IT kan gøre en forskel i behandlingen af en temmelig banal skade, nemlig sår på kroppen. Med intelligente bandager og sofistikeret, trådløs multimedie-kommunikation kan læger, sygeplejersker og hjemmeplejen helbrede hurtigere og bedre.
Sådan lyder budskabet fra en sygeplejerskeuddannet og en datalogiuddannet, der nu samarbejder om et pilotprojekt i sårpleje og IT.
Oversygeplejerske Jane Clemensen og forskningschef Jakob Bardram præsenterede i dag nogle af deres visioner om allestedsnærværende sundhedsomsorg ved hjælp af IT.
Det skete som et led af indvielsen af Århus' Center for Pervasive Healthcare, som det hedder på nymodens dansk.
Bombarderet med bakterier
Et af de konkrete projekter, centret allerede er i fuld gang med, er sårpleje, som Jane Clemensen har stor erfaring med fra sin karriere på Plastikkirurgisk Afdeling på Århus Kommunehospital.
- I dag foregår sårbehandling alt for tilfældigt og ukoordineret. Og patienterne er længe om at blive raske, fordi de bliver bombarderet med andres bakterier på sygehuset, fortæller Jane Clemensen.
Hun henviser til, at 300 danskere hvert år får amputeret et såret ben helt unødigt. Det skønner Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital i København. Andre patienter beholder deres lemmer, men må igennem megen lidelse og langvarige, kostbar behandlinger.
En indlæggelse af en patient med sår, der skal behandles, varer fem til syv uger. Især sukkersyge, handicappede og gamle mennesker rammes af sår. Behandling og pleje er en milliardudgift i sundhedsvæsenet i dag.
Blot ved at vælge at henlægge sårbehandling til patientens eget hjem kan meget vindes, fordi bakteriefloraen er velkendt for kroppen. Det giver reduceret risiko for infektion og hurtigere heling.
Højteknologisk bandage
Jane Clemensens idé er, at man ved hjælp af IT kan kompensere for distancen til sygehuset.
Bandagen, patienten får på sit sår, er nemlig så højteknologisk, at den kan måle faktorer som blodtryk, temperatur, fugt og bakterier. Disse informationer sendes automatisk til patientens elektroniske patientjournal, så alle relevante sundhedsansatte kan få adgang til dem: Sårspecialistlægen på sygehuset, sygeplejersken, den praktiserende læge og hjemmeplejen.
Når lægen skal tilse en sårpatient, kan det ske som en stuegang på distancen. En sygeplejerske fra hjemmeplejen fungerer som "marionet".
Han eller hun har et videokamera, som kan sende live-billeder af patientens sår til sygehuslægen. Kommunikationen mellem patienten og sygehuset foregår også via videokonference.
- Teknologierne til at gøre dette er meget tæt på at være udviklede alle sammen. De skal blot forfines til formålet. Den største udfordring ser jeg ikke i teknologierne, men i at ændre tankemåde og organisation i sundhedssystemet, siger Jane Clemensen.
Østdanmark kan lære af Vestdanmark
Videnskabsminister Helge Sander dukkede op i Århus for at indvie det nye kompetencecenter i dag. Han hørte og så blandt andet til sygeplejerske Jane Clemensens og Jakob Bardrams præsentation af fremtidens sundheds-IT og sårpleje.
Før ministeren klippede en virtuel rød snor over, konkluderede han, at med de perspektiver for behandling "ville han være tryg ved at få en fodboldskade".
- Her får vi også et eksempel på, at Østdanmark vil lære af Vestdanmark - og det er jo ikke så ringe, lød Helge Sanders udgangsreplik og vakte selvsagt begejstring hos de vestdanske tilhørere.
Dernæst susede ministerbilen nordpå til Aalborg, som også indvier sit IT-kompetencecenter i dag mandag.
Center for Pervasive Healthcare er en del af Århus' IT-kompetencecenter ISIS. Det står for Interaktive rum, Sundheds-IT og Software. ISIS er også navnet på den ægyptisk gudinde for magi, frugtbarhed, kærlighed og helbredelse.
Relevant link:
Beskrivelse af Center for Healthcare på ISIS' websted.
