Google får kæmpestor GDPR-bøde: Har brugt brugeres lokations-data ulovligt

En flerårig undersøgelse ender nu med en milliardbøde til Google efter kritik af, hvordan lokationsdata blev brugt og opbevaret.

Artikel top billede

(Foto: Karollyne Videira Hubert / Unsplash)

Google har fået en bøde på 403 millioner euro – omkring tre milliarder kroner – for sin behandling af brugernes lokationsdata.

Bøden kommer fra det irske datatilsyn, Data Protection Commission, som er den ledende EU-myndighed for en lang række amerikanske tech-giganter med europæisk hovedsæde i netop Irland, skriver Reuters.

Undersøgelsen blev påbegyndt i 2020 efter klager fra flere europæiske forbrugerorganisationer over Googles behandling af lokationsdata i forbindelse med en række tjenester og produkter.

Ifølge tilsynet har Google ikke i tilstrækkelig grad sikret, at brugerne forstod, hvordan deres lokation blev brugt.

Det kunne blandt andet betyde, at brugere ikke var klar over, at deres placering blev brugt til at påvirke, hvilke annoncer de fik vist, eller til at udlede deres interesser.

"Som følge af Googles fejl kunne personer være uvidende om, at deres lokation blev brugt til eksempelvis at påvirke dem med annoncer eller til at udlede deres interesser, og de kunne miste kontrollen over deres personoplysninger," siger vicekommissær Graham Doyle fra Data Protection Commission i forbindelse med sagen.

Tilsynet kritiserer også Google for at have opbevaret lokationsdata længere end nødvendigt.

Det forværrede ifølge myndigheden brugernes manglende kontrol over deres egne oplysninger.

Bøden på 403 millioner euro er den fjerdestørste, som det irske datatilsyn nogensinde har udstedt.

Google har – i skrivende stund – endnu ikke kommenteret afgørelsen.

Annonce

KMD A/S

Project Manager

Nordjylland

Politiets Efterretningstjeneste

Forretningsanalytiker til PET's IT-afdeling

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Analytiker til Security Operations Center ved Cyberdivisionen

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S