Det er måske meget bekvemt, at ingen har overblik over jeres it

Klumme: Virksomheder har cloudstrategier, AI-planer og compliance-teams. Alligevel mangler mange et fælles billede af it-landskabet. Den uklarhed kan nogle gange være mere bekvem, end vi vil indrømme.

Artikel top billede

(Foto: Dylan Gillis / Unsplash)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

I over 15 år har jeg arbejdet med software, cloud og leverandørstyring, både fra sælgersiden og fra kundesiden.

Jeg har rådgivet nogle af Danmarks største virksomheder i at få styr på deres licens- og cloudforbrug. Jeg har siddet inde i en stor dansk virksomhed og selv skullet forhandle og holde leverandørernes regninger nede.

Uanset hvilken stol jeg har siddet i, møder jeg det samme billede.

Organisationer, der på papiret har styr på det hele: en cloud-strategi, en dataplatform, en AI-ambition, et compliance-team.

Men stil et konkret spørgsmål om, hvilke systemer der reelt afhænger af hinanden, hvor data faktisk ligger, hvad det koster den dag en leverandør ændrer prismodel, og svarene bliver vage.

Og oftest bliver de vagest netop der, hvor it og forretningen skulle mødes.

It kender sit landskab. Forretningen kender sine mål. De færreste kan tale om begge dele i samme sætning.

Kompleksiteten vokser hurtigere end overblikket

Det skyldes ikke manglende ambitioner.

Det skyldes, at kompleksiteten vokser hurtigere end evnen til at følge med.

Legacy-systemer og monolitter, der aldrig var bygget til den fart, virksomheden nu skal omstille sig i.

Cloud og nye krav om digital suverænitet, som stadig er relativt nye infrastrukturmodeller, og som - jeg vil vove at påstå - de færreste har fuld kontrol over.

AI, hvor en tredjedel af respondenterne i undersøgelsen fra WitnessAI svarer, at deres AI-projekter det seneste år altid eller for det meste er endt over budget.

Et voksende bjerg af compliancekrav, hvor kun 16 procent af de europæiske virksomheder, danske iblandt, ifølge en undersøgelse fra CyberSmart, er sikre på, at de reelt er fuldt compliant med NIS2, selv om fristen er overskredet.

Og oveni det hele, fusioner og opkøb, hvor to systemlandskaber i praksis ofte får lov at leve videre side om side, fordi det er billigere på kort sigt end at tage kampen om at lægge dem sammen.

Det, der bekymrer mig mest, er ikke selve manglen på overblik. Det er, hvor lidt der skal til, før beslutningsevnen forsvinder helt.

Så længe alt er simpelt og velkendt, går tingene hurtigt. Læg tre systemer, en leverandør mere og en ny compliance-forpligtelse oveni, og pludselig ender sagen i endnu et udvalg eller stille og roligt i en skuffe, fordi hverken it eller forretningen alene kan overskue konsekvensen.

Den mest almindelige reaktion er at give ansvaret videre til én afdeling. Man nedsætter et EA-team, ansætter en arkitekt eller to, og så venter resten af huset på, at de finder svaret. Problemet er, at kompleksiteten ikke opstår ét sted.

Den opstår i indkøb, i forretningsenheder, i cloud-teams, i AI-projekter, der skydes i gang uden om it.

Problemet kan ikke parkeres ét sted

Men der er også en mindre bekvem forklaring, som jeg sjældent hører nævnt højt.

Gennemsigtighed er ikke altid noget, alle i en organisation har lige stor interesse i.

Fuld indsigt i, hvad der reelt hænger sammen med hvad, ville også vise, hvor mange beslutninger der aldrig blev fulgt til dørs, hvilken kompleksitet der er bygget op undervejs, og hvem der reelt har ansvaret.

Det behøver ikke være et bevidst valg at lade den indsigt forblive uklar, men det kan være bekvemt, at den gør.

Når manglende overblik bliver bekvemt

Det er derfor, jeg mener, at kontrol over it-landskabet aldrig bør ligge hos én afdeling alene, og slet ikke afhænge af, hvor bekvemt eller ubekvemt det opleves at skabe gennemsigtighed.

Det skal demokratiseres - ikke sådan at alle skal være arkitekter, men snarere sådan, at overblikket er tilgængeligt og forståeligt for alle, der træffer beslutninger med konsekvens for det, i it såvel som i forretningen.

En forretningsleder, der overvejer et nyt AI-værktøj, bør kunne se, hvad det påvirker, lige så let som en arkitekt kan. En indkøbsansvarlig, der forhandler en leverandøraftale, bør kunne se hele afhængigheden, ikke kun prisen på kontrakten.

Det kræver et fælles billede af virkeligheden, holdt ved lige af dem, der faktisk kender detaljerne, frem for et regneark, der er forældet, før det bliver færdigt.

De organisationer, der er kommet længst, har allerede taget skridtet.

Der er overblikket ikke en rapport, EA-teamet leverer en gang om året, og slet ikke noget, kun de færreste har adgang til.

Det er noget, alle beslutningstagere bruger, når de skal vurdere konsekvensen af deres egne valg.

Så spørgsmålet er egentlig ikke, om jeres organisation har et kontrolproblem. Det har de fleste.

Spørgsmålet er, om I reelt har viljen til at skabe gennemsigtighed om det, uanset hvad det måtte afsløre.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonce

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Midtjylland

Politiets Efterretningstjeneste

Vil du skabe sammenhæng mellem IT-systemer, data og processer i PET?

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

AI/Data Engineer

Københavnsområdet

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S