Ja, AI vil med stor sandsynlighed udslette en lang række job. Og ja, AI-teknologien vil grundlæggende ændre vores samfund.
Men det er en god ting, for det giver os mulighed for at definere vores menneskelige værdi ud fra noget andet end at være effektive produktionsenheder.
Derfor bør vi trykke på speederen og øge tempoet i en AI-udvikling, som allerede bevæger sig med lynets hast.
Det mener i hvert fald Christian Martin, der for nylig udgav bogen ”Maybe We’re Not F*cked After All” – med undertitlen AI Isn’t Replacing Humans, It’s Replacing the Robots We’ve Been Forced to Become.
Bogen udkommer på et interessant tidspunkt, hvor topchefer som OpenAI's Sam Altman og Anthropics Dario Amodei omvendt taler om at trykke på bremsen.
Christian Martin tager i sin fortælling udgangspunkt i den britiske ”knocker-upper”, der blev betalt for at vække mennesker ved at banke på deres vinduer, før vækkeuret blev opfundet.
Vækkeuret gjorde knocker-upperen overflødig, men gav til gengæld langt flere mennesker adgang til en billigere, mere pålidelig og fleksibel løsning.
Ifølge Christian Martin står vi i dag i samme situation med AI. Denne gang er det ikke bare en meget specialiseret profession som knocker-upperen, men store dele af det moderne arbejdsmarked, som er i fare for at blive overflødige.
Industrialiseringen sendte folk ind på fabrikkerne og ud til samlebåndene, hvor vi solgte vores fysiske arbejde.
Computeralderen betød, at vi i stedet solgte vores mentale arbejdskraft og blev kontorrobotter, men AI kan ifølge forfatteren afslutte den epoke.
At beskytte et eksisterende job mod en teknologi, der kan udføre arbejdet billigere og bedre, svarer i Christian Martins optik til at forbyde vækkeure for at beskytte knocker-upperne.
Han mener, at hvis man kæmper for at bevare sit nuværende job, risikerer man i virkeligheden at fastholde sig selv i en forældet rolle.
Maybe We’re Not F*cked After All får i perioder karakter af et manifest, og Christian Martin har ovenikøbet sit eget motto: Accelerate or Die.
Bogen rejser ligefrem spørgsmålet, om det i virkeligheden kan være umoralsk at bremse en teknologi, der kan accelerere forskning, bekæmpe sygdomme og skabe større materiel overflod.
I det lys er problemet ikke, at AI-teknologien udvikles for hurtigt, men at vi som mennesker forhindrer den i at løse problemer, vi ikke selv kan løse. I hvert fald hvis man hælder til Christian Martins syn på udviklingen.
Det hører med til historien, at Christian Martin efter eget udsagn har tjent millioner af dollars på at ”surfe på fremtiden”, som han selv formulerer det.
Han har først tjent penge på at bygge apps og senere på at stifte en virksomhed omkring fjernarbejde.
Efter den offentlige lancering af ChatGPT har han bygget AI-software og udbudt kurser i brugen af AI, så hans karriere er ikke nødvendigvis noget, alle ”robotterne” på alverdens kontorer kan kopiere.
Til gengæld mener han, at de mere frigjorte mennesker efter AI-revolutionen kan få mere tid til relationer, kreativitet, nysgerrighed og egne projekter eller til at være ”more human”.
Det aktuelle spørgsmål efter Altman og Amodeis meldinger er dog, om der rent faktisk bliver skruet lidt ned for AI-udviklingen, eller om den eneste vej frem er Christian Martins budskab om at accelerere eller dø.
