Det er fem år, siden den første fusion i Nordea-konstruktionen skete, og der er gået to år, siden danske Unibank kom med i Nordens største bankkoncern. Men Nordeas prognoser om kæmpe fusionsgevinster på IT er endnu ikke gået i opfyldelse.
Ligesom tidligere går hver femte udgiftskrone i Nordea til IT-omkostninger. Det har fusionen ikke rokket en tøddel ved. Det oplyser Nordeas øverste IT-chef, Jarle Haug, til Computerworld Online.
I år er det totale IT-budget i omegnen af seks milliarder kroner.
- Årsagen er, at der er to ting, der trækker i hver sin retning, hvad angår IT-udgifter. Fusionen vil skabe synergigevinster, så IT vil udgøre en mindre andel af vores omkostninger. Men samtidig bliver IT en større og større del af værdikæden i vores virksomhed, fordi flere processer bliver automatiseret, siger Jarle Haug.
Men han fastholder samtidig, at alt går helt, som det skal, med hensyn til IT-effektiviseringerne i Nordea. Jarle Haug siger nu, at Nordea fra år 2005 vil spare 70 millioner euro om året i kraft af IT-synergieffekter, altså lidt over en halv milliard kroner hvert år.
De hidtidige synergigevinster ligger dog langt fra de trecifrede i millionklassen.
- Frem til første halvår af 2002 har vi skabt 37 millioner kroner i IT-gevinster. Og vi mener, at vi i det kommende regnskab vil nå de 55 millioner, som vi havde regnet med at spare i denne første fase af fusionen, siger Jarle Haug.
Med henvisning til, at Nordea netop nu befinder sig i den såkaldte "silent period" forud for offentgørelsen af kvartalsregnskabet, afviser Jarl Hauge dog at dokumentere fusionsgevinsterne med konkrete tal.
Konkurrenten hurtig til at score
Hos konkurrenten Danske Bank går det en hel del hurtigere med at skabe fusionsgevinster. Her har man ifølge regnskabet for første halvår opnået besparelser på to milliarder hvert år siden fusionerne med RealDanmark og BG Bank for to år siden. En væsentlig del af besparelserne er ifølge en fondsbørssmeddelelse fra Danske Bank et resultat af en vellykket og tilendebragt integration af IT-systemer og -platform i hele koncernen. Fyringer og filiallukninger tæller dog også med i den samlede fusionsgevinst i Danske Bank-koncernen.
På bundlinien gav Danske Bank også Nordea baghjul i det seneste årsregnskab. Danske Bank gik 31 procent frem, mens Nordea derimod gik 21 procent tilbage på overskuddet i 2001.
Lang vej til IT-integration
En del af forklaringen på Nordeas foreløbig begrænsede fusionsgevinster skal formentlig findes i, at Nordea langt fra er færdige med at integrere de forskellige landes og bankers systemer og software.
For et år siden indgik Nordea aftale med SAP om at standardisere koncernens processer og applikationer i administrationen. Hvornår det projekt er gennemført, tør Jarle Haug ikke sætte nogen dato på.
Nordea har også besluttet at sammenlægge de nuværende fem datacentraler i et fælles nordisk datacenter, men hvor det bliver placeret er fortsat uvist.
Der skal fyres 250 IT-medarbejdere, som Nordea forventer at kunne undvære i kraft af rationaliseringer.
- Hvis man vil gøre alting på en gang, får man ikke gjort særligt meget. En sådan datakonsolidering kræver stor forberedelse. Man må have respekt for kompleksiteten. Vi er nødt til at sikre stabiliteten i vores leverancer. Det kan ikke ske som en revolution, men som snarere en evolution, siger Jarle Haug, Nordea.
Han understreger, at IT-integrationen besværliggøres af, at den skal ske på tværs af landegrænser, eftersom landene har hver deres lovgivning, traditioner og kultur.
Noget tyder på, at især den tidligere Unibank i Danmark stritter imod i strømliningen af Nordeas IT. I en artikel i den svenske finansavis Affärsvarlden fremgår det, at den danske IT-drift har et omkostningsniveau, der ligger 40 procent højere end eksempelvis kollegerne i Nordea Finland.
Men dette tal vil Jarle Haug ikke kommentere. Han siger, at koncernen slet ikke opgør sine IT-omkostninger på landeniveau.
Kulturkløfter
Affärsvarlden citerer desuden kilder for at sige, at danskerne er ligeglade med, hvad Nordea-toppen siger og i stedet agerer, som det passer dem. Nationale forskelligheder står i angiveligt i vejen for IT-integrationsprocessen.
Nordeas IT-chef Jarle Haug afviser, at kulturelle forskellige skaber problemer i IT-integrationsprocessen.
- Der har været stærke kulturer i alle fire lande. Det gør det mere udfordrende at få det til fungere som en integreret enhed, men det er ikke nogen nyhed. Vi arbejder på at bygge på de stærke træk fra alle landene, siger han.
Relevant link:
Artikel om Nordeas fiaskoramte IT-fusion i den svenske avis Affärsvarlden
