skarp kritik fra børsretsekspert, dr. jur. Jesper Lau Hansen fra Københavns Universitet.

- Reglerne i Danmark er næppe strengere end USA og her kræver man, at sådan noget bliver rettet omgående, siger han.

Forhandler stadig

Sagens kerne er en pressemeddelelse fra Eurotrust den 10. september, hvori det hedder, at selskabet har indgået en aftale med IBM og Krak om levere 300.000 digitale certifikater til en værdi af over syv millioner kroner.

Pressemeddelelsen blev udsendt gennem den danske pressetjeneste Pressbox og senere også i engelsk version gennem den store internationale pressetjeneste Newswire.

Adskillige medier tog nyheden til sig og også på Computerworld Online kunne man i en artikel om Erhvervsportalen læse, at aftalen med Eurotrust var en realitet.

Sandheden er dog, at Eurotrust kun er i forhandlinger med Krak, at aftalen måske slet ikke er syv millioner kroner værd, og at pressemeddelelsen derfor aldrig skulle være sendt ud.

- Der er ikke indgået nogen aftale, siger Timmo Ritzau, direktør for Krak-datterselskabet Virk, som står for Erhvervsportalen.

- Jeg er glad for Eurotrusts arbejde, men de har været lidt for hurtigt ude med den pressemeddelelse. Det er ærgerligt, at Eurotrust kommunikerer så uheldigt ud, tilføjer han.

Timmo Ritzau har efterfølgende skriftligt bedt Eurotrust om at udsende et dementi til pressen, men det er ikke sket, og det er en alvorlig fejl mener børsretsekspert Jesper Lau Hansen fra Københavns Universitet.

- Man bærer ansvar for de meddelelser og dermed de fejl, man sender ud. Det er en meget alvorlig fejl, når man sender en forkert meddelelse ud, og det kan være en alvorlig sag, for aktionærerne i USA er meget krigeriske og har mulighed for at lægge sag an, hvis de mener, de har lidt et tab, siger han.

Gammel pressemeddelelse

Fejlen skyldes, at aftalen mellem IBM og Eurotrust om at levere digitale certifikater faktisk var forhandlet på plads og en pressemeddelelse derfor skrevet allerede i juli. Men senere overtog Krak det overordnede ansvar for Erhvervsportalen, og en ny aftale skulle derfor forhandles på plads.

Mandag aften i sidste uge, dagen før at Erhvervsportalen blev offentliggjort, blev et afsnit om Eurotrust således fjernet fra en pressemeddelelse om Erhvervsportalen, fordi aftalen med Krak ikke var færdigforhandlet.

- Hos et møde med IBM den 10. september får vi at vide, at vi er fjernet fra pressemeddelelsen, og der siger vi: Det er heldigt, at vi så ikke selv har udsendt en pressemeddelelse, siger Birger Hauge, der er direktør for Eurotrust PKI Services, som er ansvarlig for den fejlagtige pressemeddelelse.

Men den gamle pressemeddelelse var sendt ud.

En medarbejder hos Eurotrust havde set, at Erhvervsportalen med IBM som delleverandør var blevet offentliggjort og begik derfor den famøse fejl at sende en pressemeddelelse med fejlagtigt indhold ud.

- IBM er en vigtig samarbejdspartner for os, så da vores presseafdeling ser IBM?s pressemeddelelse, frigiver de også vores pressemeddelelse, som de har gjort otte-ni gange før, når vi arbejder sammen om projekter, siger Birger Hauge.

Senere samme dag læser Eurotrusts koncerndirektør, Brian Mertz Pedersen, på Computerworld Online, at aftalen med Krak er på plads, og det får ham til at sende en ny fejlagtig pressemeddelelse, denne gang på engelsk, ud til hele verden, fortæller Birger Hauge fra Eurotrust.

Aftalen bliver udskudt

Da Computerworld Online snakker med Birger Hauge, er han faktisk midt i et møde med Krak, hvor de forhandler videre om leverancen af de mange digitale certifikater.

- Jeg tror, at aftalen var blevet skrevet under i dag, hvis ikke vi ved en fejl havde udsendt den pressemeddelelse, siger han.

Samtidig fortæller Timmo Ritzau fra Krak, at aftalen ikke nødvendigvis er syv millioner kroner værd, som der står i Eurotrusts pressemeddelelse.

- Selvom vi indgår en kontrakt med Eurotrust om digitale signaturer, så bliver den indgået stykvis, og vi binder os altså ikke til at købe noget, siger han.

Tilbage står nu en misinformeret omverden.

Den Digitale Taskforce har på sin hjemmeside lagt lidt information ud om, at Erhvervsportalen endnu ikke har gennemført handlen med Eurotrust.

Men Eurotrust selv, der har kendt til fejlen siden onsdag den 11. november og er noteret på den amerikanske børs Nasdaq, har endnu ikke givet hverken pressen eller aktionærer besked.

- Vi skal tilbage efter det her møde og vurdere, hvad vi skal sende ud. Vi sender højest sandsynligt en pressemeddelelse ud i aften, der fortæller, at aftalen er udskudt, siger Birger Hauge fra Eurotrust.

Annonce

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Midtjylland

Politiets Efterretningstjeneste

DevOps engineer til dataanalyse i PET

Københavnsområdet

KMD A/S

Marketing Advisor

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Nordjylland

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

It-løsninger | København

Data & Analytics Day 2026

Computerworld samler danske cases og skarpe keynotes om operationel brug af data. Få greb til automatisering, generativ AI, predictive analytics og tættere dataintegration. Omsæt analyser til handling i hverdagen. Læs mere og tilmeld dig Data &...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

Henrik Fugmann

T-Systems

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job