Større interesse for spam end for virus

Efter effektive antivirus-systemer er blevet en selvfølge i de fleste virksomheder rettes fokus nu mod at undgå ulovlige reklame-e-mails, spam. I øjeblikket udgør spam syv-otte procent at samtlige e-mails til en virksomhed.

I går var det antivirus, som IT-branchen prædikede om til alle, der ville høre på det. I dag er de fleste blevet omvendt, og den løbende sikring mod virus er indarbejdet i IT-afdelingernes rutiner.

Fokus flyttes derfor til de irriterende reklame-e-mails, der myldrer ind i danskernes mailbokse, og ifølge IT-firmaet Softcom er et spam-filter ofte et bedre salgsargument end et effektivt antivirus-system.

- Vi oplevede et vendepunkt omkring I Love You-virusen. Dengang var der virkelig nogle folk, der vågnede op med sved på panden, og alle virksomheder har i dag et virus-skjold, siger Thomas Holm Jensen, Softcom Solutions.

Firmaet leverer en samlet antivirus- og spam-løsning på en såkaldt ASP-model, hvor alle kundernes e-mails dirigeres omkring serverne hos Softcom, inden de slippes løs til modtageren hos kunden.

Spam-løsningen har Softcom først for alvor sat i drift inden for den seneste måned, men systemet har allerede luget tusindvis af ligegyldige spam-meddelelser fra.

300.000 spam-mails på en måned

Tallet gøres op i procent, men Softcom har på en måned scannet omkring 4,5 millioner mails, og heraf er over syv procent blevet genkendt som spam. Det svarer til over 300.000 spam-mails, som uberørt af menneskehånd er røget i skraldespanden.

Markedet for anti-spam-systemer er endnu beskedent, og der er forskel på, hvor avanceret filtrene virker.

Blandt konkurrenterne til Softcom kan nævnes internetudbyderen Webpartner og sikkerhedsfirmaet Virus Protection Systems, der også tilbyder at scanne for både virus og spam i samme ombæring.

Hos Softcom giver man hver enkelt e-mail point ud fra tre parametre. Det første er, om afsenderen optræder i en af de mange såkaldte RBL-lister. RBL står for Realtime Blackhole List og er en liste over domæner, der er kendte for at udsende spam. Med den i baghånden kan en e-mail afvises, allerede inden man er begyndt at modtage den.

Computerworld Online sætter fokus på spam
Virker spam-filteret? Er du ved at drukne i spam? Har du en idé til en artikel?
Så skriv en e-mail til journalist
Jens Bertelsen.
De andre parametre omfatter en intelligens, der aflurer typiske spam-kendetegn i en e-mail. Er alting skrevet med versaler? Indgår der pornografisk ord og vendinger? Har e-mailen været 100 timer undervejs?

Og endelig kan brugeren sætte sit eget fingeraftryk ved at fortælle systemet, hvad han opfatter som spam. Spam-afsendere finder hele tiden på nye tricks, eksempelvis kan o'erne i "porno" erstattes med nuller (p0rn0), og spammeren har omgået et af de gængse fy-ord.

Ambitionen med Softcoms system er at fange 80-100 procent af alle spam-mails, og der skal helst ikke være nogle emails, som modtageren gerne vil se, men som alligevel bliver vurderet som spam af systemet.

- Det giver cirka fem sekunder ventetid per e-mail, før vi har scannet den for virus og spam. Og 90 procent af den tid bruges af spam-filteret, fordi det skal hente informationer på RBL-listen ude på nettet, siger Thomas Holm Jensen.

Navnenyt fra it-Danmark

TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

Gitte Lykke Holm

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse