IBM sætter turbo på opkøbsstrategien

IBMs kvartalsregnskab viser vækst i et presset marked. Væksten skal udnyttes til mange flere opkøb, lyder meldingen fra International Business Machines.

IBM har ifølge Financial Times gjort op med holdningen om helst at vokse organisk. I forbindelse med præsentationen af selskabets regnskab for tredje kvartal oplyser selskabets administrerende direktør, Sam Palmisano, at IBM vil sætte turbo på sin opkøbsstrategi.

- I 1990'erne lod vi mange gode opkøbsmuligheder gå tabt, fordi prisen var for høj. Men i takt med at virksomhedernes værdi bliver mere og mere presset, vil vi blive mere aktive opkøbere, siger han.

Driftsresultat forbedret

IBM omsatte i tredje kvartal i år for 150 milliarder kroner, hvilket er nogenlunde det samme som i samme kvartal året før.

Derimod steg driftsresultatet fra 12,8 milliarder kroner til 12,9 milliarder kroner, hvilket gav IBM's aktie et løft på 8,2 procent.

Både service-virksomheder og softwareselskaber vil ifølge Sam Palmisano være i IBM's søgelys i den kommende tid.

Den nye strategi skal ses i lyset af det omsætningsløft, som købet af konsulentdivisionen hos PricewaterhouseCoopers vil give IBM i fjerde kvartal.

Her forventer selskabet at omsætningen vil vokse til 167 milliarder kroner som følge af købet, som IBM fik i hus for 26,5 milliarder kroner.

Specielt Global Business Services-divisionen hos IBM har skæppet godt i kassen. Salget af computerservices steg med 2,4 procent til 67,4 milliarder kroner, og divisionens ordrebog for kvartalet viser uafsluttede ordre for 68,1 milliarder kroner.

Annonceindlæg fra Cornerstones

Hvorfor tøver virksomheder, når teknologien er klar, og gevinsterne er tydelige?

Mange virksomheder sidder fast i et forældet ERP-system, selvom det begrænser dem langt mere, end de ofte vil erkende.

Navnenyt fra it-Danmark

Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Martin Ingolf Broberg, 43 år,  som webmaster. Han skal især beskæftige sig med at få idura.eu til at spille på alle digitale tangenter og sikre, at siden genererer nye leads. Han kommer fra en stilling som team lead hos Danmarks Radio. Han har tidligere beskæftiget sig med blandt andet at stifte og lede et analyseteam i DR med fokus på web og lyd. Nyt job
Sourcing IT har pr. 2. februar 2026 ansat Susanne Sønderskov som Salgsdirektør. Hun skal især beskæftige sig med at styrke Sourcing IT’s kommercielle fundament, skalere salgsindsatsen og øge tilstedeværelsen bl.a. hos jyske kunder. Hun kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Right People Group ApS. Hun har tidligere beskæftiget sig med salgsledelse inden for IT-freelanceleverancer og komplekse kundeaftaler, både privat og offentligt. Nyt job

Susanne Sønderskov

Sourcing IT

Connexa A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Ivan Nielsen som IT Konsulent. Han skal især beskæftige sig med IT Infrastruktur og services. Han kommer fra en stilling som IT Konsulent hos IT Forum Gruppen A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med IT Infrastruktur og konsulentopgaver. Nyt job

Ivan Nielsen

Connexa A/S